Det er voldsomt omfattende at være i god tro, for en ganske alm. privat køber?
... Det er ret let at være i god tro som privat køber. Køb hos veletableret forhandler som du med god tro kan forvente har styr på de ting.
Det jeg siger er, at hvis du ikke vil tjekke alle de ting du lister, men stadig købe hos en 'ikke veletableret' forhandler, så tror jeg SKAT vil betvivle om du kan siges at være i god tro. ...
Hvis du køber hos private eller bilsælgere uden udstilling eller forretningsadresse, så kan SKAT stille spørgsmålstegn ved om du er i god tro. Dumhed, uvidenhed eller manglende evne/lyst til at sætte sig ind i tingene er ikke god tro, men det er heller ikke ond tro, så du vil nok blive bedt om at betale den manglende afgift, men får ingen bøde eller straf. Du kan ikke forvente at blive betragtet som værende i god tro bare fordi du er privat køber.
Kernepunktet her er vel, hvor meget man kan/bør forvente at den "alm" private bilkøber "sætter sig ind i (efterforsker?) tingene"?
Gætter på at langt de fleste private bilkøbere, hvis de køber en bil til: "Normal" pris, har checket for evt. restgæld, checker at der er en reg. attest der matcher ejer/bil etc. og der i øvrigt ikke er noget der virker "underligt" så vil de blive betraget som værende i "god tro"?
Det er klart, at er der forhold man, som køber, har lukket øjnene for: Suspekt sælger, sælger evt. selv indikerer at der er noget fusk, eller at køber evt. på forhånd kender til tvivlsom historik etc. så er man lynhurtigt på kanten af den gode tro.
Men som udgangspunkt må man som alm. amatør, vel formode, at når man står overfor en bil på DK plader og hvor papirer/sælger etc. ser tilforladelige ud, så er man i god tro, uanset om det er hos en stor forhandler eller hjemme i sælgers perlegrus?