Man kan nok ikke udelukke, at det kunne komme fra højttaleren, selvom radioen var slukket. Teslaen afspiller af og til diverse lydeffekter, bip-lyde, blink-klik-lyde m.m. Hvis afspilningen af én af disse lyde "går i hak" og den forsøger at spille lyden forfra og den gør dette 12 gange i sekundet, kan det måske lyde som et maskingevær.
Hvis du oplever, at lyden kommer igen, så ville jeg nok prøve at lægge øret ind til højttaleren for at tjekke, om lyden kommer derfra. Hvis den gør det, er det nok bare en software bug, som kan klares med en genstart af skærmen.
Hvis det derimod er en mekanisk fejl, ville jeg nok være mere bekymret. I så fald, prøv at stige ud af bilen og gå en runde for at se, om du kan lokalisere lyden.
Hvis ikke lyden har været der, siden du genstartede skærmen, hælder jeg nok mest til, at det var en software bug, hvor højttalerne har fået en dårlig lydfil galt i halsen :-)