Etablering af ladestandere i almen boligforening | Tesla Forum

Dette er en mulighed: https://fdm.dk/...ild-med-ladestandere

Der er foreningsfrihed i Danmark så selvfølgelig kan du stifte en forening. Og hvis boligselskabet kan lave en aftale med eON så kan de også lave en aftale med din forening. Jeg tror dog ikke at du skal forsøge blande elforsyningen til ladestandere sammen med boligernes forsyning. Oftest afregner hver lejlighed direkte til elselskabet, så det er umuligt.

Det er måske lidt atypisk, men i min kommende boligforening fungerer det som jeg har forstået, at hele boligforeningens elforbrug måles på en hovedmåler og afregnes samlet med elselskabet. Bag ved hovedmåleren er der så koblet solceller til og hver husstand har sin egen bimåler. Solcellernes produktion gør, at det samlede forbrug reduceres. Og så ligger der en særlig kalkule til grund for, hvem der betaler hvor meget, hvilket jeg ikke helt har styr på.

Så jo. Jeg tror det er muligt i dette tilfælde at blande elforsyning til ladestandere sammen med boligernes forsyning. Om det giver mening, er jeg ikke sikker på, pga. solcellerne. Er der nogle, der har styr på afgiftsreglerne her og om det kan lade sig gøre at modtage refusion af elafgift til ladestanderne? Eller skal man have oprettet et helt nyt aftagenummer til ladestanderne og betale et stort tilslutningsbidrag?

FDEL har lavet en vejledning - har ikke læst den, men måske du kan bruge noget fra den : https://fdel.dk/wp-content/uploads/2020/04/Vejledning-til-boligforeninger-2020-03-31.docx-2.pdf

I tidernes morgen kontaktede jeg min boligforening, Eon og kommunen (gladsaxe) . Og det medførte at min boligforening stillede areal (parkeringsplads) til rådighed, og så delte Eon og kommunen omkostningerne til opførelse af 1 stander med plads til 2 (klassisk eon 11 kWh) og så kører alt af sig selv, dog skal man have abonnement til de 609 kr. om mdr. Nu er der kommet så mange el biler, især plug in hybrider, at vi snart skal bruge min 1 stander mere. Så lidt lobbyisme skal der snart foretages igen :-)

Det er en god tekst fra FDEL. Jeg er dog uenig i nogle af deres forudsætninger og priser. For det første mener jeg at man bør satse på at få mindst en lader per elbil. Det der med at deles stinker. For det andet er deres gravepriser forkerte.

Jeg er direktør for en virksomhed der etablerer fibernet. Så jeg har en ide om hvad det kan gøres for. Jeg er med på at til mindre projekter er der nogle der tjener tykt på at tage alt for meget, samt at man ikke er særlig kreativ og bare tænker det hele skal graves igennem med en minigraver. Alle opgaver er naturligvis forskellige og det afhænger meget af hvad der er i jorden og hvordan pladsen er lagt ud. Men jeg vil alligevel mene at man i stort omfang kan gøre præcis det samme som når vi etablerer fiber. Og vi betaler naturligvis ikke 1000 kr per meter. Markedsprisen er omkring 300 kr per meter i fortov og 100 kr per meter i blød jord (som i FDELs eksempel). Men der vil være en opstartsomkostning (derfor lad være med kun at bygge for få standere!).

Et forslag kan være at bestille en styret underboring, koster omkring 10-20.000 kr, og så trækker de et eller flere føringsrør i hele pladsens længde uden at grave det hele op. For hver anden plads skærer man så hul i asfalten, så lille som muligt, og graver ned til røret. Eventuelt lav hullet med et jordbor. I hullet kan man så placere fundamentet til standeren inden det fyldes igen. To mand bør nemt kunne lave adskillige standere per dag inklusiv at lægge ny asfalt eller støbe en afslutning. Jeg vil sige 2000 til 4000 kr per stander.

En stor del af udgiften ifølge FDEL er standere. De skriver at en ladeboks koster mellem 7.500 kr og 11.000 kr. En ladeboks på en stander koster angiveligt mellem 11.000 og 14.000 kr. For at være helt ærlig, så er begge priser absurde. I firmaet betalte vi 3.240 kr plus moms per Tesla Wall Charger (ja ved godt den ikke kan bruges her). Standeren kan bare være en træstolpe købt i det lokale byggemarked og fundamentet et forudstøbt stolpefundament købt samme sted. Lidt maling og så er det ligeså kønt som langt dyrere løsninger.

