Jeg var på min første langtur i Teslaen i vinterferien, hvor jeg kørte
til Livigno sammen med familien. Det var kun mig der sad bag rattet, og vi kørte
turen i et stræk uden overnatning. Havde jeg kørt denne tur i en ICE ville den
nok have taget i omegnen af 15-16 timer, da jeg kun gør få korte stop undervejs,
og en enkelt gang 1 times tid for en lille lur. Jeg har altid været meget
fokuseret på at komme hurtigt frem – så det var lidt af en beslutning at skulle
tage Teslaen.
I Teslaen var turen derned dog helt anderledes – og lidt længere. Turen
bød på 7 stop for at lade, hvor 2 blev udnyttet til længere spisepause (ca 1
time hver gang), og de resterende 5 ladestop med en varighed på 15-30 min blev brugt
til et lille hvil. Strategien var at køre stærkt og kun lade nok til at komme
til næste SuC (ca 150 km i snit), hvilket de kloge hoveder har regnet sig frem
til er den hurtigste måde at komme frem på i en EV.
Jeg havde frygtet køer ved SuC i vinterferiens uge 7, men på vej derned
havde jeg, med undtagelse af en enkelt gang, et ”sæt” ladestandere for mig selv
på SuC’erne – så det gik super stærkt. På vej hjem måtte jeg dog vente i kø en
enkelt gang (SuC med kun 4 standere).
Det var den mest afslappende langtur jeg nogensinde har oplevet, og på
trods af at jeg havde kørt hele natten var jeg rimelig frisk. Noget der helt
sikkert skal tilskrives de mange pauser og ikke mindst AP, der gjorde et
fantastisk stykke arbejde. Jeg brugte ca 3 timer mere end jeg ville have gjort
ved min tidligere meget aggressive strategi, men er man en familie der er vant
til at holde godt med pauser og tage sig tid til at spise mv. kommer vi under 2
timers forske ift den samme tur med en ICEl. Alt i alt tog det mig godt 18
timer.
Fra at have afskrevet ”Bilferie” som en mulighed efter at have gjort det
i en ICE i mange år da børnene var mindre, er jeg igen blevet tændt på denne ferie form….bare
i min Tesla.
Mit råd til jer alle er: Gør det!