Loading...
dk

Nordjyske rygter. Model 3 syn undervogn. | Tesla Forum

Ice2EV
Ice2EV Apr 21 '25

Halløj.

 

Her i det nordjyske går der rygter om at en model 3 ejer har været på værksted efter at have været til syn og fået udskiftet snart sagt hele undervogns ophæng og bøsninger ved første syn.

 

Prisen skulle være 35k på uauth. værksted....

 

Umiddelbart synes jeg det lyder af meget.. iforhold til jeg kan se nærmest hele undervognen på Ebay til 3600 kr for bagenden og ca det samme for forenden. Så ligger der vel 5-6 timers arbejde med afmontage og montage samt sporing

 

Er der nogen der har lignende erfaring?

jramskov
jramskov Apr 22 '25

Nej, men da jeg for nyligt var til syn med vores, fortalte synsmanden at han havde oplevet en med en TM3 hvor det kostede ejeren 50k kr ved første syn. Kan ikke huske detaljerne, men det var noget med både bremser, bærearme, styretøj (ratslør).

Dec14
Dec14 Apr 22 '25

Det er ganske vist!

Som H C Andersen skrev i historien om de 5 høns :-)

Ledsager
Ledsager Apr 25 '25

Jeg var på et uautoriseret værksted med min S fra 2015 for at få lavet sporing og 4 hjulsopmåling. På værkstedet stod der mindst 3 Model 3 der var blevet kasseret til syn og i de timer jeg ventede på bilen hørte jeg 6 opkald fra ejere, hvis biler var kasseret til syn enten pga bærearme, ratslør eller spindler (hvad det nu er for en størrelse). Så ingen tvivl om at der er en TMS 3 epidemi af dårlig undervogn mm. Prisen pr. “hjul” var mellem 5 og 7.000 kr. kunne jeg høre.

Forummets indlæg er redigeret af Ledsager Apr 25 '25
Kiefer
Kiefer Apr 25 '25

Det er det samme jeg hører fra Jeppe fra Hinnerup Auto. Mange Model 3 og nu også de første Model Y der skal til første syn står med store regninger fordi mange ejere har haft den opfattelse at en Tesla ikke skal til service og derfor ikke har set løbende at deres sliddele bliver... ja slidt og skal skiftes.

/Martin

Ice2EV
Ice2EV Apr 27 '25

Altså hvis man kører 4 år og 120-150.000 km uden service og det så koster 30K at gå igennemsyn.....

 

Det svarer vel fortsat i den billige ende af normal biler med 20.000 i mellem service og 4-7.000 kr pr service.

Eks havde vi en C klasse før model 3, på 150.000 km kostede det 44K i service.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Apr 28 '25
cth
cth Apr 28 '25

Kan service 4 første år gøre, at disse fejl ikke opstår? Jeg tvivler.

Lyder for mig mere som en dårlig konstruktion, til en bil med så mange kræfter.

Underdimensionerede eller TEMU komponenter.

Ice2EV
Ice2EV Apr 28 '25

På første model 3 var der recall på upper controlarms, som blev skiftet til en stærkere model.....

 

Men hvis ikke de har været stærkere i virkeligheden, men bare et plaster på såret og satse på bilerne er udløbet af garanti og måske skiftet ejer.  Så kan man vaske hænder efterfølgende.

Arpe
Arpe May 23 '25
Lyder på mig som om synsmændene behandler Tesla anderledes end andre biler. Min far er lige blevet kasseret til syn efter at hans lokale værksted havde gennemgået bilen uden at finde noget. Anmærkning "slør i hjulophæng" men altså noget kun synsmanden kunne se. Da det var en Tesla brugte han 25 minutter på bilen mens de andre rullede forbi efter 5-10 minutter. Hvis man kommer til en synsmand der ikke er til elbiler eller Tesla så skynd jer væk. Hører det igen og igen. Min egen 15 år gamle Hyundai i20 gik igennem syn på 4 minutter sidst mens Teslaen gik igennem uden anmærkninger efter 28 minutter samme synsmand.
Arpe
Arpe Jun 4 '25

