Loading...
dk

Har VW fundet de vise sten? | Tesla Forum

Silden
Silden Sep 6 '23
Citat fra MOS

Det kunne faktisk være interessant at lave tests, hvor man sammenligner forbruget ved sømmet-i-bund-accelerationer og morfar-accelerationer med SAMME GENNEMSNITSHASTIGHED. Dvs. "morfar-testen" skal køres med lidt højere fart, når man er nået op på marchhastigheden, for at indhente den tid, man har tabt på accelerationen.

Der er ingen tvivl om, at lyn-accelerationer belaster drive train mere og koster lidt større tab. Omvendt vil en lidt højere marchfart for at kompensere for tidstabet ved morfar-accelerationer give lidt højere luftmodstand. Om det går lige op eller om balancen tipper til den ene eller anden side er svært at forudsige.


Umiddelbart vil jeg mene, at man få det bedste resultat ved at køre præcis gennemsnittet, da vindmodstanden ikke stiger lineært, men nærmere kvadratisk. Straffen over snittet er større end gevinsten under. Deraf følger at svage accelerationer vil give det laveste forbrug...
Redigeret: Hov, ikke helt så let :-) Der er under forudsætning af at accelerationen er samme tid. Der mangler måske en forudsætning, før man kan svare entydigt...
Venlig hilsen
Silden
Forummets indlæg er redigeret af Silden Sep 6 '23
cth
cth Sep 6 '23
Citat fra Silden
Citat fra MOS

Det kunne faktisk være interessant at lave tests, hvor man sammenligner forbruget ved sømmet-i-bund-accelerationer og morfar-accelerationer med SAMME GENNEMSNITSHASTIGHED. Dvs. "morfar-testen" skal køres med lidt højere fart, når man er nået op på marchhastigheden, for at indhente den tid, man har tabt på accelerationen.

Der er ingen tvivl om, at lyn-accelerationer belaster drive train mere og koster lidt større tab. Omvendt vil en lidt højere marchfart for at kompensere for tidstabet ved morfar-accelerationer give lidt højere luftmodstand. Om det går lige op eller om balancen tipper til den ene eller anden side er svært at forudsige.


Umiddelbart vil jeg mene, at man få det bedste resultat ved at køre præcis gennemsnittet, da vindmodstanden ikke stiger lineært, men nærmere kvadratisk. Straffen over snittet er større end gevinsten under. Deraf følger at svage accelerationer vil give det laveste forbrug...
Redigeret: Hov, ikke helt så let :-) Der er under forudsætning af at accelerationen er samme tid. Der mangler måske en forudsætning, før man kan svare entydigt...
Venlig hilsen
Silden

Bare et lille tip. Når man bruger Quote funktion så gør følgende:

Klik på QUOTE og træk musen ned i feltet indtil du ser en hvid PIL på RØD baggrund.

Klik på PILEN og cursor står nu hvor du kan skrive.

Det gør det nemmere at skelne oprindelig tekst fra kommentarern til teksten. 

 

P85DK
P85DK Sep 6 '23
Citat fra MOS

Det kunne faktisk være interessant at lave tests, hvor man sammenligner forbruget ved sømmet-i-bund-accelerationer og morfar-accelerationer med SAMME GENNEMSNITSHASTIGHED. Dvs. "morfar-testen" skal køres med lidt højere fart, når man er nået op på marchhastigheden, for at indhente den tid, man har tabt på accelerationen.

Der er ingen tvivl om, at lyn-accelerationer belaster drive train mere og koster lidt større tab. Omvendt vil en lidt højere marchfart for at kompensere for tidstabet ved morfar-accelerationer give lidt højere luftmodstand. Om det går lige op eller om balancen tipper til den ene eller anden side er svært at forudsige.

Det bør være muligt at lave en nogenlunde præcis formel som kan fortælle resultatet :-) Men som Silden skriver, så er vindmodstands straffen ved højere hastighed for at holde samme gennemsnitshastighed over hele strækningen nok højere end det øget tab ved hurtigere accelerationer.

