Loading...
dk

Hvad er en reel salgspris for brugte Model S? | Tesla Forum

TheBoss
TheBoss Oct 25 '14

Det korte svar er selvfølgelig: Det sælger og køber bliver enig om.

 

For mig ville følgende kriterier skulle være opfyldt:

 

  • -20.000 kroner da der helt sikkert er valgt ting som køber ikke tillægger værdi, man får aldrig ret meget for ekstraudstyr ved salg
  • Minus 0,75% per måned bilen har kørt og 2 kroner/km (ved 3 år og 90.000 er det 369.000 på en bil til 700.000 kroner, cirka halvdelen og det største værditab er traditionelt det første år)

 

Den billigste 85'er der er til salg står til 700.000 kroner.

 

Forskellen på min drømmebil og den der er til salg: (1) jeg ville skulle undvære lædersæder, (2) til gengæld ville jeg få soltag men (3) jeg ville skulle undvære 4-hjulstræk, (4) ingen vinterhjul med til den og (5) jeg ville mangle det nye udstyr der blev puttet i efter 9/10. Desuden ville det ikke blive i 'min farve'.

 

Dvs. jeg skulle undvære:

  • Eget valg af farve
  • Nye features fra 9/10
  • 4-hjulstræk
  • Lædersæder
  • & acceptere at den er 6-12 måneder gammel og har kørt 8.500 km

 

Til gengæld ville jeg få:

  • Soltag (som jeg ikke ønsker, ellers havde jeg valgt det)

 

Når prisen på drømmebil vs. brugt-bil kun er 11.751 kroner forstår jeg ikke hvordan et salg nogensinde kan komme på tale. Hvis jeg skal afprøve en situation hvor den brugte bil passer helt perfekt på mine ønsker, kan jeg fjerne de ekstra ting jeg har valgt. Så falder nyprisen til 650.150,- dvs. langt under udbudsprisen for brugtbilen.

 

Bliver der handlet nogle brugte Tesla'er i Danmark overhovedet, eller er de annoncer der findes pt. bare sat op i håb om at en eller anden rigmandssøn skal have noget nyt legetøj til weekenden?

 

Eller er der noget jeg har misforstået fuldstændigt når jeg forventer at der skal 100.000 af sådan en bil inden det giver nogen mening at lave en handel?

Forummets indlæg er redigeret af TheBoss Oct 25 '14
DeaconWP
DeaconWP Oct 25 '14

http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/tesla/s/310-kw-4d-p85/2280431

 

Denne bil er til salg.

Jeg sad lige og konfigurerede en magen til, som er ny, mens du skrev dit indlæg. En ny koster 906.450kr.

Denne brugte er til salg for 899.000kr. 04/2014, 13.750 kilometer.

Et flot eksempel på dit indlægs aktualitet.

Der kommer store prisfald på brugte biler i fremtiden, bare vent og se..

PeterJ
PeterJ Oct 25 '14

Enig, at de annoncerede brugtpriser er helt i skoven. Matematisk set kan man jo prøve at bygge en afskrivningsmodel op. Detaljerne kan så diskuteres, men lad mig komme med et første bud: Nedskrivning over 8 år (garantiperioden) til en slutværdi på 10% af nyprisen. Afskrivning målt på nyprisen:

År/procent, 1/25 2/20 3/15 4/10 5/8 6/6 7/4 8/2

Andre begrundede forslag til nedskrivningsmodel ?

Hookmaker
Hookmaker Oct 25 '14
Man kan diskutere dette emne fra nu af og til dommedag, men svaret vil ALTID forblive det samme: udbud og efterspørgsel ALENE bestemmer prisen.
Markedssituationen generelt bestemmer lige nu at brugtpriserne på mellemstore og store biler er stigende, fordi udbudet er forholdsvis lille, det er et faktum baseret på data fra bilsalg, Bilbasen og forhandlerne.
Men man kan overhovedet ikke sammenligne en Tesla med andre biler. Der er en stor efterspørgsel i forhold til det antal biler der er til salg (jeg kender adskillige bare i min omgangskreds der gerne vil eje en Tesla). Det afspejler sig jo også i de priser der har været handlet til både i Norge og USA, hvor salgsprisen ofte har været over indkøbsprisen. Dette skyldes folk der vil have bilen her og nu. Og dem er der stadig en del af. Markedet er langt fra mættet med Tesla og i Danmark er der et extra point for sælgere, idet der er tvivl om afgifts periodens forlængelse. Nogen tør simpelthen ikke vente, og det betaler man for.
Hvis man går og lurer på at spare en 30-40 tusind på en brugt i forhold til ny, så er det da en meget dum idé, idet bilen har udviklet sig og man alt andet lige får en ny og bedre bil på en masse punkter.
Deacon, sidder du med viden om bilmarkedet som ikke engang forhandlere og politikere gør? - ellers tror jeg du kommer til at vente længe på at din drøm om store prisfald på biler i dk går i opfyldelse...;-)
DeaconWP
DeaconWP Oct 25 '14