Så var min far i dag ude ved Ketner i Kolding for at få skiftet en bærearm i bagerste hjulophæng. Da Ketner får kikket på bilen spørger de min far om han ikke bare vil køre den til opsyn eftersom de ikke mener den fejler noget. Min far ønsker dog at de udskifter delen for at være helt sikker. 45 minutter og 2100 kr senere så kører min far den til omsyn og de godkender hans Model 3 med 175k km.

 

Ketner fortæller at Tesla har en liste med alle specifikationer og sikkerhedsmarginer på alle dele. Den del der blev udskiftet på min fars Model 3 var rigeligt indenfor specifikationerne. Både Ketner og min fars lokale værksted kunne ikke se problemer med bilen, kun synsmanden mente at der var et problem. Ketner målte slør til 4-5 mm, de målte faktisk næsten samme slør i den anden side af bilen men det opdagede synsmanden så ikke :-D

 

Men nu er Teslaen nysynet og tilbage på vejen igen.

Forummets indlæg er redigeret af Arpe Jun 4 '25
Cubic
Cubic Jun 10 '25

Fed vandre historie ;) . Jeg har lige været i Hinnerup til første service: M3 `22 65000km

Der blev ikke fundet noget, udover jeg bad om at få skiftet olien i gearkassen, og toppet op med A/C kølemiddel.

Så er den klar til syd Spanien i 40 grader.

HrMogensen
HrMogensen Jul 25 '25
I forhold til ratslør…

Har lige været til 2. syn (dvs 6 år) og der var nul fejl. 
Snakkede med synsmanden om de typiske fejl og han nævnte at han lige havde haft en kunder der havde fået skiftet ratstamme pga slør. Var endt i 15k hos Tesla. Synsmanden mente dog at evt ratslør i en Tesla typisk skyldtes nogle bolte der skulle efterspændes - typisk på undersiden af ratstammen lige over pedalerne. Det er da værd at tjekke hvis man har problemet… 

Jeg forstår ikke hvis en under 4 år gammel Tesla skal have udskiftet hele undervognen? Har ejeren virkelig ingen mislyde hørt? Brug dog garantien :) 
HrMogensen
HrMogensen Jul 25 '25
Tilføjelse: 

I forhold til slør i undervognen…
 
Min synsmand sagde at det var påkrævet at løfte en Teslas bagende under bærearmene. Hermed kunne de mærke mere slør end hvis man løftede bilen i de godkendte løftepunkter. 
Synsmanden havde stillet spørgsmål til myndighederne vedr. risiko for at ødelægge plastikpaneler, da det var nær umuligt ikke at vride lidt i det med løft under bærearme, men han havde aldrig fået svar. 
Ice2EV
Ice2EV Jul 26 '25

Det lyder mærkeligt.

1) hvorfor er kravet kun forbeholdt Tesla?

2) hvis du løfter den under bærearmene, så er der pres på bøsningerne. Det er der ikke hvis du løfter i dertil egnede løfte huller.

 

 

Cubic
Cubic Jul 28 '25
Citat fra Ice2EV

Det lyder mærkeligt.

1) hvorfor er kravet kun forbeholdt Tesla?

2) hvis du løfter den under bærearmene, så er der pres på bøsningerne. Det er der ikke hvis du løfter i dertil egnede løfte huller.

 

 

Det er fordi : Hvis man overholder Teslas foreskrifter, opdager man ikke evt slør i styretøjet, hvilket er korrekt, MEN hvor løfter man så?, for ikke at lave en "skade". Der er man ret uenige. 

cth
cth Aug 3 '25

https://fdm.dk/nyheder/bilist/2025-07-faerdselsstyrelsen-giver-fdm-ret-tesla-modeller-har-meget-sloer