Skulle jeg bygge det selv, eksempelvis via en sådan foreslået forening, ville jeg finde nogle relæer der kan styres fra en Raspberry Pi og så bruge det til at afbryde strømmen til nogle standard ladere. Tesla Wall Charger kan sættes sammen op til fire enheder med fælles styring af strømmen. Jeg ville så have dem i grupper på fire der deles om 16A. På den måde kan man have op til 16 ladere på en 63A forsyning (og den sidste manglende ampere er ikke et problem). Betaling via en app eller hjemmeside der via RaspPI åbner for strømmen. Afregning af strømforbrug via bimåler til hver lader. Man kan få bimålere med dataudgang så RaspPI kan følge med.

Elektronikken placeres i et gadeskab i et hjørne af pladsen og strømmen kommer direkte fra elselskabet. På den måde er boligforeningen ikke en del af det, ud over at de skal give tilladelse til at der opsættes ladestandere på pladsen.

Men mest af alt, så er det ærgerligt at en billig løsning i stil med ovenstående ikke er kommercielt tilgængelig.

 

 

Ok lastfordeling med Tesla Wall Charger kommer nok ikke til at fungere hvis man afbryder strømmen til masteren :-(. Man kan stadig lave 12 ladestandere ved at køre dem på én fase hver.

Citat fra baldur

Men mest af alt, så er det ærgerligt at en billig løsning i stil med ovenstående ikke er kommercielt tilgængelig.

Tak for input. Der er mange gode tanker i det. Men når du skriver, at der ikke er en sådan billig løsning kommercielt tilgængelig, skal man så forstå det således, at man selv skal i gang med at sætte et system op med relæer, der kan styres fra en RPi, samt bimålere med dataudgang til RPi'en, samt selv lave/programmere et betalingssystem via en app eller hjemmeside? Det vil jo kræve en hel del ekspertviden om RPi'er, relæer, elektronik, programmering osv. og nok ikke noget, som almindelige mennesker i en boligforening realistisk vil kaste sig ud i.

@baldur - du skal se det som en business opportunity - i den branche du er i, er priserne presset helt i bund. Du skal over og grave kabler ned i ladestander - det må da være en branche i vækst (fiber - HA - de unge vil have 5G (så er der også noget at brænde af....))

;-)

@Baldur: det lyder rigtig meget som noget i den retning vi har fået lavet på mine svigerforældres campingplads.

Her er der stillet 2 stk. Tesla Destination charger op og 2 stk. røde 16A CEE udtag. 

Da de kun er til brug for betalende gæster bliver de tændt ved behov. Måden min svigermor gør det på, er at at hun via en web-app kan tænde og slukke for strømmen ud til standerne. Efterfølgende kan hun også se hvor meget forbruget har været på den enkelte stander.

Vi har ikke fået det lavet med login, men blot simpel MAC validering af hendes telefon på et administrativt Wifi til brug på campingpladsen.

Det er sådan set samme metode der bruges til at aflæse strøm for de enkelte enheder på pladsen.

Systemet kunne sikkert godt udvides til brug for boligselskaber til at tænde og slukke for adgangen til ladestandere, og afregningen, der er det jo blot at sende data til en eller anden database der så kan beregnes ud på.

Det hele kører vist som jeg erindrer på en PI.

/Martin

 

Man kunne jo også gå efter noget á la det her: https://easee-international.com/uk/commercial-charging/

Det har en del af EVSE-suppliers selvsagt i deres portefølje. VW kommer desuden også med en model nu.

Første gang jeg har hørt en ladestander omtalt som en laderobot :)

Men ja, der findes flere systemet. Jeg ved at Menneskes ladebokse også fås med RFID interface. Grunden til at, vi brugte vores egen hjemmelavede løsning var, fordi den allerede blev brugt til at læse strøm af for campingenheder, så var det lige til højrebenet og bruge den til ladestanderne også.

/Martin

Vil det give mening at lave faste p pladser, og dermed kun en bruger per stander?

Så skal man kun løse

1) begrænse adgang til kun ejeren = EVSE m ladebrik

2) Afregne per ladestander = en bimåler per ladestander der aflæses af administrator hvert kvartal i forbindelse med moms/afgiftsrefussion. Evt. oftere mod et gebyr, eller monteret så de kan aflæses uden at åbne skabet.

