Loading...
dk

Ville i turde have 2 teslaer i husstanden. Tesla konkurs... | Tesla Forum

jespert
jespert Aug 20 '19
Når jeg nævner vi ønsker at have 2 teslaer i indkørslen, kommenterer alle at det er for risikabelt hvis Tesla går konkurs. 

Har i gjort jeg overvejelser omkring bilen kan blive værdiløs ved Tesla konkurs?
jth
jth Aug 20 '19
Hvordan er du stillet i dag hvis dit leasingselskab går konkurs?
jespert
jespert Aug 20 '19
Citat fra jth Hvordan er du stillet i dag hvis dit leasingselskab går konkurs?
Hvad for et leasingselskab?

Tænker kontra at købe en Audi a5 feks
baldur
baldur Aug 21 '19
De store fabrikker er ikke immune overfor at gå konkurs. Det var tæt på med de store amerikanske. Hvis Tesla lukker kommer der ikke flere opdateringer og FSD er død, men derudover sker der ikke så meget.
VH
VH Aug 21 '19

Det er bestem ikke usandsynligt at Tesla går konkurs. Men mon ikke kineserne køber stumperne og kører det videre i en eller anden form.

fmm1000
fmm1000 Aug 21 '19
Apple eller Google vil da til enhver tid købe Tesla, hvis de får problemer. Tror nærmere du skal være bange for at købe en fossilbil. Læste en artikel i går, at det lige nu er svært at komme af med mindre dieselbiler i Norge.
jth
jth Aug 21 '19
Quote from jespert
Citat fra jth Hvordan er du stillet i dag hvis dit leasingselskab går konkurs?
Hvad for et leasingselskab?

Tænker kontra at købe en Audi a5 feks
Ok, jeg synes du skrev et andet sted du havde en flex leaset bil. 

EU (Tyskland) skal nok redde VAG selvom de fortsætter med at snyde, så Audi er langt bedre beskyttet mod konkurs. 

En del nordmænd har mere end een Tesla. 

Giv skeptikerne en tur i Tesla’en så oplevelsen af deres to foretrukne liters diesel er ødelagt for altid :)

Alternativt kan du shorte Tesla aktien for at hedge din indkørsel :)
jramskov
jramskov Aug 21 '19

Hvis vi havde råd og havde behovet, så stod der to Teslaer i vores indkørsel. Hvis jeg var bekymret, havde vi ikke valgt Tesla i første omgang, men jeg er faktisk mere bekymret for Fords (som vi havde inden) fremtid her i Europa.

voersaa
voersaa Aug 21 '19

Relevant spørgsmål og jeg ved ikke om jeg ville gøre det (ikke at jeg har råd til at have to af dem). Der vil helt sikkert være et marked efterfølgende som vil skrue på dem men manglende reservedele, garanti etc. vil nok gøre det dyrt hvis ikke umuligt at få specielle ting lavet. Selveom jeg er enormt glad for min model 3 så ville jeg faktisk syntes det ville være lidt kedeligt at have to af den same bil og ville nok vente på model Y istedet.

Angående værdien af selve bilen så står du uanset hvad ved et brydningspunkt. Model 3 er stadig at betragte som et tidligt stadie i elbilsudviklingen og den vil hurtigt tabe værdi når der kommer store bølger af nye biler på markedet. Når det er sagt så er Model 3's værditab nok ikke større end en tilsvanrende ICE bil for de er trods alt den døende teknologi. 

Min bil nummer to en mikrobil og når den er død om 2 - 3 år så bliver afløseren nok en lille elbil fra VW eller lignende.

 

 

 

Forummets indlæg er redigeret af voersaa Aug 21 '19
MikaelH
MikaelH Aug 21 '19
Quote from voersaa

Angående værdien af selve bilen så står du uanset hvad ved et brydningspunkt. Model 3 er stadig at betragte som et tidligt stadie i elbilsudviklingen og den vil hurtigt tabe værdi når der kommer store bølger af nye biler på markedet. 

