Loading...
dk

TV2 Nyhederne kan på baggrund af udkast til Finanslov for 2016 afsløre at afgiftsfritagelsen for elbiler (formodentlig) slutter 1. januar 2016 | Tesla Forum

Super70
Super70 Sep 30 '15
Der kommer ikke afgifter på elbiler, tro mig.
Gustavsfar
Gustavsfar Sep 30 '15

Hvad begrunder du det med?

runeh
runeh Sep 30 '15

Ja gad jeg også godt vide. 

Som der tidligere blev skrevet, er det som regel det fremlagte forslag der bliver vedtaget, med nogle mindre justeringer i form af studehandler med de enkelte partier. Det lidt særlige er så dog her, at der skal handles med flere partier, og kun 1 parti har lavet forslaget. 

Men.. Riget fattes (konstant) penge. Og elbiler har bare ikke den status i den almene vælgerbefolkning, som den har blandt os. Og det er nu engang dem politikerne fifler for, når alt kommer til alt. 

Vil K hellere have elbiler afgiftsfri, end en eller anden lovning på grundskylden? Næppe. 

Vil DF hellere have elbiler end flere penge til ældre? Næppe

Kan venstre sælge besparelser på børnepasning og ældre for at få afgiftsfri elbiler? Næppe

Vil LA hellere have elbiler afgiftsfri end et eller andet på topskatten? Måske.. må vi se

 

Men.. bottom line, tror jeg, er, at afgiften kommer, og den bliver som venstre har foreslået. For godt nok er der uenige partier, men der er bare flere vælgere i andre mærkesager, en billige Teslaer. 

andersh
andersh Sep 30 '15

Det er nemt at blive deprimeret over denne sag, og selv har jeg aldrig været så utilfreds med en regering som denne, men personligt forsøger jeg at vende frustrationerne til glæde over at jeg har økonomisk mulighed for at købe en Tesla før afgifterne kommer. Så må min S70 holde i en del flere år end mine andre biler, men hvis man kan opgradere batteriet om f.eks. 5 år uden at save en arm af, så er det måske ok.

Men jeg tror også at afgifterne helt sikkert kommer, og jeg tror at det bliver næsten fuld reg.afgift på en Model S. Så det eneste der er interessant i den sammenhæng er om hvorvidt en eventuel Socialdemokratisk regering vil genindføre afgiftsfritagelsen. Det kommer nok mest an på hvor mange biler der sælges med fuld afgift. Forhåbentlig går salget helt i stå, så der er pres på politikerne for at gøre noget.

 

Kiefer
Kiefer Sep 30 '15

Man kan så sige at LA måske nemmere kan komme igennem med en lettelse til elbiler end en lettelse af topskatten, som jeg tror DF får endda meget svært ved at stemme for.

Så er det vel nemmere, at gå ud og sige de har skaffet alle danskere billigere el-biler end nogle få "rige" en lavere skat.


/Martin

Hilbert
Hilbert Sep 30 '15
Den nye sorte regering er åbenbart også ved at miste agtelse i udlandet - lad os hurtigt få en ny regering inden for meget spoleres: http://www.bloomberg.com/...oals-get-left-behind
Hejgaard
Hejgaard Sep 30 '15

http://ing.dk/artikel/claus-hjort-fuld-afgift-elbiler-i-2020-179138

dagens bedste nyhed på området - trods alt....

MartinPedersen
MartinPedersen Oct 1 '15

Et tab på 650 mio....

Det får mig til at tænke på dette: https://www.youtube.com/watch?v=qDii69YCh_Q

Kristian70k
Kristian70k Oct 1 '15
Forsvarer sig med at man kan tjene penge

Udover at regeringen lægger op til, at prisen på en Tesla-elbil tredobles, vil de også gøre dieselbiler mere attraktive ved at droppe forureningsafgiften.
Også det giver genlyd i de amerikanske medier:
- Den danske regering forsvarer tiltaget ved at sige, at det vil hjælpe firmaer til at spare penge og skabe flere arbejdspladser, skriver Bloomberg blandt andet.
Kristian70k
Kristian70k Oct 1 '15
Forsvarer sig med at man kan tjene penge

Udover at regeringen lægger op til, at prisen på en Tesla-elbil tredobles, vil de også gøre dieselbiler mere attraktive ved at droppe forureningsafgiften.
Også det giver genlyd i de amerikanske medier:
- Den danske regering forsvarer tiltaget ved at sige, at det vil hjælpe firmaer til at spare penge og skabe flere arbejdspladser, skriver Bloomberg blandt andet.
KimT
KimT Oct 1 '15

Jeg det er sku godt klaret. I hele verden ruller skandalen med at motorer fra VAG udleder op til 40gange mere NOx end hvad de lover, og man gør klar til at sagsøge VW. Her i ladet vil regeringen fjerne afgiften på NOx, droppe forureningsafgiften på diesel og smide afgifter på el-biler. Ikke mærkligt at det vil vække undren i udlandet.........

RobertJ
RobertJ Oct 1 '15

Der er nok noget journalisterne igen misforstår.
Diesel biler betaler idag ikke en NOx afgift. Det er en virksomhedsskat.

Dumt uden sidestykke at tilbagerulle en indført/accepteret skat?

- R

ODE90D
ODE90D Oct 1 '15

Kunne man forestille sig følgende:

  • Tesla'er kommer efter 1. januar 2016 til DK med et lille 5KW batteri, en helt skrabet og absolut uanvendelig software pakke med en masse begrænsninger og uden adgang til SuC netværket?

