Det kan man vel også med en ikke-mobil ladeboks, der har CEE-stik. Den er naturligvis lidt større, men kan sagtens ligge i bagagerummet alligevel - sandsynligvis også i frunken eller kælderen bagi. Jeg ved, der er nogle, der bruger denne løsning og tager boksen med i sommerhuset. Det skulle være godkendt.
Løsningen kan nemt misbruges, hvis man absolut vil, men mon ikke der lægges op til, at man stoler på folk og at folk kun lader lovligt/kræver refusion for det, der er refunderbart?
Hvis man endelig vil snyde, så kan man jo også bare køre en masse strøm igennem en tæller, der giver refusion og lede den tilbage igen til et punkt før tælleren. Så kan den samme strøm i princippet sendes uendeligt mange gange igennem tælleren (minus tab). Egentlig er der kun strøm brugt til opladning af elbiler, der lovligt kan refunderes, men her kan der også snydes. Man kan jo oplade elbil 1 og så bruge V2V-teknologi til at oplade elbil 2 fra elbil 1 via mobillladeren. Cybertruck får sandsynligvis et kraftstikudtag, som sikkert også kan bruges til bl.a. opladning af andre elbiler.
Jo mere, jeg tænker over det, jo mere bliver jeg overbevist om, at hele systemet med elafgift og refusionsordning er temmelig åndssvagt. Ikke sådan at refusionsordningen skal afskaffes. Man burde i stedet afskaffe elafgiften. Det er det logiske at gøre, da alle forbrugere således kommer til at betale det samme og der bliver ikke nogen incitamenter til at snyde ved at omgås åndsvage regler.
Man kunne så i stedet indføre en CO2-afgift, der opkræves ved selve kilden.