Loading...
dk

Anbefaling til elselskab uden "gennemsnitspriser" | Tesla Forum

HrMogensen
HrMogensen Oct 24 '22

Søger anbefaling til elselskab hvor der er ægte timebaseret pris. 

 

Jeg troede at jeg hos OK, som vi skiftede til ifm. huskøb, havde en aftale med  timebaseret elpris. Sådan lader det dog desværre ikke til at forholde sig...

Ved login hos OK er min elaftale beskrevet på følgende måde: 

En flexprisaftale følger elmarkedets udvikling, og din pris pr. kWh vil variere time for time. "Din gns. pris pr. kWh" er beregnet på baggrund af gennemsnittet af forrige måneds elpriser. På den måde kan du udnytte dyk i elprisen ved ofr eksempel at flytte dele af dit elforbrug uden for kogespidsen, som er kl. 17-20.

Da vi indtik aftalen havde fruen og jeg klart forstået det som om at vores pris varierede. Hvis vi fx lader elbil op om natten, hvor prisen fx er 2,5 kr/kWh, så er det 2,5 kr/kWh vi betaler for at lade bilen op. 

Det viser sig desværre ikke at være tilfældet. Nogle kollegaer talte om dette så måtte lige ind og checke min aftale... Der står at min gns. pris er 4,81 kr. pr. kWh.

Fruen og jeg har nok haft for travlt ifm. flytning og/eller været for dumme, men det er sgu lidt vildledende... 

SuneH
SuneH Oct 24 '22

Prøv at skrive til dem. Jeg tror du afregnes pr. time, for det står der jo. Men det er klart, at de ikke kan udsende en regning til dig, hvor dit forbrug i hver eneste time i et kvartal er udspecificeret. Så derfor står der på regningen den gennemsnitlige pris pr kWh i en given periode.

Ice2EV
Ice2EV Oct 24 '22

Man skal godt nok være vågen.

Hvis ikke de udspecificere forbruget, så kan de jo opgive hvad der passer dem som gennemsnits pris.

 

Min broder var til frokost for 3 uger siden. Han fortalte de havde et eller andet fastprisaftale for et kvartal af gangen oppe i Frederikshavn. 4 kvartal var lige fastsat til 6,5 kr/kWh på baggrund af de sindsyge høje priser i august.

 

Sagde til ham, det skal du dælme ud af hurtigst muligt. Han kontaktede selskabet og fik lov at skifte til timeafregning. Han har varmepumpe og altså elopvarmning. Godt nok er hans hus super isoleret, og har solceller. Men alligevel, der ryger jo altså en del kWh sådan en vinter. Indtil videre i oktober, så er gennemsnitsprisen ifølge Wen's liste 1,72 kr. Der er altså langt op til 6,50 kr! 

 

Prisen stiger sikkert til vinter, men på den anden side, så plejer der også være mere vind. Eneste risiko er hvis vi får 3 uger med minus 15 grader og nul vind. 

KimT
KimT Oct 24 '22

Mht. OK synes jeg at have læst at de tager et tillæg til spot pris. De vil så åbenbart bare ikke oplyse deres kunder om hvad de opkræver i tillæg.

 

Vi har aftale med Vindstød igennem Elforbundet. Det er ren spotpris vi betaler. Eneste ulempe ved den aftale er at de opkræver aconto pr. kvatal, og da de selvfølgelig ikke kender prisen i fremtiden, kan det godt være lidt høje beløb de pt. opkræver. Forbruget som man bliver sat til er ud fra samme kvatal sidste år. Men vi er flere der har kontrolleret fakturaen fra Vindstød ved at sammenholde med spotpris pr. time, og det har for mit vedkommende passet når man sammenkører mit time forbruget med spotpris, og det som Vindstød har faktureret mig.

Forummets indlæg er redigeret af KimT Oct 24 '22
jonsiii
jonsiii Oct 24 '22
Citat fra Ice2EV
Min broder var til frokost for 3 uger siden. Han fortalte de havde et eller andet fastprisaftale for et kvartal af gangen oppe i Frederikshavn. 4 kvartal var lige fastsat til 6,5 kr/kWh på baggrund af de sindsyge høje priser i august.

Det er det samme hos EWII. De har basalt set 3 produkter: Standard, Fastpris og Indkøbspris. Alt faktureres 1 måned bagud, ingen aconto. Aktuelt:

 

* Standard: Ca. 7 kr/kWh incl. alt. fra oktober til og med december.

* Fastpris 1 år: Ca. 5,5 kr/kWh incl. alt.

