Loading...
dk

De første dage... | Tesla Forum

Werge
Werge Dec 12 '14

I tirsdags fik vi endelig vores Tesla. 465 dage efter jeg første gang stiftede bekendtskab med bilen. Fra første gang jeg læste om Tesla var jeg solgt, og har siden brugt MANGE af min vågne timer på at undersøge, se anmeldelse, regne og overveje. Fandt heldigvis hurtigt dette dejlige forum, hvor jeg kunne suge til mig af gode informationer.

I starten blev der skrevet et indlæg hver gang en Tesla blev spottet i gadebilledet. Det blev også gættet på hvor mange SuperChargere der ville komme i DK og Europa generelt. Som meget interesseret Tesla fan, var det fedt at følge jer, first movers – TAK for at I valgte at dele så mange af jeres oplevelser med os andre.

Netop udbygningen af SuC nettet var vigtigt for mig, da vores hverdags behov og bil budget kun rækker til en S60, men vores interesse for golf og ferie turen i bilen krævede mere. Så da vi I sommer kunne se SuC nettet vokse voldsomt, var jeg ikke længere i tvivl, en Tesla Model S 60 kWh kunne uden problemer være vores næste og eneste bil. Så efter at have overvejet i 333 dage, slog vi til i sensommeren og bestilte drømmen.

Som alle ved er ventetiden lang, og de sidste dage på job var lidt svære at komme igennem.

MEN – i tirsdags var de 132 dag siden bestilling så endelig gået. Min dejlige konen og jeg selv havde taget fri (Bils-første-køre-dag), og børnene havde ”fået” fri fra skolen. Da klokken slog 11.00 fik vi overdraget ”nøglerne” til bilen. Selve udleveringen gik fint, men var ikke den vilde oplevelse som vi havde forventet. Dette var nok en kombination af at vi ikke fik nogen informationer vi ikke allerede havde og at de havde meget travlt (fx var der ikke plader på bilen da vi kom). MEN – alt dette var lige meget, for da vi efter 56 min rullede ud fra Kirstinehøj var vi i stødet…ha..ha.
Hold k..t en fed bil, jeg er en lykkelig mand.

Vi kørte en tur rundt på Ø’en og efter en masse smil og glæde kørte vi pigerne til Rødovre centeret, hvorefter drengene kørte tilbage til Tesla for at hente sommer dækkene (man kan ikke have 4 personer og 4 dæk i bilen på samme tid).

At være tilbage gav os også mulighed for at test SuC’en, og det er jo genialt nemt. Sønnen på 9 klarede det hele, og mens den ladet, fik vi leget lidt med skærmen.

Resten af dagen gik med at køre rundt. Hjem med dækkene, ud at hente pigerne, hjem til svigerforældrene og spise og hjem for at lade. 250 km blev tilbagelagt på dage 1.

 

Vi skal have bygget carport i starten af det nye år, så vi har valgt ikke at få lavet noget rød stik (eller andet), så jeg var meget spænd på at komme hjem og sætte den til opladning i en almindelig stikkontakt. Igen går alt efter bogen, i med stikket og bilen lader. Ja, kun med 228V / 13A = 13 km/hr, med det virker – og næsten morgen har jeg en fuld (80%) opladt bil.

Før levering var jeg på MyTesla flere gange hver dag – dette er nu overtaget af APP’en, hvor er det smart at man kan ligge i sengen og sige god nat til bilen, og samtidig sikre at den stadig lader. Og når man vågne op næste morgen kan man får sikkerhed for at det er gået godt hele natten. Under morgenmaden kunne jeg starte for klima, så bilen kunne når at blive dejlig varm inden jeg var klar til afgang, genialt. I morges gik den fra 6,5 grader i kabine til 17,0 på 16 min. Ude temp var 4,2, og bilen holder i det fri.

 

Også en sjov detalje at man kan følge bilens færden – der er lidt Jack Bauer over det:

Bilen køre som en drøm, og jeg har ikke et sekund fortrudt. Vi havde haft to test kørsler inden vi bestilte, men ingen af gangene har min kone ville køre. Det ville hun så godt tirsdag – og nu forstår hun mig endelig. Det er bare noget specielt at være den som køre bilen. Så hvis der er andre som har svært ved at overtale konen, så ”pres” dem til at prøve, også selvom de ikke er specielt bil interesseret – jeg tror vi kunne have sparet mange lange bil snakke hvis det var sket her hos os.

Nå jeg må hellere slutte her, beklager det blev lidt langt, det var ikke planen.