Dermed kan Tesla sælge bilen til 200.000 (eller hvor langt nu de tør gå ned), hvilket udløser en langt mindre afgift, hvorefter man efter købet af bilen betaler kækkeligt for en software upgrade, og køber et større batteri der eftermonteres. 

 

Skaarup
Skaarup Oct 1 '15

Lignende metode har Mercedes brugt i mange år i Danmark. Bilerne kom hertil med håndsving på vinduerne og alle pakker man havde valgt blev eftermonteret. Dermed sparede man de 180% på alle tilvalg (som trods alt var en hel del af prisen).

ODE90D
ODE90D Oct 1 '15

Tænker man lidt videre ville man kunne få udført batteri opgraderingen på et Tesla værksted i et af vore nabolande med lavere arbejdsløn og momssatser, og købe software opgraderingen online fra Tesla i Luxemburg hvor momssatsen er ca 5%. 

På den måde forsvinder +100.000 kr i dansk moms til statskassen. Hvordan vil Skatteministeriets provenue beregning så se ud? 

PeterE
PeterE Oct 1 '15
Batteri opgradering på den måde vil give en effektforøgelse og så kommer der en afgiftsberegning igen. Ydermere er vores marked i DK alt for lille til at Tesla laver en model bare til os. Det kommer ikke til at ske, men tankerksperimentet er sjovt nok :)
Klaus_
Klaus_ Oct 1 '15

@Elgaard, pr 1 januar 2015 er det momsen i køberens land der gælder, og ikke sælgerens land ,ved onlinekøb. 

@PeterE, hvis de beholder inverteren og sikringen på nuværende størrelse så den ikke kan suge mere fra batteriet end med det gamle batteri, burde det ikke medføre en effektforøgelse. 

krabbe
krabbe Oct 1 '15
Det der måske kan blive aktuelt, er at Elon lancere sit eget Leasing selskab i Dk.

bilerne tilbydes så primært på Flexleasingen. Man kan måske enda forstille sig / håbe på at de i trods, mod Danmarks regering, vælger at tage bilerne ind i Dk med lavere avancer, end Resten af Europa.

Tesla'en forbliver i så fald endnu mere attraktive, end konkurrenterne. (Og den danske stat får endnu mindre indtægt på Moms og afgift)

efter endt leasing periode eksporteres de igen.

Abreinhold
Abreinhold Oct 1 '15

Jeg synes det er foruroligende hvad der kan ske med vores forsikringer efter 1 januar. Pludselig er den markedsværdi bilen ved en totalskade skal beregnes efter meget højere. Det betyder at forsikringen står med en risiko for at det koster dem 3 gange så meget at erstatte bilen ved en totalskade, hvilket betyder at vores præmie stiger så den tilsvarer den værdi forsikringsselskabet skal erstatte.

Så vi kan ende med at det pludselig koster tæt på 30.000 at forsikre vores biler efter 1 januar.

Samtidig forsvinder den ombytningsgaranti der er på de helt nye biler købt i år. Hvis nu bilen efter januar får en fejl der ikke kan laves, og Tesla vælger at sige at de gerne vil bytte bilen ud med en ny identisk bil, så skal der så betales registreringsafgift af den bil. Ergo risikerer vi at stå i en situation at vi mister vores bil hvis den går i stykker så den ikke kan laves.

Begge situationer synes jeg er helt uacceptabelt, men FDM adspurgt er der intet vi kan stille op.

 

Forummets indlæg er redigeret af Abreinhold Oct 1 '15
P85DK
P85DK Oct 1 '15

@abreinhold - det er vel meget fair. Du har tegnet en aftale med dit forsikringsselskab om forsikring af din bil, hvor der er opgivet en nyværdi på bilen. Bl.a. på den baggrund har de så givet dig en pris som I er blevet enige om. Skulle du være så uheldig at totalskade din Tesla i løbet af det første år, så har forsikringsselskabet valget mellem at udbetale dig en sum penge i henhold til forsikringsaftalen eller anskaffe dig en ny bil. Såfremt bilen er blevet 3 gange så dyr, så vil de med en vis sandsynlighed vælge at udbetale dig en sum penge. I henhold til forsikringsaftalen vil du dermed være kompenseret retmæssigt. Alt dette uden at din forsikringspræmie bliver påvirket af at der nu er afgift på bilen.

Ønsker du at have optionen på at få den erstattet med en ny bil under de ændrede forudsætninger at der nu er afgift på bilen, så må du også acceptere at din præmie vil blive 3 gange så høj - det er nok ikke helt så højt, da totalskade er meget sjældent og specielt i den prisklasse.

Hvis det derimod er en sag mellem dig og Tesla, hvor de af en eller anden årsag bliver nødt til at give dig en ny bil på grund af noget reklamation, så tror jeg ikke Tesla kan gemme sig bag at der nu er afgift på, men de vil nok prøve at handle den af med dig.

Hvorom alt er, så er det jo en situation som vi alle har været klar over, eller burde være klar over, da det har været helt gennemsigtigt at afgiftsfriheden var midlertidig og kunne stoppe så tidligt som 1. jan 2016. Hvis man fandt det uacceptabelt skulle man aldrig have købt en hvilken som helst elbil i perioden for afgiftsfrihed.

Sider: « 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 »