Men som sagt, så er alle - vi accelerer langsommere og har mindre forbrug - nok mest et udtryk for en lavere gns hastighed end så meget andet

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Sep 6 '23
Silden
Silden Sep 6 '23
Citat fra cth
Citat fra Silden
Citat fra MOS

Det kunne faktisk være interessant at lave tests, hvor man sammenligner forbruget ved sømmet-i-bund-accelerationer og morfar-accelerationer med SAMME GENNEMSNITSHASTIGHED. Dvs. "morfar-testen" skal køres med lidt højere fart, når man er nået op på marchhastigheden, for at indhente den tid, man har tabt på accelerationen.

Der er ingen tvivl om, at lyn-accelerationer belaster drive train mere og koster lidt større tab. Omvendt vil en lidt højere marchfart for at kompensere for tidstabet ved morfar-accelerationer give lidt højere luftmodstand. Om det går lige op eller om balancen tipper til den ene eller anden side er svært at forudsige.


Umiddelbart vil jeg mene, at man få det bedste resultat ved at køre præcis gennemsnittet, da vindmodstanden ikke stiger lineært, men nærmere kvadratisk. Straffen over snittet er større end gevinsten under. Deraf følger at svage accelerationer vil give det laveste forbrug...
Redigeret: Hov, ikke helt så let :-) Der er under forudsætning af at accelerationen er samme tid. Der mangler måske en forudsætning, før man kan svare entydigt...
Venlig hilsen
Silden

Bare et lille tip. Når man bruger Quote funktion så gør følgende:

Klik på QUOTE og træk musen ned i feltet indtil du ser en hvid PIL på RØD baggrund.

Klik på PILEN og cursor står nu hvor du kan skrive.

Det gør det nemmere at skelne oprindelig tekst fra kommentarern til teksten. 

 


 

Tak for det - underligt at den ikke "defaulter" til det. Man vil jo ikke skrive i qouten.

 

Venlig hilsen

Silden

MOS
MOS Sep 6 '23
Citat fra P85DK

Det bør være muligt at lave en nogenlunde præcis formel som kan fortælle resultatet :-) Men som Silden skriver, så er vindmodstands straffen ved højere hastighed for at holde samme gennemsnitshastighed over hele strækningen nok højere end det øget tab ved hurtigere accelerationer.

Men som sagt, så er alle - vi accelerer langsommere og har mindre forbrug - nok mest et udtryk for en lavere gns hastighed end så meget andet

Selvfølgelig kan man lave formler for nærmest alt. Det er bare ikke sådan lige. Vindmodstand, rullemodstand, potentiel og kinetisk energi, bevægelsesligninger m.m. kan jeg sagtens modellere. Der, hvor jeg nok kommer til kort, er at modellere de elektriske tab i ledningsnettet, inverter, elmotor og de indre tab i batteriet. Jeg mangler simpelthen data (efficiency map) for de forskellige komponenter.

P85DK
P85DK Sep 6 '23

Men hvis du kender alle de andre variable, så kan man i det mindste finde et 'break even' point for hvor effektive alle de andre skal være for at det er mere økonomisk at accelerere hurtigere til 50 km/t i en elbil :-)

Det behøver jo ikke være udspecificeret på alle komponenter for denne øvelse

MOS
MOS Sep 6 '23
Citat fra P85DK

Men hvis du kender alle de andre variable, så kan man i det mindste finde et 'break even' point for hvor effektive alle de andre skal være for at det er mere økonomisk at accelerere hurtigere til 50 km/t i en elbil :-)

Det behøver jo ikke være udspecificeret på alle komponenter for denne øvelse

Det er jo et ligningssystem med mange ligninger og mange ubekendte. Hvis der er flere ubekendte end ligninger, så kan det være umuligt at løse.

Virkningsgraderne/tabene i de forskellige elektriske komponenter afhænger af flere andre variabler, så det er ikke bare så enkelt som f.eks. at antage en konstant virkningsgrad. Hvis det var så nemt, så ville det jo være fuldstændig ligegyldigt, hvor hårdt man trampede på speederen, hvis virkningsgraden alligevel var den samme. I dette tilfælde gælder det jo så bare om at komme op i fart. Men virkeligheden er altså mere kompleks.

