Hentede Lynet (M3 LR 2021) i fredags i Ringsted og hold nu k.. det er en lækker bil! Kommer fra en BMW 120D 2019 M-sport med stort set alt i udstyr - og Lynet er bare så meget mere .. moderne. 'Kun' problemer med lidt krøl på indvendige gummilister ved dørene (som allerede var markeret ved en intern gennemgang) og så ser det ud til en periodisk fejl på kameraet i venstre b-stolpe. Brugte en halv time på at gå bilen grundigt igennem med fruen. Flere blinkede ad os på motorvejen, tror lygterne skal justeres.
Jeg spurgte Max, der udleverede vores bil og som havde været der i 3 år, hvad han synes om udviklingen i M3 samlekvaliteten - han sagde han havde set rimelig crazy ting i starten og nu er der næsten igen fejl.
Super venlig, god service, vi skulle bare tage os god tid også selv om der var ret travlt en fredag eftermiddag kl. 16 svarede han på mange spørgsmål, tog selv initiativ til at forklare os om bilen..
Bilen er super retningsstabil, føles endda en anelse bedre end bimmeren, der er lidt mere støj i kabinen ved motorvejskørsel end jeg havde forventet og så føles det som om den 'vipper'/gynger en anelse over centeret i længderetningen, ved ujævnheder i vejen - det er uvant og der var bimmeren mere stabil. Accelerationen, til gengæld.. holy f...!!!
Alt i alt en rigtig god oplevelse og super lækker bil.