Var ude at køre i taxa (Kbh) her i weekenden og talte med chaufføren om biler. Da jeg fortalte at jeg havde en Tesla, kom reponsen med det samme:
"Du har vel en god livsforsikring?"
Hmmm svarede jeg, "Hvad har det med bilen at gøre?"
"Jo, hvis nu du kører galt kommer der syre ud over dig så du bliver ætset til ukendelighed."
Hmmm svarede jeg, "Tesla er så moderne at de er syrefri." Så var der en lille pause på et minut.
"Og når du så er kørt galt bliver redningsmandskabet grillet på grund af højspænding."
Så kunne jeg altså ikke lade være: "Vidste du ikke at Tesla har en sender, så hvis man kører galt bliver alt strømmen sendt trådløst tilbage til opladeren. Det er sidste nye inden for trådløs opladning". Så var der en lille pause igen.
"Nå sådan, ja ja ja - Men den er stadigvæk farlig, så du skal passe på."
Heldigvis var turen kort, så jeg kunne komme ud og få en griner.
