Loading...
dk

Tesla Powerwall - er de til salg i DK/EU? | Tesla Forum

HrMogensen
HrMogensen Oct 19 '22
Cap. Chaos > 

Det er faktisk 50.000,- for Huawei batteriet. Består så vidt jeg kan Google af et master modul og så et batteri modul. Kan så udvides x antal gange med batteri moduler => Derfor prisen - og ja selvfølgelig er der noget oveni fordi håndværkeren gerne vil tjene. 
De 30k er alene for ekstra moduler.
Har det Huawei master og 5kWh modul til samlet cirka 40-45.000,- i nethandel og så skal håndværkeren jo også montere og evt. indkøring osv? 

Googlede også Growat og det er måske ikke så kvali som Huawei? Kortere garanti osv? Var et eller andet solcelle forum. 

Dilemmaet er nok… Kan jeg bare let selv købe batteriet og plugge det på inverteren? Altså hvis jeg får en prof til at installere solceller og inverter forberedt til batteri? 
Forummets indlæg er redigeret af HrMogensen Oct 19 '22
webercarbmann
webercarbmann Oct 19 '22
Citat fra HrMogensen Cap. Chaos >    Det er faktisk 50.000,- for Huawei batteriet. Består så vidt jeg kan Google af et master modul og så et batteri modul. Kan så udvides x antal gange med batteri moduler => Derfor prisen - og ja selvfølgelig er der noget oveni fordi håndværkeren gerne vil tjene.  De 30k er alene for ekstra moduler. Har det Huawei master og 5kWh modul til samlet cirka 40-45.000,- i nethandel og så skal håndværkeren jo også montere og evt. indkøring osv?    Googlede også Growat og det er måske ikke så kvali som Huawei? Kortere garanti osv? Var et eller andet solcelle forum.    Dilemmaet er nok… Kan jeg bare let selv købe batteriet og plugge det på inverteren? Altså hvis jeg får en prof til at installere solceller og inverter forberedt til batteri? 

"Back of a napkin" beregning.  Man køber et 10 Kwh batteri til 50k + 30k = 80KKr. Man cykler i gennemsnit 5 Kwh dagligt og sparer 2 Kr/Kwh.  Batteriet er betalt efter 22 år!  Her er så ikke indregnet forrentning og batteriet forventes at holde i de 22 år. Hmmmm

HrMogensen
HrMogensen Oct 19 '22
Fandt en rimelig prof guide til batteri installation. Kunne jeg uden problemer selv ordne…
https://youtu.be/Cf3kV3lCdK8

Weber >>
Jeg overvejer fortsat om der skal batteri på. Googler jeg priser så er det ikke store summer som elektrikeren tjener på at komme og tilslutte det… 
Forstår godt din hurtige udretning. Benytter man sig af at systemet selv indkøber strøm på billigste tidspunkter (når batteri er fladt og nul sol), så tror jeg at der i snit cykles mere end 5kWh pr. dag. 

Det skal selvfølgelig heller ikke være sådan, at man bruger sygeligt meget tid på at programmere og checke og alt det… 
Dec14
Dec14 Oct 19 '22

@ HrMogensen

Webercarbmann rammer hovedet på sømmet! Prøv at ændre dit regnestykke til at cykle det dobbelte nemlig 10kWh, hvilket du ikke kan opnå med en 10kWh pakke, så tager det stadig 11 år! Så længe holder dine batterier ikke! Min nabos holdt 7 år, der kan ikke skaffes nye batterier til systemet så det er helt forfra med ny inverter, batteripakke mv. Det har han opgivet og kører videre med den gamle inverter, men uden batterier. Det næste punkt er at det kan blive meget vanskeligt at tjene 2 kr pr handlet kWh, det vi oplevede med priserne i august/september var ret specielt og må ikke bruges som grundlag for en beregning der strækker sig over 11 år. Der er absolut ingen miljømæssig gevinst ved batterierne - tværtimod- hvis man så skal sætte penge til på det ovenikøbet, bliver det da en dårlig sag. Det er dine penge så du må gøre lige hvad du vil, bare du gør det på et oplyst grundlag.

Ice2EV
Ice2EV Oct 19 '22

Vil umiddelbart sige at hvis man henter batteripakke i Kina på Alibaba eller "wish".

Så kan man få 10kWh batteri LIFEPO4 for 1500 euro, hvis man køber 2 eller 3 af dem og cykler det 1 gang i døgnet med 2 kr i diff.

20kWh x 2kr x 365dage = 14600.

