Hejsa
På et tip fra @bskaarup fik jeg fat i en ladeboks fra EVSE.dk. Og her er lidt billeder af dyret:
Fin lille kasse.
4 skruer og så er den oppe. Ledningen til CEE-stikket fik jeg bestilt lige kort nok, men det går. Og ja det er noget fint vinkassetræ, som tidligere ejer har hygget sig med i 70'erne. ;)
5 meter kabel + Type2-stik
Når du lader med 3 faser, så tænder der et 3-tal ved siden af ampere-tallet. Med 3x6 A henter jeg lidt over 25% batteri på 6 timer. Har sat scheduleren til kl 02:00, så den er klar omkring kl 8 i morgen.
Boksen står vist default til 10 A. Rigtig fint til mig, da jeg kun har 5x1,5 mm2 kabel ud til garagen. Der er også indbygget elmåler og type B HFI-relæ.
Displayet skifter mellem aktuel effekt..
og totalt antal kWh, der er blevet ladet med. 2 gange årligt skal måleren aflæses til EVSE, og de overfører så afgiften tilbage til din konto (1,03 kr. pr kWh).
Boksen koster ca. 6500 kr + 75 kr. i abonnement om måneden. Man betaler de 5000 kr, så EVSE stadig ejer boksen (ellers får du ikke afgiften tilbage). Opsiger du aftalen, betaler du bare de sidste 1500 kr og boksen er din.
Til mit kørselsbehov på omkring 25000 km årligt, så burde dette være meget billigere end en EON-boks. Jeg regner med ca. 350 kWh månedligt til omkring 1 kr/kWh + 75 kr pr. måned. Det bliver omkring 425 kr. om måneden.
Det eneste der kan ødelægge festen er at afgiftsfritagelsen forsvinder til nytår, men mon ikke EON og de andre store får lobbyet den igennem igen? ;)