Høje afgifter på luksusvarer har i min optik ikke meget med moral at gøre, da luksusvarer som udgangspunkt ikke direkte skader andre. Men man kan have en mening om, at de økonomiske værdier burde prioriteres anderledes, hvilket gør det til et værdipolitisk spørgsmål.
Forstår ikke den fortolkning af moral. Så det er moralsk forkert at "medvirke" til at forværre klimaet/miljøet, men fordelingspolitik er et "værdispørgsmål"? Det er vist ikke en absolut, men en personlig holdning.
Det er helt rigtigt forstået.
Logikken her er, at forurening af miljøet eller at smadre klimaet er entydigt en forkert handling. Jo mere forurening eller CO2-udslip, jo værre. Det er dermed umoralsk.
Anderledes forholder det sig med værdipolitik. Den ene ekstrem, hvor alt skal deles fuldstændig ligeligt mellem alle er nok lidt for "kommunistisk" for de fleste, mens den anden ekstrem, hvor én enkelt person eller meget få mennesker ejer alle samfundets værdier, heller ikke virker retfærdig. De fleste folk vil nok mene, der er et optimum et eller andet sted derimellem. Men afhængigt af, hvor man står henne på den politiske skala, kan man mene, at dette optimum ligger lidt længere til højre eller venstre. Det er altså ikke entydigt, hvad der er rigtig og forkert, så derfor vil jeg nøjes med at kalde det værdipolitik.