Jeg kører selv på Indkøbspris, og betalte i August (klart værste måned indtil videre) ca. 4,6 kr/kWh i snit incl. alt for 429 kWh:

Den rå elpris uden moms kunne holdes på ca. 2,49 kr/kWh, selvom gennemsnittet for august var på 3,4 kr/kWh, med peaks på over 6 kr/kWh. Hvis du kan nøjes med at lade 2-3 gange i ugen burde det være et godt bud.

Da Standard-priserne bare beregnes ud fra de forrige 3 måneder, så er der jo ikke meget fastpris/forsikring i det. De havde et billigt kvartal for juli/aug/sept, men den regning skal så betales nu.

Forummets indlæg er redigeret af jonsiii Oct 24 '22
HrMogensen
HrMogensen Oct 24 '22

@Sune

Jeg ringede til OK i frokostpausen. Kunne godt høre på supporteren at han havde fået spørgsmålet maaaange gange... 

Supporter fastslog at jeg blev timeafregnet og han beklagede at mit aftale måske havde en lidt kryptisk beskrivelse. Jeg tror mestendels at jeg er blevet snydt af at september måned havde horrible timepriser (flere dage endda også om natten) => Derfor opgiver OK at min gennemsnitspris er 4,81 kr/kWh.

Dette er så, som forklaret i aftalebeskrivelsen, sidste måneds gennemsnitspris. Det har altså ikke noget som helst at gøre med hvad jeg d.d. betaler pr. time. 

Koldt vand i blodet og fortsæt med at holde øje med dagens timepriser når der vaskes og lades.

webercarbmann
webercarbmann Oct 25 '22

Vi bruger Vindstød / Elforbundet. Produktet hedder "SpotVind" Fungerer mærkeligt nok også når det ikke blæser....:)

Ice2EV
Ice2EV Oct 25 '22

Har lige fået opgørelse for 3 kvartal fra Vindstød.?!? Er lidt forvirret.

Acconto er der trukket for 2826 kWh til en strømpris på 0,80 øre/kWh. Ialt 2260,61

Opgørelsen siger 1705 kWh til en strømpris på 2,6585 kr/kWh.  ialt 4532,45 kr(højere kWh pris)

Til gengæld er forbrugets netydelse/Skatter og afgifter så væsentlig lavere end det opkrævede acconto.

 

Ialt 

Acconto betalt 5885,02 kr

Forbrugt.         5991,20 kr.

Så vi skylder altså 106'ish kroner.... Det var dælme da heldigt at det lige løb næsten O P, op. Man kan næsten blive lidt mistænksom på at det går så godt op.

Gennemsnits elpris med abonnement 444,57 øre....... Er der andre der har et tal der ligner? Jeg er klar over det helt kan være anderledes, hvis man har magtet kun at bruge strøm på billig tid, eller bare har brugt whenever man tænkte det kunne være sjovt at stare frituren op.  ;-)

 

Skal siges acconto kWh er opgjort efter vores forbrug i marts- apri(da vi lige flyttede ind) og ikke havde solceller.

Men jeg forestiller mig, det bliver en tilbagevendende sjovert. Med Acconto regninger der flyver op og ned efter om der har været sol måneder forud, eller der har været vinter og varmepumpen har banket i vildskab.

 

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Oct 25 '22
webercarbmann
webercarbmann Oct 25 '22

Ice2EV.

Du har fået opgørelse for Q3 22 og skal betale aconto for Q1 23. Man kan sige at de er lidt meget forud med deres aconto men det er gennemskueligt nok når man lige finder ud af det.  Vi har ikke fået vores endnu. Ja det kommer nok til at køre en del op og ned med solceller / VP kombi. 

Ice2EV
Ice2EV Oct 25 '22

Næh den der er kommet idag, er en opgørelse over acconto betalt tidligere for 3 kvartal og den endelige opgørelse efter forbrug aflæst for samme periode.

 

Det der bare undre mig er at det passer rimeligt nøjagtigt, sådan indenfor en hund. At acconto for 2826 kWh til en pris, endte i forbrug på1705 kWh til en anden pris gik i næsten nul..... Det er ret stor forskel.

Samt at vi har forsøgt i vildskab at vaske tøj når solen skinner og strøm var billigt. Varmen har været lukket indtil sidst i september. forbruget på varmepumpen til varmtvand har lagt på i juli og august lagt på 3,2 kWh om dage, hvoraf nogen af dem er røget på solcellerne. I september var den så nærmere 10 kWh i snit, ligeledes nogen af dem på solceller.

De sidste 10 kWh i snit er nok kommet hovedsagligt på de sidste 5-8 dage, da vi satte varmepumpen til at varme de der 400 kvm op fra kold.