Det ved jeg nu ikke om jeg er enig i. Tesla er ret langt foran de andre hvad angår batteri og drivlinje. Så de biler der kommer på gaden de næste par år forventer jeg ikke er bedre teknisk end Model 3. Her skal vi minimum hen til næste generation, og den er nok minimum 3 år længere ude i fremtiden.
Så hvis de introducerer til "massemarkedet" i slutning af 2020, så har du minimum 4 år før der kommer konkurrenter til teknologien i Model 3. 
Teslaen kører langt på en kWh og den lader hurtigt. Den kombination får du ikke hos de andre lige foreløbigt :)
Det eneste der taler for et stort værditab er hvis de generelle priser på elbiler styrtdykker. 

SuneH
SuneH Aug 21 '19

Vi har to Tesla'er - en S fra 2015 og en 3 fra Maj 2019 - og jeg sover roligt om natten :-) Teslas snarlige død har været forudset de sidste 11 år, og sidst jeg tjekkede, havde de igen sat salgsrekord.

Tjek denne korte video og se hvad der sker de sidste 30 sek. 

https://www.youtube.com/watch?v=dpsd0yRYk8c

De har fat i noget af det rigtige.

mbk
mbk Aug 21 '19

En konkurs ville sikkert gøre at bilerne tager et tab på kort bane, men de er jo rimelig solide biler, så jeg tror ikke på deres værdi går til nul. Hvis du ejer dem i 5 år tror jeg prisen er den samme om Tesla er konkurs eller ej. Service bliver selvfølgelig mere bøvlet, men jeg tror der er så mange ejere som er ingeniøer/tech folk at de biler nok skal blive på vejen. Konkursen vil bare gøre at bilerne bliver cult over tid.

jth
jth Aug 21 '19

Det virker ærlig talt som om VAG stadig satser på diesel, og regner med at Tyskland/EU holder hånden under dem og ikke forbyder diesel inden for den nærmeste fremtid. Spørgsmålet er om deres el-bils-"satsning" blot er venstrehånds arbejde?!

Derudover så har VAG (og andre bilfabrikanter) haft deres sager (DSG, takt-tæder, mm). Jeg ville personligt ikke satse mange penge på at VAG kan levere en perfekt og konkurrence-dygtig elbil i første forsøg. Eventuelle lak-fejl, panel gaps eller et rat der knirker på en Tesla 3 blegner jo ift potentielle problemer med drivlinje, opladning etc.

Hvis VW virkelig satser på elbiler, så kan de formentlig indhente og true Tesla på et tidspunkt.

PeterE
PeterE Aug 21 '19

Tjah, det er et spørgsmål som vi har diskuteret mange gange herinde og Bilbasen har faktisk skrevet et nogenlunde godt indlæg om netop det. Jeg har lagt det herinde tidligere, og her kommer det igen: 

https://blog.bilbasen.dk/tesla-konkurs-konsekvenser-129263/

Forummets indlæg er redigeret af PeterE Aug 21 '19
ChristianL
ChristianL Aug 21 '19

Et godt spørgsmål, og også et som fylder mit hoved for tiden. Ikke i forhold til at have 2 Teslaer, men i forhold til bare at købe en.

Det er min oplevelse at Tesla er handler rigtigt meget omkring hype og religion. Og ikke så meget om fakta, bortset fra deres 0-100 tider ;)

Tesla er dømt luknings truede mange gange, og har jo indtil videre klaret sig igennem  hver krise. Men man kigger på fakta, så ser det en anelse mørkt ud.

Hvis man ser på deres regnskaber, så magter de ikke at tjene penge. Jo, der var 2 kvartaler i slut ´18, hvor de faktisk havde overskud, men ellers er der langt i mellem snapsene. Første kvartal i år var som forventet. Der skulle indfries en stor gæld, og de havde ikke så mange leveringer. Det som jeg bemærker er dog, at de også i andet kvartal havde et ret stort underskud, på trods af de solgte rekord mange biler. Jeg er ikke ekspert, men det er for mig dybt bekymrende, at de stadig ikke kan tjene penge, selv når de rammer store salgstal. De fik så igen sprøjtet penge ind, dels fra salg af Co2 kvorter, dels fra andre steder. Men deres kassebeholdning rækker ikke årevis, såfremt de bliver ved med at levere underskud, og hvorfor skal man tro på de kan andet pt. ? Elon selv siger, han nu ikke forventer det. Altså vil man tære på sin kassebeholdning de næste kvartaler. Og slipper de op uden man har vendt udviklingen, så kommer det store spørgsmål. Vil nogen kaste flere penge efter dem ? Jeg tænker, at festen slutter på et eller andet tidspunkt. Hvornår kan ingen sige med sikkerhed.