 

Så vil en batteri installation være betalt på ikke over 3 år.

 

Skal man give 30kkr + for 5kWh pakke så løber det aldrig i nul mens batterierne og inverteren er frisk.

 

Men har man lavet off grid installation, så er spørgsmålet om, hvor mange timer nettet skal være nede, før man synes man har tjent installationen hjem. 2 timer eller 200 timer? og hvad er sandsynligheden for det sker?

 

Måske det er billigere bare at købe en diesel generator, man kan slå over på i det tilfælde.

HrMogensen
HrMogensen Oct 19 '22
Der er sket lidt med batterierne => Huawei kører fx med 10 års garanti.
Men ja der skal tænkes en ekstra gang. Måske er det bedre at vente med det hele til markedet ikke er totalt kogt over - også med solcellerne? 
MOS
MOS Oct 19 '22

Batterier bliver sikkert billigere (og bedre) i de kommende år. Men jeg har på fornemmelsen, at den økonomiske gevinst ved strategisk at købe/sælge strøm på billige/dyre tidspunkter bliver mindre, fordi prisforskellen også bliver mindre. Det kommer formentlig til at ske som følge af udviklingen, hvor flere får batterier og der udbredes flere smarte teknologier til at flytte strømforbruget væk fra kogespidsen. Så det er nok rent gætværk, om det kan svare sig at vente med at købe batterier. Det kan lige så godt gå den modsatte vej.

HrMogensen
HrMogensen Oct 19 '22
ICE => 
Husk at medregne told for at importere noget så dyrt fra Asien :/ 
Ice2EV
Ice2EV Oct 19 '22

Jeg har lige købt 7 WIFI AIS dimser fra Kina til 23000 kr.

Nul told og moms.

Hvordan ved jeg ikke.

CanEl
CanEl Oct 19 '22

de er måske leveret fra et EU lager, og så er der allerede afregnet told mm.

HrMogensen
HrMogensen Oct 21 '22

 

Weber >>

Hvis jeg nu kigger enten 5 eller 10 kWh batteri så vil tilbagebetalingstiden trods alt uanset ikke være over 20 år.

Ja batteriet vil primært cykles med varmepumpe i nattetimerne (i snit 2 kr pr. kWh). En del af året cykles der dog også i de dyre timer under madlavning (måske 4 kr pr. kWh). 

 

Eksempel 1 med 5 kWh husbatteri til 50.000,- og i snit 3 kr. pr. kWh.

(365x5)x3 = 5475 kr (pr. år) => Tilbagebetalingstid på ca. 9 år.

 

Eksempel 2 med 10 kWh husbatteri til 80.000,- og i snit 3 kr. pr. kWh.

(365x10)x3 = 10950 kr. (pr. år) => Tilbagebetalingstid på ca. 7 år.

 

Herunder kan man nok yderligere skrue tilbagebetalingstiden ned med en del nørdning for at optimere på tidspunkter for brug af batteri versus elnet, automatisk køb af el til batteri osv... 

Bevares jeg synes også det er dyrt. Skal jo også tænke på at batterierne har 10 års garanti så tilbagebetalingstiden skal I DEN GRAD være pænt før garantien løber ud.

Jeg påtænker nu at kigge på solceller med en hybridinverter (klar til batteri). Dog skal jeg passe på ikke at låse mig til et specifikt batterimærke. Er ikke lige klar over om fx en Huawei inverter kun kan benyttes (eller fungerer bedst) med Huawei batterier, men det må jo undersøges. Måske er inverter uden hybridtech blevet billig nok til at man uden den større merudgift kan vælge hybridinverter og tilhørende batteri(er) senere. 

 

RETTELSE:

Kan se i det ene tilbud jeg fik at 5 kWh batteriet koster 40.000,-. Desværre koster solcellerne i samme tilbud så tilsvarende mere :( ... 9,72 kWp solceller til 140.000,-

Et andet tilbud havde 5 kWh batteri til 50.000,- Her kostede 8 kWp anlæg 100.000,-

De er sgu ikke til at handle med heller for der er riiiigeligt med ordrer i måneder frem.

Forummets indlæg er redigeret af HrMogensen Oct 21 '22
Ice2EV
Ice2EV Oct 21 '22

En oplysning jeg fik af N1.

 

Der er flere og flere der går i 1 faset inverter, hvis den kan holdes under husstandens mastesikring og panelernes produktion.

Det skal selvfølgelig være i forbindelse med en summationsmåler, som lægger faserne sammen inden der betales for indkøb.