 

Når nu vi har kigget på prisen og gået efter at eks vaske tøj på tidspunkter med billigere strøm, så undre det mig at gennemsnittet alligevel er endt på 444 øre. Det var trods alt august der var den dyreste måned på strømbørsen, og det ar trods alt også en måned hvor solen skinnede forholdsvis mange timer i døgnet og producerede 1983 kWh på cellerne og 2200 i juli.

 

Til sammenligning så har vi hidtil i denne måned lykkedes med at bruge 53-54% af produktionen og det uden batteripakke tilsluttet.(bortset fra bilen af og til). Og så har der hovedsagligt være gråvejr i Oktober.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Oct 25 '22
Ice2EV
Ice2EV Oct 25 '22

Så på trods af vi har fokuseret på el prisen og forbrugstidspunkterne:

https://www.elbiil.dk/opladning/elpris-overblik

 

Så er det kun lýkkedes samlet af være 20 øre billigere i snit en gennemsnittet af elrprisen for 3 kvartal.

I link ses det at juli var 378 øre, august var 563 øre og september var 453 øre. Sammenlagt og divideret med 3 = 4,64.

 

Så kan det tydeligvis ikke betale sig at være så fokuseret. 20 øre på 1705 kWh= ca 340 kr sparet på 3 måneder. Ligegodt en hund om måneden, så undværer jeg heller et par kager fra lagkagehuset. End være tvær over lidt kWh der er brændt af på et forkert tidspunkt.

 

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Oct 25 '22
Gustavsfar
Gustavsfar Oct 25 '22

Det lyder ikke korrekt. Har selv lige fået acontoopkrævning for k4 på 6000kr og kam så samtidig se at opgørelsen for de første 3 kvartaler i 2022 siger at jeg kun sammenlagt har forbrugt for 3600kr. Nu skal jeg så låne elselskabet yderligere 6000kr indtil februar! Giver jo ingen mening…

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar Oct 25 '22
Dec14
Dec14 Oct 26 '22

@Ice2EV

Vores oplevelse er at det i den grad betaler sig at optimere sit forbrug i forhold til timeprisen. Vores opgørelse Norlys er fra 1.1 -31.8.22 hvor vi skifter leverandør pga solceller. I den periode har vi betalt 1,07kr + moms pr kWh. Du efterspørger om andre har priser der ligner - det har jeg fra vores sommerhus der udlejes. Juli 3,81 august 6,01 september 5,64 pr kWh incl abonnement og moms.

På min arbejdsplads, hvor jeg har ansvaret for energiforbruget oplever jeg at mange synes de gør alt for at spare på strømmen, men når data kommer på bordet viser det sig at synsninger gang på gang tilbagevises af data. Kan kun opfordre dig til at logge din elmåler dagligt, så er der ikke mere at være i tvivl om. Jeg studser over dit elforbrug er så højt, men kan jo ikke se hvor meget bilen har brugt, Vores total indkøb af el i juli,aug,sept andrager 240kWh hvilket er i fuldstændig overensstemmelse med vores måler.

Ice2EV
Ice2EV Oct 26 '22

@Dec14 Raketten kører ret meget, så vi lader ca 7-900 om måneden. Prøver for det meste at lade enten når solen skinner eller når prisen er billligst.

Kørsel er just faldet med ca 250 km om ugen og resten af året, så forventes den at stige igen fra januar.

 

De dage hvor der vides der ikke skal køres alverden i morgen, og det er dyrt, så lades kun til 50%. De dage hvor solen skinner eller det er meget billigt, så lades til 84-88%.

Enkelte dage lades der ikke, enkelte dage suger vi 65-70 kWh. Snittet ligger på de de 25-30 om dagen.

I juli måned var vi næsten 100% på solstrøm til bilen. Det er har ikke været nemt i oktober med det gråvejr der har været.

 

Så når vi bruger 1700 på 3 måneder, så er det inklusiv der er ladet ca 2100-2400 kWh på bilen, og solcellerne har leveret ret meget i juli-aug-septemer. Hvor de har produceret samlet ca 6200 kWh.

 

Det er en 387 kvm landejendom fra 1920, dog renoveret, med varmepumpe egen boring/vandpumpe, solceller og gamercomputer der kører mindst 10 timer om dagen.

 

I forrige hus lå vi på et årsforbrug på ca 15-16.000 kWh el og blev opvarmet med fjernvarme som jo så ikke brugte noget strøm udover grundfoss cirkulationspumpen.

