Pointen er vel at hvis du kan indordne dig et givet lands regler, kultur og restriktioner, så skal du nok have det godt. Men spørgmålet er hvor langt et givet land vil gå for at sikre du følger regler, kultur og restriktrioner og hvad konsekvensen er hvis du ikke gør eller udtrykker din uenighed.
Enig i dette og baseret på min egen erfaring vil langt de fleste danskere uden problemer leve et lykkeligt liv i de kinesiske byer jeg har boet i. Uden nogensinde at føle sig begrænset. Der skal langt mere til for at overskride tolerancerne hos de kinesiske myndigheder end de fleste tror. Her tænker jeg på bl.a på censur. Hvis man kan læse kinesisk eller auto-oversætte vil man erfare at der bliver fyret masser af heftig kritik af myndigheder på de helt store sociale medier som Weibo, Douyin og Weixin/Wechat. Det er nok universelt at brokke sig. Bliver der gjort noget grimt ved dig hvis du så finder og overskrider grænsen? Sikkert.
De fleste er heller ikke klar over at det patruljerende politi i Kina udviser mere tolerance overfor borgerne end vores eller ret balancerede danske politi. De er vel en form for version af bobby'erne i England. Slet ikke den autoritære magt man kunne forestille sig. Faktisk er de lidt for blødsødne i min optik. De har dog politistyrker der er meget mere kontante i deres tilgang men ikke nogen borgere normalt støder på.
Noogi du misforstår, selvom jeg synes jeg har understreget det mange gange.
Har intet imod Kina, deres befolkning, deres biler osv.
Det er styret den er gal med.
USA er ikke perfekt..langtfra endda.. det har jeg ligesom også nævnt.
Deres sidste påfund med at holde hånden under og lukke øjnene for Ruslands krigsforbrydelser, bryder jeg mig slet ikke om.
Det må jeg så have gjort. Har ikke direkte erfaring med styret. Har mødtes med nogle lokalpolitkere men det er så det. Har dog godt at sige om regeringen i forhold til deres evne til at udvikle landet, økonomien og borgernes generelle sikkerhed. Sådan helt lavpraktisk ser man heller ikke LTF og wannabe gangster typer fra Nørrebro der fører sig frem blandt almindelige lovlydige borgere. Har aldrig set bandelignende typer noget sted i Kina selvom de sikkert eksisterer. Hvis det er styret der sørger for dette, klapper jeg bare i mine små hænder. Langt mere trygt at færdes om aften og weekender i Shanghai, Shenzhen, Beijing, Chongqing etc. end i København.
Men det er svært at overbevise om med ord. Det skal opleves på egen krop over tid.
Jeg er absolut ikke tilhænger af krig. Om det er Ukraine eller Sudan. Det er frygteligt og jeg er også stor modstander af imperialisme. Noget USA i særdeleshed har en tendens til at udøve med deres coup lignende tendenser og hvordan de bruger andre lande til at fremme deres krige eller økonomiske målsætninger. Samtidigt med deres åbenlyse negligering af deres egne borgeres velfærd eller mangel på samme.
Det er nok mest det jeg reagerer på. Er blevet træt af den propaganda og distrahering USA spreder via "allierede" og som mange tager for gode varer. Kina er blot det seneste land i rækken der bliver brugt som distrahering.
I mellemtiden har en fjern kollega faktisk lagt en bestilling ind på en G9 Performance til omkring de 600K, Det bliver spændende at se hvordan den og Xpeng klarer sig i det lange løb.