Den næste udfordring som jeg ser det, er deres modelprogram. Markedet er bare ikke til sedan biler, hvor salget er dykket i de sidste mange år. Folk i dag vil have SUV/Crossover biler, og det kan man vist ikke betegne Model 3 som. Derfor vil de ramme et mæthedspunkt på et tidspunkt.  Jeg har noteret mig, at man nu kan lease fabriksnye Model 3 hos eksempelvis FDM nu, det var utænkeligt før i tiden, og er for mig et fingerpeg om, at Tesla slækker på deres principper for at få bokset så mange biler ud som muligt. De har også meget travlt med åbne nye markeder, måske igen fordi  salget ikke går som det skal på de eksisterende ? Jeg kan kun gætte, men det vil ikke overraske mig. Deres enorme fokus på at skubbe maksimalt med biler ud på markedet har også været på bekostning af kvalitet. Har ikke hørt en eneste sige, at Tesla leverer noget som bare ligner fejlfri biler. Og det er dyrt at rette de mange fejl, og som jeg ser det lidt af en tisse i bukserne løsning. For udover øgede omkostninger giver det også et dårligt ry, noget som kan koste salg på sigt når Hr. og Fru Danmark skal skifte deres ice ud med en EV.

Udover Model 3, så har de jo S og X. Men mig bekendt, så er salget meget lille for disse, og iøvrigt på vej ned. Og her ser man nok konsekvensen af, at der er øget konkurrence. Ipace, E-tron, og EQC er biler der på mange områder ikke bare matcher, men også overgår Tesla. Ikke på rækkevidde og acceleration måske, men på mange andre parametre, som er mindst lige så vigtige. Porche kommer snart med deres, og en meget stor del af deres forudbestillinger kommer fra Tesla ejere.

Den udfordring har de ikke med Model 3...lige nu. Der findes faktisk alternativer til den, som måske ikke er lige så hurtig, men til gengæld har mange andre plusser. Udfordringen som køber er dog, at leveringstiderne er over 12 måneder, og det vil de fleste ikke. Men hvad hvis det ændrer sig. Hvis man nu kunne få leveret sin NIro inde for rimeligt tid, en bil som har ting, som ikke kan opdateres i en model 3, og hvad når VAG får produktionen op i gear ? Det sker ikke lige rund om hjørnet, og med udtagelse af Volvo XC40 Ev til næste år, så er der igen umiddelbar konkurrence på vej. Men 2-3 år ud i fremtiden ser billedet ikke sådan ud. 

Og hvad betyder det så for Tesla lige nu. Tja, hvis jeg var investor, så ville jeg nok overveje om Tesla overhovede kan konkurrere på den mellemlange bane, og dermed give mening. Derudover deres kredit rating er så lav som den kan blive, hvilket kan give udfordringer med stumper til deres produktion. 

Nogle påstår, også herinde at Tesla er lysår foran alle andre, når vi snakker om tech. Det billeder har jeg virkelig svært ved at se. Da de lancerede model S, var de foran. Brugen af en stor skærm sammen med få knapper og digitalt instrumenthus var innovativt og gav nok alle en wauv oplevelse. Præstationerne, og deres tilgang til over the air opdateringer var også nytænkende. At brugsvenlighed i forhold til aflægnings plads var en by i Rusland, og de ikke engang havde adaptive fartpiloter fra starten druknede i facinationen vi vist alle havde. i dag ser billedet for mig anderledes ud. Nogle påstår, at man med deres jævnlige opdateringer af software får en bedre bil, og at dette er godt. Jeg ser det mere som, at man udvikler bilerne agilt, og faktisk sælger beta eksemplarer. At ejerne af de stadig ret dyre biler, skal finde sig i, at Tesla ikke har styr på noget så banalt som en adaptiv fartpilot, automatiske viskere, og alle de andre ting brugere har beklaget sig over her i DK og andre steder.  Det finder jeg ikke som værende, at man er foran konkurrencen. At man kan bruge sin bil som spille konsol er godt nok unikt, men tvivler på det er et salgs argument. Mon ikke de fleste hellere ville have deres basale funktioner virkede ordenligt, eller måske 360 grader kamera ved bakning ?