Er lige flyttet ind i foråret og installeret varmepumpe og solceller. Så jeg kan kun gætte til forbruget på årsbasis og hen over vinteren herude. Men det ser ud til at kunne holdes på 12-14.000.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Oct 26 '22
MOS
MOS Oct 26 '22

Ikke for at blande mig... ;->  Men et gaming forbrug på mindst 10 timer om dagen lyder ikke helt sundt, medmindre det er på professionelt niveau og er den primære indkomstkilde. Ellers vil jeg mene, at en løbetur på 1 time + 1 time til at snitte gulerødder og kål og efterfølgende indtage disse sammen med en håndfuld mandler, blåbær og lidt ingefærdrik, og så bruge de resterende 8 timer på en god nattesøvn vil gøre underværker for helbredet. 

Hvis det er fordi computeren står tændt det meste af tiden uden at blive brugt aktivt, så kunne man vel overveje at slukke for den eller bare få den til at gå på standby/sleep mode.

Jeg tænker, at besparelsen på elregningen og merudgiften til ingefærdrik går nogenlunde lige O P op. Men det er altid godt at investere i et godt helbred.

Nå, nu kom jeg til at blande mig alligevel. Velbekomme :)

P85DK
P85DK Oct 26 '22

Generelt enig i recepten om løbetur, kost og søvn, men nu skriver Ice2EV jo ikke noget om hvor mange der bruger den gaming computer, eller om det foregår efter en løbetur imens der indtages mandler og ingefærdrik ;-)

Ice2EV
Ice2EV Oct 26 '22

Haha... Der indtages klart ikke ingefær drik og mandler.Stod det til damen var det MCD, Sandwicher, æg og bacon.

Damen har lidt issues, og befinder sig bedst foran skærmen. Hun er over middel på gaming, men med LOL og Valorant og 5-8 andre, men ikke til stress og jag, som lægger hendes hoved ned.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Oct 26 '22
cth
cth Oct 28 '22

svar til mig fra OK, da jeg heller ikke forstod en dyt af det de skrev.

Det gjorde jeg heller ikke rigtugt bagefter.

nederst kan du se hvad de lægger til spotpris.

 

Jeg bliver hos elforbundet :-)

 

 

------------------------------------------------

 

Den "faste" pris på vores hjemmeside er gennemsnitsprisen for sidste måned.

Du kan følge din aktuelle timepris på vores hjemmeside og 24 timer frem, så du har mulighed for at planlægge dit forbrug. Den viste pris tager udgangspunkt i vores produkt 'OK El Flex'.


Fordele med en flexpris-aftale på el:


  *   Din elpris følger markedsudviklingen på el-børsen Nord Pool<https://www.nordpoolgroup.com/en/Market-data1/Dayahead/Area-Prices/ALL1/Hourly/?view=table> (Nord Pools priser er oplyst uden tillæg og moms)

  *   Du kan påvirke den pris, du skal betale ved at være bevidst om, hvornår på døgnet du bruger strøm

  *   Du støtter op om den grønne omstilling ved at bruge strøm, når der er mest af den, f.eks. når det blæser og solen skinner

Se de forventede elpriser for 'OK El Flex<https://www.ok.dk/privat/produkter/el/priser>'​​​​*​​​​​​​

* Har du produktet 'Grøn OK El Flex' skal du pålægge 12,50 øre til de viste priser.


Bemærk venligst at visningen er under udarbejdelse, hvorfor der løbende vil blive tilføjet mere information.
 

 

Hos OK har vi ikke noget abonnement på vores elprodukter, og vi har heller ikke nogen gebyrer. Prisen på OK El Flex/Grøn OK El Flex varierer time for time i takt med Nordpools spotpriser, og består af spotprisen plus et tillæg på 13,21 / 25,51 øre/kWh inkl. moms.

 

 

Cubic
Cubic Oct 28 '22

@MOS. jeg har lige høstet årets ingefær, de bliver ofte snittet/revet og brugt til madlavningen, og giver en anden oplevelse mht et måltid :)

webercarbmann
webercarbmann Nov 9 '22

Så fik jeg opgørelsen for Q3 fra Vindstød. 3087 Kwh  til 1,58 kr. pr. Kwh i snit. + transport og afgifter.     Vindstød havde gættet på 0,75 kr / Kwh.  Vi har gjort os rimeligt umage med ikke at bruge dyr strøm.  

Samtidig Aconto for Q1 2023.  Der regner vindstød med en strømpris på 3.00 kr / Kwh og jeg skal dermed op med 25K aconto. Det er sgu til den friske side. Ingen kan forudsige elprisen i Q1 2023 med de går fra at gætte på 0,75 pr Kwh til at gætte på 3,0 kr pr Kwh. Har ikke lyst til at låne Vindstød så mange kroner. Mon det nytter at brokke sig eller skal man finde en anden butik i en periode?  Nogen forslag? 

Sider: 1 2 3 4 »