P85DK
P85DK Sep 7 '23

Det er et rigtigt ingeniørsvar ;-) Vi leder jo ikke efter det 100% korrekte svar, men bare en indikation.

MOS
MOS Sep 7 '23

@P85DK

Men i dette tilfælde er det yderst svært at give en indikation. Det skyldes, at vindmodstand trækker i den ene retning og elektriske tab trækker i den anden retning. Måske går det ene vej, måske går det den anden vej, måske går det lige op. Det kommer meget an på de specifikke parametre.

Mange fysiske problemer er nemme at modellere approksimativt, så man får et rimeligt resultat. Men i dette tilfælde er forudsætningerne altafgørende for resultatet.

P85DK
P85DK Sep 7 '23

Så et rimeligt bud vil være at det nok er hip som hap om man accelerer hurtigt eller langsomt i en elbil forudsat man holder den samme gns hastighed for samme strækning

Ice2EV
Ice2EV Sep 7 '23

Jeg synes præmissen at man skal holde en højere hastighed efter accellerationen for at opnår samme gennemsnitsfart, er forkert.

 

Det det drejer som om er energiforbruget ved en given strækning, eks acc med blød hat eller tung fod samt eks 10 km.

Om det tager 5 eller 30 sekunder mere at komme frem er ligegyldigt. Men hold hastighedsgrænsen efter accelerationen.

 

Så er det mere et spørgsmål om der er forholdsvis stor forskel på en elbil kontra en fossil brænder. Hvor jeg mistænker, uden at være fysiker, at fossil brænderen vil have behov for væsentlig mere tilført energi i form af x liter af 10 kWh.

El bilen mistænker jeg forskellen er forholdsvis lille, idet virkningsgraden i drivlinjen er ca 3-3,5 gange bedre end fossil brænderen.

P85DK
P85DK Sep 8 '23

@Ice2EV - jo jo, men så fortæller energibesparelsen ikke noget om hurtig vs langsom acceleration, den fortæller noget om højere vs. lavere gns hastighed og det er jo ikke det folk bruger som argument.

Og nu var det effekten af hurtig eller langsom acceleration vi talte om

Æbler og pærer :-)

MOS
MOS Sep 8 '23
Citat fra Ice2EV

Jeg synes præmissen at man skal holde en højere hastighed efter accellerationen for at opnår samme gennemsnitsfart, er forkert.

 

Det det drejer som om er energiforbruget ved en given strækning, eks acc med blød hat eller tung fod samt eks 10 km.

Om det tager 5 eller 30 sekunder mere at komme frem er ligegyldigt. Men hold hastighedsgrænsen efter accelerationen.

 

Så er det mere et spørgsmål om der er forholdsvis stor forskel på en elbil kontra en fossil brænder. Hvor jeg mistænker, uden at være fysiker, at fossil brænderen vil have behov for væsentlig mere tilført energi i form af x liter af 10 kWh.

El bilen mistænker jeg forskellen er forholdsvis lille, idet virkningsgraden i drivlinjen er ca 3-3,5 gange bedre end fossil brænderen.

Præmissen er ikke spor forkert. Det er bare en valgt præmis. Jeg har stillet dette op, fordi jeg f.eks. har præcis en halv time til at nå på arbejde og jeg vil gerne gøre det så sparsommeligt som muligt. Hvis jeg kører for hurtigt, så kommer jeg frem før tid og har brugt unødigt meget energi. Hvis jeg kører for langsomt, så når jeg det ikke til tiden. Hvis jeg accelererer lidt hurtigere, så kan jeg tillade mig at holde en lidt lavere marchfart efterfølgende pga. den tid, jeg sparede på accelerationerne, og stadig nå frem til tiden.