I FDELs vejledning står der:

"Frie pladser, hvor man kan rokere rundt, vil være en stor fordel, når det kommer til kollektiv opladning. For ét ladestik er i gennemsnit tilstrækkeligt til opladning af cirka 3 elbiler. Man kan dermed opnå en langt højere udnyttelsesgrad og bedre økonomi ved frie pladser, end hvis den enkelte elbilist skal have sin egen plads og ladestander."

Jeg har også tænkt på, om det giver mening at have én dedikeret ladeboks pr. elbil, da det gør afregning, logistik m.m. noget simplere. Men det er nok afgørende for økonomien i et kollektivt ladeanlæg, at flere biler deles om én ladeboks, da der så kun skal opsættes 1/3 så mange ladebokse.

Citat fra MOS

I FDELs vejledning står der:... For ét ladestik er i gennemsnit tilstrækkeligt til opladning af cirka 3 elbiler. .

Det har jeg svært ved at tro holder i praksis / fremtiden. Hvis jeg har bil, så vil jeg parkere den ved min bolig 99% af årets dage. Hvis det er en elbil så vil jeg parkere OG lade 99% af årets dage.

Gider du at planlægge således at du kun lader hver tredie dag? Og de dage du har brug for ekstra, så er der ikke ledige pladser fordi du kommer sent hjem...

Citat fra Bianco

Citat fra MOS

I FDELs vejledning står der:... For ét ladestik er i gennemsnit tilstrækkeligt til opladning af cirka 3 elbiler. .

Det har jeg svært ved at tro holder i praksis / fremtiden. Hvis jeg har bil, så vil jeg parkere den ved min bolig 99% af årets dage. Hvis det er en elbil så vil jeg parkere OG lade 99% af årets dage.

Gider du at planlægge således at du kun lader hver tredie dag? Og de dage du har brug for ekstra, så er der ikke ledige pladser fordi du kommer sent hjem...

Hvis man kører f.eks. 15.000 km¹ om året, svarer det til ca. 300 km om ugen. Med det kørselsbehov kan de fleste moderne elbiler nøjes med at lade 2 gange om ugen. Og det behøver ikke nødvendigvis være om natten, hvor man skal slås om ladepladserne. Mange, der har hjemmearbejde, arbejdsløse, pensionister osv. kan sagtens lade i dagtimerne. Ofte er det måske også nok at klatlade når man kommer hjem fra arbejde og indtil man skal videre om aftenen. Så bliver ladestikket ledig til en anden, der så kan lade om natten.

Det afhænger nok meget af beboersammensætningen og de enkelte elbilejeres behov og rutiner. Jeg tror ikke, det er skudt helt ved siden af med 3 biler for hvert ladestik. Man kan sikkert komme langt, hvis alle er lidt hensynsfulde og hjælper med at fordele ressourcerne. Jeg tænker, at det naturligvis må komme an på en prøve. Og hvis der ikke er nok ladestik, så kan man jo gradvist udvide med flere. Det skal man jo alligevel i takt med, at antallet at elbiler vokser.

_____________

¹ Det gennemsnitlige kørselsbehov i Danmark er godt 16.000 km om året. Heraf må en del af opladningen forventes at foregå på ladere ude i byen eller på hurtigladere ifm. længere ture.

Man kunne lave 4 pladser til en 22kW lader med loadsharing. Der skal ikke være ret mange af de 4 der kan nøjes med at lade om natten til der aldrig vil opstå et problem.

Det største problem er forslugne elbiler der kun kan lade på 1 fase.

Men i en forening ved man vel hvem der har bilerne, og kan vel bede om de flytter bilen - hvis man bare har brug for en hurtig opladning. Jeg har sat en dymo på indersiden af ladeporten med mit mobilnummer

PS om vinteren står konens Kona ca. 7 timer og lader med det kørselsbehov hun har. Og hvis man springer 1 dag over, hænger det ikke sammen

Vi har 1 stander med plads til 2 biler, og der har det ikke været noget stort problem indtil videre. Og der er mindst 9 elbiler/plug in. Og så er der alle de Green mobolity som fylder. Men vi har et fint samarbejde, et telefon nr i ruden eller bruge needtocharge appen. Og så har jeg Greenmobility på speed dial, dvs jeg ringer den op hvis de fylder, og så får jeg lov til at fjerne deres strømkabel, så man kan komme til.