Godnat, Lars

 

Lauer
Lauer Dec 12 '14

Tillykke med bilen og tak for at du vil dele begejstringen med os :-)

Hejgaard
Hejgaard Dec 12 '14

Hej Lars

Kæmpe tillykke!  Det er fedt at du har lavet et "langt" indlæg med billeder - os der venter spændt på levering suger det til os.   ;)

Jeg spottede en sort Tesla i dag i Hillerød, der rullede ind på P-pladsen på sygehuset ca. kl. 13.00 - måske din?   ;)

God TSM aften, Freddy

Nicolaj
Nicolaj Dec 12 '14

Tillykke med bilen !

Alle os der venter nyder at læse i ventetiden

/Nicolaj

Maho
Maho Dec 12 '14
Tillykke Werge. Hvor er det fedt at læse fra Jer alle, at bilen lever op til de urealistiske forventninger man når at bygge op i ventetiden!!!
Kiefer
Kiefer Dec 12 '14

@Werge: Tillykke med bilen og velkommen i klubben af dem der ikke længere venter, nu begynder alt det sjove! :-)

 

Lige et par kommentarer, ja det er super fedt at man kan holde øje med bilen via APP, har du husket at slå notificaton til under tilladelser på telefonen, så behøver man ikke at ligge vågen om natten og være bekymret for om bilen lader eller er gået i stå, der kommer en push notification på telefonen hvis opladning går i stå :-)

Ellers er det bare at få startet http://visibletesla.com/Documentation/site_index.html op på en PC der kan stå tændt konstant, så har du mulighed for at lave schedules så du ikke manuelt behøver at tænde for bilen inden du skal køre, det kan automatiserers.

 

Og så er det ellers bare med at komme ud på vejene og få brugt batterierne :-)

 

/Martin

Forummets indlæg er redigeret af Kiefer Dec 12 '14
Werge
Werge Dec 12 '14

Tak alle sammen, og @Kiefer tak for tippet om notifications, de er nu slået til. visibletesla har jeg også noteret mig, men venter nok til juleferie med at kaste mig over det - har ikke tid, skal ud og skyde noget strøm af. Ingen børn hjemme lørdag, så vi skal ud og prøve at køre en lidt længere tur - fra SuC til SuC, så enten over Fyn til Tyskland (og købe cola) eller en tur op lagt den svenske kyst.

God weekend /Lars

muller
muller Dec 12 '14

Tillykke med bilen! Indlæg der handler om HvorErMinTeslaBareForFed kan aldrig blive for lange :-)

Super ide med børnefri lørdag, hvor man kan få noget TeslaTid - den vil jeg prøve at sælge til konen!

- og så er det er fedt at høre at der stadig kommer nye medlemmer i "Jeg kan ikke tørre det fjollede grin af mit ansigt" klubben. Efter et år med Tesla-snak tror jeg efterhånden mine nærmeste omgivelser har svært ved at forstå at den første begejstring ikke har lagt sig endnu... :-)

God tur i morgen!

SuneH
SuneH Dec 12 '14

@Werge: Stort tillykke! Er sgu lidt misundelig. Jeg spekulerer på opladningen via alm. stikkontakt. 13 km/t skriver du. Dvs på 10 timer - en typisk nat - lader den kun 130 km? Det er jo ikke alverden hvis man kommer hjem kl. 22 med en næsten flad bil og så skal afsted næste morgen kl. 8, så har den kun ladet 130 km... Når/hvis jeg får en engang, vil hurtigere opladning være et must.

Men fin beretning og gode billeder - glæder mig til en lille beretning fra det svenske :-)

Kiefer
Kiefer Dec 12 '14

Werge: VisibleTesla er en java apllication der bare skal startes op på en PC, jeg synes du skulle prøve at fyre den op inden du kører afsted i morgen, så kan du se alle informationer omkring din tur, og statistik er jo altid sjovt ;-)

 

Men ellers, god tur, hvis du vælger tysklandstyren er det med at tage en tur forbi Citti og få et ladekort, det koster 5 EUR, og det er derefter gratis at lade, der er både stander udenfor og inde i parkeringskælderen.

 

/MArtin

Werge
Werge Dec 12 '14

@SuneH, helt enig, det er ikke en optimal løsning på langt sigt, så vi skal kun lade på denne måde indtil vi finder en der kan opfører en fin carport til os, så skal der trækkes rigtig strøm. Måske vi laver et midletidig rød stik i januar.