I forhold til drivlinje og batteri teknologi, så er de andre vist også godt med. Huyndai har med deres Ioniq/Kona vist, at de om nogen også kan lave energi effektive motorer, og levere biler med gode rækkevidder.

Nå, ovenstående er blot min "bekymring" om Teslas fremtid.  Jeg har personligt selv bestemt mig for, at vente med at trykke på knappen, og så se tiden an indtil Q4 tallene ligger klar. Og selv om jeg er kritisk, er jeg stadig "fan" af Tesla, Særligt TMS er for mig en fantastisk flot bil, jeg er dog bare ikke blind for de mange udfordringer der følger med firmaet.

 

 

NikolajK
NikolajK Aug 21 '19

Det lyder meget som samme sang der var på Heatbeat, jeg ved ikke om du var en af de to forfattere..

Uanset, det lyder ikke til at en Tesla er for dig, hold dig hellere til andet. Jeg bliver så træt...

selsoe
selsoe Aug 21 '19

Jeg synes også det er overbekymring. Det bliver aldrig en god investering at købe en bil. Køb en ny benzinbil i dag og du kan risikere at der ikke er nogen der gider røre ved den om 7 år fordi alle vil have elbiler. Så har du også tabt. Det er for meget scenarietænkning. Køb den bil du vil have og nyd den. Din Tesla holder ikke op med at køre fordi Tesla ikke kan betale sine regninger.

HJJ
HJJ Aug 21 '19
Ja bekymringer er der nok af, bare man grave dybt nok.
ChristianL
ChristianL Aug 21 '19

@NikolajK  Jeg har intet med den podcast at gøre, men har da hørt den. Men ligesom med alt andet, skal man være kildekritisk. Det betyder dog ikke, at alt der blev sagt er forkert. Fakta er, at Tesla trods salgsrekord havde et stort underskud i Q2. Jeg mener også, at jeg holder mig til fakta i det andet jeg skriver. Beklager hvis du bliver træt, det må stå for din egen regning. Men det her forum har også folk inde, som overvejer bilen, og så nytter det ikke med et ensidigt Tesla tilbedende inhold. Hvis du ikke magter at forholde dig til den situation firmaet er i, så er det jo dit valg. 

 

@selsoe  Helt enig med dig, at biler aldrig bliver en god investering. Og også enig omkring køb af fossil i dag. Hvis man efter at have købt sin Tesla kunne være sikker på, at man ikke skulle bruge en reservedel eller sin garanti, så ville det være mindre vigtigt om firmaet overlever. Man kan nok godt klare, at man ikke kan supercharge, men da Tesla jo er de enste som kan levere en forrude, bare som et eksempel, så vil en lukning have ret store konsekvenser for de nuværende ejere. Så er det nogle som siger, at firmaet vil blive overtaget, og det er måske rigtigt. Men du har ikke en garanti for det sker. Så den store risiko er jo, at man står med en bil uden garanti, og uden mulighed for reservedel. Mig bekendt er det en ret unik situation ;)

 

@HJJ  Syntes ikke man skal grave overhovedet i det her tilfælde. Men fint for dig, hvis du lever et ubekymret liv.

Forummets indlæg er redigeret af ChristianL Aug 21 '19
henrik_dk
henrik_dk Aug 21 '19

@ChristianL


Mangler en "Like" knappe ;-). Godt skrevet. Jeg er helt enig med dig.

Forummets indlæg er redigeret af henrik_dk Aug 21 '19
Sider: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 »