Produktionen af Model Y er ved at starte op og amerikanske kunder har fået besked om at de første biler leveres allerede i marts. Rækkevidden er blevet opgraderet til 315 miles (med 19" hjul), men det mest spændende er måske en mulig produktionsteknisk revolution, som Elon Musk for nylig har antydet.
Tesla har tidligere patentansøgt en gigantisk støbemaskine, som skulle kunne støbe komplicerede 3-D aluminiumsstrukturer. Nu har nørdede entusiaster nærstuderet billeder fra Model Y produktionslinien i Freemont og fundet tegn på, at en del af de bærende strukturer nu støbes i et stykke i stedet for at blive samlet af robotter ud fra talrige metalplader. Hvis det er sandt, vil det være en betydelig forenkling af produktionen.
Jeg har sakset et udsnit af et billede fra Electrek.co - se og bedøm selv (i bageste hjulkasse).