MEN - vi køre meget sjældent over 100 km på en dag, er oftes hjemme senest kl 18, og skulle vi få brug for fuld tank 2 dage i træk, så må vi forbi Køge og fylde på - så ikke noget stort problem for os.

Werge
Werge Dec 12 '14

@Kiefer, nu presser du jo. Måske jeg prøver at se på det i aften. TAK for tippene.

MicTheCat
MicTheCat Dec 12 '14
@werge. Super beretning. Det med konen kan jeg nikke genkendende til. Da vi kørte vores hjem fra Kastrup til Sønderborg sagde jeg til fruen i Middelfart "nu er det din tur". Det turde hun ikke. Men jeg fik hende overtalt øv for nu er det stort set kun hende der kører i den. "Det er den sjoveste, fedeste og nemmeste bil ever". Hun siger også at hun aldrig nogen sinde ha ør vidst så meget om den bil hun kører i. Men det er man jo nød til med en Tesla. Man bliver spurgt hele tiden især hvis man er i Tyskland ;-)
MDamm
MDamm Dec 12 '14
@Werge, lige en detalje. De første par måneder, var jeg også på 230V 13A. Virkede også fint for mig, indtil jeg trak stikket ud af kontakten en dag, og opdagede at vores engang hvide kontakt nu var brun. Den blev åbenbart meget varm. Bor i et nyt træhus, så det er ikke gamle installationer. Blev lidt brændfare bekymret, Så derefter skruede jeg ned på 7-8A, og så tog det altså lang tid at lade, og jeg var nødt til at planlægge mine ture indtil Køge åbnede. Måske der er en elektrikker på forum der kan kommentere på, hvor mange Amps det er forsvarligt at trække ud af en enkelt stikkontakt.

MrCoffee
MrCoffee Dec 12 '14
Så blev vi også tesla ejere i dag. Det gik stærkt, men fint med mig da jeg vidste alt om bilen i forvejen. Billeder blev der ikke noget af da set tissede ned og blæste en halv pelikan. (vi klarede det udenfor) Så jeg trillede hjem med 90 km/t i møgvejr. Lidt surt i en P85, men det skal nok komme. Lækker, lækker øse, dog sloges jeg noget med at prøve at finde den rette kørestilling, mit eneste anke er sæderne, men det jo gammelt nyt. Tillykke til alle jer andre som også er kommet på vejene nu.
Maho
Maho Dec 12 '14
På en mørk og stormfuld aften, d. 12 dec. det herrens år 2014, kl 16:56 kom en lille ny til verdenen. Orion, som barnet skal hedde efter NASAs nye rumraket, er flot og velskabt og måler 497 cm og vejer 2100 kg. Fødslen tog 56 min og både mor og far og den lille nye har det godt, og er glade for at være kommet hjem. Personalet på udleveringsstuen var søde og venlige og fik mor og far til at føle sig trykke ved det store ansvar de nu skulle have overdraget. Eneste lille øf var at læderet på førersædet på et lille felt var lidt "slapt", men det blev noteret og regner med det udbedres når det passer. Den flinke overlæge Peter gav en fin og udførlig gennemgang af barnets funktioner.
Det er virkelig! Virkelig!! Virkelig!!!!! en fed bil, kunne slet ikke tørre grinet af hele vejen hjem, og trods det regnfulde vejr fik vi da lukket lidt op for gassen, havde helt glemt hvor fedt det var! Lane-assistent skal jeg dog lige vende mig til, synes der var mange advarsler ift behov, men hvad gør det, hvis Tesla siger det er sådan det er bedst, så er det sådan det er bedst, basta!! Vedhæftet et minde om det første møde, måske et kommende samlerobjekt, da den er en brun P85 (begge jo udgået), men med den nye hardware.
God weekend til alle, det ved jeg vi får :- )
/Martin
MrCoffee
MrCoffee Dec 12 '14
Tillykke Maho, vi havde nær rendt på hinanden, kørte ved 14.30 tiden. I en sort med lignende interiør.
Kristian70k
Kristian70k Dec 12 '14
Tillykke ;) det er så fantastisk med ny bil ;) men har lige rundet 3000 km i dag.. Virkelig en bil jeg bare kan stirre på og stadig mærke forelskelsen ;)
johnnya
johnnya Dec 12 '14

Tillykke Maho

Den farve ville jeg gerne have haft!

nu måtte jeg bestille en i sølv!

Jeg bestilte en p85d sidste uge fødslen tager 4 måneder!!

Johnnya

Hejgaard
Hejgaard Dec 12 '14

Tillykke drenge   ;)

Sider: 1 2 »