 

Med din præmis om at holde samme marchfart (f.eks. hastighedsgrænsen) og enten accelerere langsomt eller hurtigt, så er der overhovedet ingen tvivl om, hvad der er mest sparsomt. Hvis man driver det ud i det ekstreme, så kan man f.eks. accelerere ultra langsomt på 1800 sekunder. Så har man effektivt kørt med ca. halv gennemsnitsfart (og står nok til en skideballe hos chefen, udover at man nok også skal regne med en del lange fingre fra medtrafikanterne på de første ~3/4 af turen). I det tilfælde burde det være indlysende, at den lavere fart sparer en del vindmodstand. Måske ville det være mere effektivt at accelerere lidt friskt op til ca. 40 km/h, da effektiviteten pga. et konstant tomgangsforbrug ikke er særlig god ved meget lave hastigheder.

 

Det er rigtigt, at i en elbil vil forskellen i forbrug være ret lille, da virkningsgraden er i omegnen 80-90%. Her kan man altså potentielt spare ca. 10-12%, hvis man vel at mærke accelererer hele tiden. For en fossilbil med virkningsgrad i omegnen 10-40% er der meget større spillerum. Her kan man i værste fald mangedoble sit forbrug. Her er det mest optimalt at give ca. 80% gas og skifte op i det højest mulige gear ret tidligt. Det skyldes, at en forbrændingsmotor er mest effektiv ved ret lave omdrejninger og næsten fuld gas. Det er det optimale driftspunkt, der med fordel kan udnyttes ved accelerationer. Men ved marchfart er 80% gas alt for meget - uanset gear (medmindre du kører næsten bilens topfart, og i så fald er det i hvert fald ikke økonomikørsel). Så der gælder det bare om at vælge det højest mulige gear, som bilen kan trække.

 

 

Ice2EV
Ice2EV Oct 26 '23

https://www.volkswagen.dk/da/modeller/id7.html

 

De lover fortsat 618 km på 77 kWh batteri.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Oct 26 '23
KimT
KimT Oct 26 '23

Gad vide hvilken software platform den kommer med. Nyeste jeg har fundet er den her : https://mobilsiden.dk/...-til-biler-til-2027/

Har en kammerat der har en Enyaq. Han mener at  de nuværende køber bliver efterladt. Der kommer ikke de store opdateringer mere. Aktuelt er han på ver 3.2, så fremadrettet kommer der kun mindre ting. 

De koncentrerer sig om at få nye modeller over på Android Automatimve da CARIAD (VAG's software selskab) åbenbart har kastet håndklædet i ringen mht. at få deres egen software til at virke optimalt.

Men som jeg nævnte i #4 er det nok bedre at satse på den nye patform som Audi Q6 (800V) bliver lanceret med, i stedet for MEB+

 

Ice2EV
Ice2EV Oct 26 '23

Hold nu fast jeg er glad for jeg ikke fortsat er i klørerne på de der VAG krabater!

 

Elon's ideer er måske lidt ulden i kanten nogen gange, men det er VAG show er altså for videreuddannede.

jramskov
jramskov Oct 27 '23

De nye udgaver af ID.4 og Enyaq ser ellers ganske konkurrencedygtige ud. Man kan få modeller der er billigere end TMY LR og med en smule længere WLTP rækkevidde.

KimT
KimT Oct 27 '23

De kan ikke sælge dem i Tyskland, selvom forhandlerne efter sigende får dem stoppet ned i halsen - et vogntog ad gangen.

I sep. er der i Tyskland solgt 3.921 Y'er, og dermed ligger den på en 7. plads. VAG har ingen elbiler i top 50 (på 50. plads ligger BWM 4'er med 1.390 stk, så der er solgt mindre)

cth
cth Oct 27 '23
Citat fra KimT

De kan ikke sælge dem i Tyskland, selvom forhandlerne efter sigende får dem stoppet ned i halsen - et vogntog ad gangen.

I sep. er der i Tyskland solgt 3.921 Y'er, og dermed ligger den på en 7. plads. VAG har ingen elbiler i top 50 (på 50. plads ligger BWM 4'er med 1.390 stk, så der er solgt mindre)

De satser vel på syntetisk brændstof til deres ICE'er 

Bianco
Bianco Oct 27 '23

Tyskerne er vel vandt til at deres egne biler er lidt bedre, og betydeligt billigere, end konkurrenterne - og nu er de skuffede.

Sider: « 1 2 3 »