Nej, det gør jeg da ikke. Og det er heller ikke en drøm for mig. Jeg frygter bare det vil ske. Jeg drømmer kun om min nye X'er. Og måske lige en Genreration 3 til at toppe op med, når den tid kommer. Du har ret i det med markeds situationen. Derfor tror jeg heller ikke, at en 8 år gammel Tesla S vil kunne fåes til 10% af nyprisen. Jeg kan bare se lige nu, at den tålmodige, der vil vente på en ny bil, ikke skal betale meget mere for den nye model. Men som du siger: det er jo som markedsforholdene er i dag. Har man selv den efterspørgsel som gør, at man handler til dagens udbud, eller venter man og ser tiden an? that is the question… Og en god handel er jo altid med en køber og en sælger, der begge er tilfredse.

TheBoss
TheBoss Oct 25 '14
Citat fra Hookmaker Man kan diskutere dette emne fra nu af og til dommedag, men svaret vil ALTID forblive det samme: udbud og efterspørgsel ALENE bestemmer prisen.

Lige for at være sikker: Det betyder så at du mener at der bliver handlet biler til de priser der listes på Bilbasen?

Jeg forventer at annoncerne reelt er et udtryk for en naiv drøm om at komme af med ens bil uden tab, så man kan få den nyeste model igen. Jeg oplever ikke at markedet bugner af folk der vil betale over nypris for en brugt bil i stedet for at vente 3 måneder på deres egen konfiguration.

Hookmaker
Hookmaker Oct 25 '14
Jeg mener det som det står skrevet. Der er en ret stor efterspørgsel efter model s og der er praktisk taget ingen til salg. Så det vil sælgers marked en del tid endnu. Men alt er jo relativt, så hvad man kan forvente af et køb eller salg kan jeg selvsagt ikke sige noget om. Men hvis man tror man kan sidde og beregne tab på en bil og hvad den burde koste, så tager man i den grad fejl med model s. Men man kan altid rende ind i et lykketræf af en handel, men det er forbeholdt yderst få.
Forummets indlæg er redigeret af Hookmaker Oct 25 '14
MartinPedersen
MartinPedersen Oct 25 '14

Jeg er enig i at man ikke kan sammenligne Tesla med andre biler og deres værditabs kurver,

i hvert fald ikke i Danmark, men i andre lande som f.eks. Tyskland er det tæt på den alm. bil.

 

Jeg er også enig i at udbud og efterspørgsel sætte dagsprisen.

Dog er det er lidt farligt spil at spille, for på et tidspunkt vil man se flere og flere Teslaer til salg, både pga. udvikling og produktion, men også pga. ophør af leasing aftaler osv.

Samtidigt er dette marked i rivende udvikling, så kan der nemt opstå en "Tesla boble" (ala bolig boblen).

Det kan også vise sig at man sagtens kan holde pengene hjemme, eller måske endda tjene lidt, hvis afgiftsfritagelsen stopper i 2016. Men beholdes afgiftsfritagelsen som i dag, så kommer der til at ske ting og sager.

Men det bliver helt sikkert spændende at følge markedet.

Hookmaker
Hookmaker Oct 25 '14
Jamen nu ved jeg ikke hvad det er for et farligt spil vi snakker om, men se lige her:
- jeg har købt en model S, jeg havde aldrig i min vildeste fantasi turdet håbe på at jeg kunne købe en bil i den klasse, vist har jeg da råd, hvis jeg ville, men det er sgu ikke holdbart at bruge alle resourcer på en bil. Selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig en maxed out model P85D nu hvor den er her, men hallo, efter at have slået koldt vand i blodet må jeg liiige stoppe op. Havde jeg købt en anden bil, så havde jeg jo heller ikke skiftet ud efter 6 mdr.
- iden anden ende af boldgaden sidder der et par ressourcestærke folk som har købt en P85+ maxed out, fordi de gider sgu ikke møde nogen med en større model. Der er da helt sikkert nogen af dem der nu SKAL have den største P85D - det var jo en af grundene til de købte stort første gang. Dem er der en HEL DEL af i Norge, kan jeg fortælle. Men de havde jo også skiftet Mercedes eller BMW hvert år alligevel, så intet nyt under solen her.
Jeg tror der helt klart er størst efterspørgsel efter brugte model S 60/85, og ikke P, og det er simpelthen pga. prislejet. De fleste der drømmer om en model S vil da gerne have en P, men de kommer til at nøjes med S, for de ville alligevel aldrig bruge pengene på en bil i P prisklassen.
MartinPedersen
MartinPedersen Oct 25 '14

Det farlige spil består for dem der vil sælge i, om man skal holde en kunstig høj pris pga. efterspørgsel,

med mulighed for at markedet hurtigt kan blive oversvømmet, og alle så vil sænke priserne,

eller med mulighed for at afgiftsfritagelsen forsvinder, og bilerne lige pludselig stiger i værdi.

