Selvfølgelig skal det koste at holde og blokere en stander, uden at lade. Om man så har ladet til 80% eller 100%, når der ikke lades skal bilen flyttes.
Helt enig. Dog undtaget, hvis laderen af en eller anden grund fejler og stopper opladningen uventet. Er der nogen, der ved, om man så kommer til at betale spærreafgift?
Men at ikke teslaer så kan blokere 2 eller flere stander, når de lader, uden det koster ekstra, giver ingen mening.
Det er faktisk ikke helt indlysende, hvornår en ikke-Tesla blokerer flere standere, medmindre man står lige ved siden af og kan se, hvordan bilen holder. Nogle steder kan man holde på flere forskellige måder, hvor man enten kan blokere for flere standere eller ikke. Teslaer kan faktisk også blokere for flere standere, afhængigt af hvordan de parkerer. Har set det flere gange og endda selv været nødt til at blokere 2 standere, da der ikke var andre muligheder for at parkere rigtigt.
Forstår ikke, at tesla ikke laver sådan, at når man skal lade en ikke tesla, så får man anvist hvilken stander man skal lade på i appen. At man ikke kan vælge frit. Således kunne Tesla jo sørge for at de biler som har stik i den forkerte side, eller front, lader samme sted, således at det kun går ud over en stander ekstra som bliver optaget, frem for rigtig mange.
Det er ikke en helt dum idé, som dog kræver at blive gennemtænkt og videreudviklet på. Som udgangspunkt kræver det i hvert fald, at Tesla appen ved, hvor din ladeport er placeret. Det tror jeg ikke umiddelbart, den gør, som det fungerer nu. Desuden mener jeg ikke, det skal være obligatorisk at tage den stander, som Tesla appen anviser, da den jo evt. kan være blokeret, uden at Tesla kan se det, og så kan man jo ikke lade overhovedet. Det bør nok være en venlig opfordring snarere end tvang.