Forstået sådan, ar har du et 3 kWp(for nemhedens skyld) anlæg der producere 1 kW på hver fase. Så vil du med en almindelig måler ved et forbrug på 3 kWh på en fase altså købe 3-1= 2 kWh, samtidig med du sælge den kWh der produceres på de 2 andre faser.

Med summationsmåleren, er det lige meget. Fordi  du producerer 3 kWh og du forbruger 3 kWh, så løber det lige op uden køb og salg.

 

1 fasede invertere er som regel noget billigere i indkøb.

 

Har du 25A i mastesikring, så svarer det til 6 kWp anlæg

Har du 35A i mastesikring, så svarer det til 8,2 kWp anlæg.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Oct 21 '22
HrMogensen
HrMogensen Oct 21 '22

ICE > Øv mere at tænke over :) 

I forbindelse med installation af varmepumpe er vi "tvunget" til tilkøb af ampere (til 35A). Med varmepumpe og elbil på hver deres 20A forsikring, så kunne det ikke være anderledes. 

MOS
MOS Oct 21 '22

@HrMogensen

Hvis du primært cykler batteriet til varmepumpe i nattetimerne, så skal du nok ikke regne med 365 dage om året. Varmepumpen kører jo primært i vinterhalvåret og der producerer solcellerne desværre ikke så meget, så antal kWh pr. dag er måske også lidt optimistisk. Prisforskellen mener jeg også er optimistisk, da de tager udgangspunkt i dagens priser, der er historisk hysteriske. Det kan næsten kun gå én vej herfra - særligt fordi de almindelige markedsmekanismer vil sørge for at finde løsninger (fleksibel produktion/flytning af forbrug samt lagringsteknologier), der kan udglatte priserne på sigt. Alt i alt er min fornemmelse, at dit regnestykke er optimistisk i tredje potens.

HrMogensen
HrMogensen Oct 22 '22
@ MOS

Uanset er jeg ved at smide hele projektet i skraldespanden. Kan grave det frem og indhente et par tilbud næste år når det ikke er så ophedet. En eventuel anden regering kan jo hurtigt hive noget opad hatten der gør det bedre/værre for solcelleejere.
MOS
MOS Oct 22 '22

@HrMogensen

P.S. Jeg ville dog ønske, at jeg tager fejl. Jeg synes, det er et fedt projekt. Grønt og sådan - og dejligt at være lidt mere uafhængig. Men hvis det kun er for økonomiens skyld, ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang.

Ice2EV
Ice2EV Oct 22 '22

@HrMogensen

Jeg har også kigget på det for at være uafhængig. 

Men efter 6 måneder med solceller og 16 kWp anlæg, ser jeg at med varmepumpe og elbil. Så skal vi nærmere på 60-90 kWp anlæg for at kunne være uafhængig, og det er altså et seriøst stort tag der skal til for at have den mulighed, samt der skal en seriøs stor batteripakke til. Derfor skal  der også  ret mange kugler på bordet.

 

En gråvejrsdag som der har været rigtig mange af i oktober, så producerer vi kun 4-8 kWh på en dag. Kan kun forstille mig dec/januar bliver ringe. Godt grå himmel, så er vi nede på 100-400 W/h i produktion.

 

Det betyder selvom vi gerne vil være på ren grøn soldrift, så vil vi fortsat være afhængig af nettet levere måske 100 dage om året. 

Bianco
Bianco Oct 22 '22


 

Quote from Ice2EV

Det betyder selvom vi gerne vil være på ren grøn soldrift, så vil vi fortsat være afhængig af nettet levere måske 100 dage om året. 

Hvis du køber en andel i en havvindmølle, så er du vel i teorien tæt på 100% grøn drift. 

HrMogensen
HrMogensen Oct 22 '22

@Mos + @Ice

Det er nok en kombi af det hele => Mere uafhængig, grønnere og (på sigt) forbedret økonomi.

Batteriet er løsningen for at blive mere uafhængig, men kræver også et seriøst antal paneler for både at have sjatladet lidt bil og holdt liv i varmepumpe m.m. i dagtimerne + lade de 5-10 (eller mere) kWh husbatteri op hver dag.

Må nok læne mig tilbage og se hvordan husøkonomien ændrer sig. Se på elregningen henover vinteren med den snarligt opsatte varmepumpe. Må bare huske at fratrække gasregningen så jeg ikke i panik får bestilt solceller :) 

Sider: « 1 2