Loading...
dk

TSLA nede i kurs 215 på lav oliepris (eller lavere EPA miles på S85D) | Tesla Forum

Lars72
Lars72 Dec 8 '14

Måske skulle man bruge lidt af Tesla udbetalingen (levering 29 dec) til en hurtig handel på kurs 215.....(or maybe not).

Tesla nok skal nå de 35.000 Model S leveringer i 2014, så der er lidt til opsiden i FY rapporteringen i April 2015.   

DeaconWP
DeaconWP Dec 8 '14

Ja, man fristes til at investere nogen penge, som man har råd til at tabe. For der er jo risikoen.

Niels
Niels Dec 8 '14

Kan umiddelbart lyde "billigt" med en aktie pris som er lavre end hvad den har været længe. Men det snyder.

Den primære årsag er USD kursen som er "høj" i forhold til tidligere.

Det somfør hed USD kurs 5.4 og en aktie kurs på 245 = 1323 dkr/aktie

Svarei dag til USD kurs 6.05 og aktie kurs på 215 = 1301 dkr/aktie

altså ikke den store rabat at hente.

Oven i at rabatten ikke er så stor er det faktum at en høj USD kurs er dårligt for salget - enten skal Tesla hæve prisen uden for USA eller også skal de tjene mindre per bil - det er ikke lige noget som påvirker aktie kursen i positiv retning.

anyway det er jo udbud og efterspørgsel som afgør prisen for en aktie, og dette kan naturligvis drive den længere op eller ned - uagtet at der ikke er nogen logisk forklaring på det - det er set før.

P85D og model X på gaden vil givet vis være aktie kurs katalysatore.

p.s. jeg har ingen Tesla aktier længere og køber først hvis de kommer betydeligt længere ned.

 

Forummets indlæg er redigeret af Niels Dec 8 '14
TheBoss
TheBoss Dec 8 '14

Jeg vil ikke forvente at det er olien der gør det. De par procent billigere som det bliver at køre i en benzin-bil er ikke afgørende for salget.

Nærmere et spørgsmål om hvad man tror på langsigtet.

Med den nuværende kurs er Tesla $28 milliarder værd. Til gengæld har VW lige annonceret at de vil sætte €85,6 millarder i at opgradere deres fabrikker. Det siger lidt om størrelsesforholdet og hvor hurtigt de stadig kan blive overhalet.

Jeg har været meget tæt på at sætte pengene i dem for et par uger siden, men kom frem til at usikkerheden var for stor. Det kan jeg meget vel fortryde om nogle år, omvendt har jeg nu sat pengene i NASDAQ (BULL NAS100 2ND) som er steget 7% den sidste uge. Nasdaq og biotek ville være mine bud lige nu (velvidende at der kan være en bobbel indenfor it undervejs).

Om de leverer 35.000 eller ej tror jeg kun i ringere grad bliver afgørende for kursen. Det er den næste model, der skal 200.000 ud af om året, som bliver vigtig for at skaffe den volumen der gør dem i stand til at konkurrere med de etablerede.

Larsen
Larsen Dec 8 '14
Har flere gange haft Tesla aktier, idet den gennem det sidste år har haft nogle store udsving. Den er lidt svær at forudse, men selv bossen himself har for nyligt udtalt at den nok var over vurderet. Det er måske også en af årsagerne til at den nu er faldet.
Kiefer
Kiefer Dec 8 '14

TheBoss: Så er Tesla værdi jo gigantisk i forhold til de andre, General Motors har en værdi på ca. 57 mia. USD og VW en værdi på 87 mia. EUR.


Så er næsten 29 mia. USD i Market cap da rimelig pænt for en virksomhed der producerer ca. 35.000 biler om året i sammenligning med VW eller General Motors...