NOELON
NOELON Oct 25 '14

Afgiftsfritagelsen forsvinder ikke! Der bliver heller ikke sat et loft på de 400K , som det har været fremme Det er et taktisk spil, hvor venstrefløjen får lov til at køre den hjem, da det er en gratis indrømmelse for regeringen. De vil også selv forlænge, men giver den gratis glæde til venstrefløjen. Hvis ikke de forlænger sidder de jo også og brænder inde med deres alliance med visse bil fabrikker, bl.a. Hundai, Toyota og Mercedes om brint bilerne. Toyota lancerer deres senere næste år i DK og det kan kun lade sig gøre hvis der fortsat er afgiftsfritagelse.

MartinPedersen
MartinPedersen Oct 25 '14

Det er din opfattelse, der er ingen grund til at få din holdning til at fremstå som et faktum.

Det eneste faktum der er, er at intet er vedtaget endnu =)

FrederikC
FrederikC Oct 25 '14

Hvem siger det ikke er faktum? TSLA plejer at have sine kilder.

NOELON
NOELON Oct 25 '14

Dette er ikke en holdning. Det er en analyse. og selvfølgelig en personlig en af slagsen. Men tænk lidt over hvad det er jeg skriver om brintbilerne og deres officielle opbakning ift. DK som testland. Hvordan skal det kunne lade sig gøre hvis de afskaffer afgiftsfritagelsen? Jo, hvis brintbiler er billige, men det er de ikke! Og vi har en (verdens) spiller ift. udrulning af brintstationer i DK, som det vil være dødelig for, hvis der ikke kommer brintbiler i DK.

@MartinPedersen: Lad mig se din analyse og lade os tage et vædemål. En flaske single malt whisky...

Raymond
Raymond Oct 25 '14

+TSLA, jeg vil også sætte en flaske på højkant - vi får en forlængelse +5 år.

 

Forummets indlæg er redigeret af Raymond Oct 25 '14
PerPower
PerPower Oct 25 '14

Det er vel muligt for regeringen at vælge at forlænge afgiftsfritagelsen for brintbiler og samtidig lave nogle andre regler for elbiler? eller? 

Jeg håber som jer andre også på en forlængelse af den nuværende afgiftsfritagelse med ca. 5 år. Vi skal meget gerne ud på den anden side efter Model 3 er lanceret, og de andre bilproducenter endeligt er vågnet op og har konkurrende elbiler/brintbiler. Så er teknologien forhåbentlig nede på en pris der kan konkurrere med de andre teknologier og opladning-infrastrukturen kan ligeledes kæmpe (på fair vilkår) med fossile brændstoffer.

Forummets indlæg er redigeret af PerPower Oct 25 '14
NOELON
NOELON Oct 25 '14

Det tror jeg ikke på på den korte bane, da det handler om drivmidler. I brintbiler er det stadig el der driver bilen. Den fødes med brint, men det omsættes. På den anden side kan man vel tænke sig mange mærkelige ting fra den siddende regering, men dette kan jeg ikke ses løses på den korte bane - og så er det måske ikke den siddende regering.... Dertil kommer at hvis man kun prioriterer brint, så skyder man alle forestillinger om nedsættelse af klima påvirkningerne i transportsektoren grundigt ned. Der kommer ingen større udrulning af brintbiler der kan kompensere for batteri el bilerne i de nærmeste år.

Og dertil kommer at brintbilerne ikke sparer energi!! De adresserer kun range problemet - MEN forudsat at der er brint lade stationer i DK og Europa. Og her er der jo ingen sammenligning med bl.a. Tesla' netværk af SC'ere. 

Forummets indlæg er redigeret af NOELON Oct 25 '14
MartinPedersen
MartinPedersen Oct 26 '14

TSLA jeg siger hverken at afgiftsfritagelsen bliver eller forsvinder, jeg siger bare at intet er vedtaget endnu...

Kristian70k
Kristian70k Oct 26 '14

Elbiler i Danmark

Mens benzin- og dieselbiler er pålagt en registreringsafgift på op til 180 procent af bilens værdi, er el- og brintbiler undtaget registreringsafgiften for at fremme salget af miljøvenlige biler. Afgiftsundtagelsen udløber med udgangen af 2015. 

Trods afgiftsundtagelsen udgør elbiler stadig en meget lille del af det samlede antal biler i Danmark. I øjeblikket er der 2421 elbiler ud af i alt ca. 2,3 millioner personbiler på de danske veje. Til sammenligning kører der over 32.000 elbiler rundt på gaderne i Norge.

Salget af elbiler er dog i stigning i Danmark: I 2013 blev der registreret 183.089 nye biler, heraf 533 elbiler (0,3 pct). I første halvår af 2014 er der registreret 98.715 nye biler på de danske veje, heraf er 614 elbiler (0,6 pct).

- Fakta fra Dansk Elbil Alliance og FDM's udtræk fra De Danske Bilimportører

 

det er stadig ikke grund til at ligge afgift på.. så tror også på en forlængelse

MartinPedersen
MartinPedersen Oct 26 '14

Tror også på forlængelse =)

Sider: 1 2 3 4 5 »