At VW vælger at spendere 87 mia EUR på en opgradering af deres fabrikker er en ting, men  Tesla spenderer jo så mindre, men får mere ud af det i forhold til deres værdi, Gigafactory koster i omegnen af 5 mia. USD og opgraderingen af selve fabrikken formodentlig mindre.

Når Model E bliver en succes tror jeg de stryger forbi GM i markedsværdi.

/Martin

Lars72
Lars72 Dec 8 '14

Med en aktie der er prissat så højt på den fremtidige vækst - vil enhver nyhed påvirke kursen.

Om det så er; Model X forsinkelse; en ny analytiker rapport uanset for uskrevet analytikeren er; oliepris udsving (enig at det ikke får betydning for Tesla's salg, men det påvirker kursen kortsigtet; leverings overraskelser (da analytikerne fremskriver disse tal mange år frem, så selv mindre afvigelser giver deres dcf modeller store udsving - selvom der er usagligt, så foregår det sådan, men deres modeller på vækst aktier). osv   

Jeg købte selv for tkr 30 på kurs 28 for nogle år siden (istedet for at forudbestille bilen) - og er stadigvæk med med det meste af dem. 

Der vil altid være store udsving, men jeg ser den største risiko for Tesla på lang sigt er, når de store tyske mærker for alvor går ind markedet med 100 pct el-biler i 2017-19 stykker, så er det spg hvor langt Tesla er foran til den tid men deres batteri teknologi.

En ting er ret sikkert, Tesla/Elon Musk, er årsagen til at vi alle køber EV biler i 2020-2025 og ser tilbage på ICE motorer med forundring over at overgangen til EV ikke skete tidligere. 

Forummets indlæg er redigeret af Lars72 Dec 8 '14
Sithfury
Sithfury Dec 9 '14

Jeg købte for 50k til kurs 26,38 dengang medierne var i selvsving om Model S overhovedet ville blive til noget (2011?), men solgte rub og stub sidst aktien toppede. Personligt syntes jeg at ALT virkeligt skal flaske sig for at man kan forsvare den nuværende aktiepris i forhold til indtjening, og det er bare for at forsvare den nuværende pris.

Når det er sagt, så på langt sigt kan det da sagtens være at Tesla vitterligt er bilernes Apple (på indtjening) om X år. Og det kan også være at man sagtens kan trade på er bounce nu her, men risikoen er langt højere end gevinsten i øjeblikket efter min mening. 

Til kurs 26 var de en nobrainer, så længe de kunne levere de ca 20k biler med 20-25% avance første år. Nu er kursen 7x større og de levere kun 35k biler i år og 50k næste år.

Forummets indlæg er redigeret af Sithfury Dec 9 '14
120281
120281 Dec 9 '14
No brainer ? Tesla var ved at lukke! Elon har sagt det flere gange. Problemer hos space x og Tesla hvor han til sidst lagde de sidste af hans penge. Mener han siger det var spørgsmål om dage før de var lukket. Så kurs 26 afspejler jo også risikoen.
Larsen
Larsen Dec 9 '14
Mercedes solgte også alle deres Tesla aktier for en uges tid siden. Købspris 300 mill dkk, salgspris 4,3 milliarder dkk.
Sithfury
Sithfury Dec 9 '14

@120281 Det er helt rigtigt at Tesla havde en periode hvor de var helt i torvene og manglede funding, men min investering var efter de fik funding igennem, men før Model S kom på gaden.

Der var en periode inden Model S blev leveret, men lige omkring hvor de havde 2 beta biler de viste frem, hvor der var en enorm pessimisme omkring, om selve bilerne ville blive leveret og om de løb tør for kunder hurtigt.

Og når jeg siger No brainer var det også kædet sammen med at de havde en helt latterlig lav market cap.. det er helt helt anderledes idag..

Idag er TSLA Market cap 26,8 mia USD, hvis de skal stige 7x igen, så skal den ramme 187,6 mia USD.

Det hænger ikke sammen med at producere 50.000 biler i 2015.