Loading...
dk

Solceller med nettoafregning, nu et par tusind ekstra regning fra elselskabet | Tesla Forum

runeh
runeh Feb 10 '16
Jeg modtog i dag vedhæftede brev fra min el leverandør. 

Mage til frækhed. Men det er sikkert det samme alle steder. Men har andre oplevet det og ved om det er samme beløber andre steder?


Men synes det er latterligt de får lov til sådan at omgå en lov, der blev lavet for nogle år siden. Det bliver til en 720 kr årligt i "abonnement" at have solceller på taget. Og så lige små 30 øre per kWh produceret om året for transport. Det bliver mellem 1000 og 1500 om året for mit vedkommende. Det blev jo finansieret da loven blev lavet. 

Specielt at man skal betale de 81 kr (småpenge, ja ja) for at trække strøm direkte fra sit eget anlæg. Som om det kommer elselskabet noget ved. 

T3S7A
T3S7A Feb 10 '16
Er det lovligt at give dig besked om at de har ændret på vilkår så sent? Står jo det gælder fra 1.1.2016. Skulle du ikke have det at vide noget tid før? 

Har selv solceller og har ikke hørt eller modtaget noget endnu. 

Klaus_
Klaus_ Feb 10 '16
Ja, vi kan ligeså godt vænne os til at bukke os forover, når vi gør brug af de grønne initiativer der søsættes i ny og næ, for det kommer og bider os i røven før eller senere alligevel....


Hvor mange timer mon en ansat hos net-selskabet skal bruge, for at man "får noget" for de ekstra penge man nu skal til at betale til dem? Så kan man jo bare ringe til deres kundesupport et par timer hvert år og brokke sig, så går det nok lige op med deres ekstra indtjening på os, i forhold til deres omkostninger til nytteløs kundesupport....     Barnligt, ja, men man bliver sgu lidt irriteret over sådan noget her!


Havde de i det mindste samtidig skrevet "Nåh ja, vi giver dig forresten fremover 90% rabat på elprisen om natten når der er overskudsstrøm", var kamelen da lidt lettere at sluge da Tesla'en så kan oplades billigere. 

Gustavsfar
Gustavsfar Feb 10 '16
Det er noget alle vi med solceller åbenbart skal betale. De henviser til at det hele tiden har været meningen siden 2012 at der udover abonnement også skulle betales nettarif for brug af nettet. Er nu alligevel lidt øv at det skal koste mellem 2000-2500 kr. om året at være selvforsynende med el :-(
ElPeter
ElPeter Feb 10 '16
Det er vel ok at hvis man bruger en service fra el-selskabet (buffer, lager og ekstra kapacitet on demand), at man også betaler for det.

Alternativt kan man vel snart opsige sit el-abonnement og købe en Tesla powerwall, men det koster jo også en sjat.
runeh
runeh Feb 10 '16
Ja ElPeter, det er det vel. Men nu var vi på den gamle nettoordning så heldige, at vi fik lov at fortsætte mod at statens tab (hov, lyder det lidt ligesom afgift på Teslaer?) blev dækket af alle andre elforbrugere gennem en forhøjning af en eller anden afgift - PSO tror jeg? Så vidt jeg ved er elnettet ejet af energinet, der er ejet af staten, der fik dækket deres "tab/tilskud/manglende indtægt". Altså er det, at der nu kommer en ekstraregning til solcelleejere, dobbeltbetaling for noget, der allerede er betalt og dækket ind. Og desuden synes jeg det er imod de garantier der blev givet dengang. 


De der ikke har solceller vil selvfølgelig synes det er meget rimeligt. Men det betyder jo ikke, at de slipper for at betale det ekstra beløb, de blev sat til at betale for nogle år siden. Præcis som udligningsafgiften på diesel biler. Der skal stadig betales, selv om der nu er afgift på elbiler. 

Og desuden ændrer det jo business case på solceller en del - at det nu skal koste et par tusinde ekstra om året, der ikke har været med i den oprindelige plan. 


Gad vide om det er muligt at trække det fra, når man kører sine solceller på virksomhedsordningen. Så kan man da i det mindste kompensere lidt for det. 

Forummets indlæg er redigeret af runeh Feb 10 '16
ElPeter
ElPeter Feb 10 '16
Nå ja jeg troede lige at du lagde op til at jeg så ikke skulle betale PSO-afgift, men den glæde varede kort :-)
runeh
runeh Feb 10 '16
Ja.. Når først staten har indført en afgift, forsvinder den aldrig igen :(
DerHansi
DerHansi Feb 10 '16
Som min gamle mor altid siger : don't get mad, get even !!

En god måde er at få skiftet husets varmekilde ud til EL-baseret (der findes fede varmepumpesystemer), så sparer man ca 75 øre pr. kwh (udover forbrug på 4.000 kwh)

Restfordelene må I, som Tesla -ejere, selv ræsonnere jer til - men skriv endelig ikke jeres konklusioner herinde på åbent medie :-).

PS: er selv på den gamle ordning - på den onde klinge - muhuaaarrh
SuneH
SuneH Feb 11 '16

Solcelleordningen, som jeg også er på, er løbende blevet forringet siden mange af os kom på i 2012.


Her er tre konkrete eksempler:

1. I "regnskabsmetoden", som er den måde man laver regnskaber og får styr på sine fradrag, har det indtil nu været muligt at modregne AL sin gæld/renteudgifter, incl. realkreditgæld. Det er der sat en stopper for nu. (Spørg ikke om detaljer, jeg har en revisor til at ordne det. Men de sidste år har han skullet bruge realkreditoplysninger for at lave regnskabet; det skal han ikke i år). Netto betyder det, at jeg får mindre fradrag end ellers.


2. Så er der Runeh's eksempel med at vi nu skal betale for transport af el og diverse gebyrer/abonnementer. Det er nyt; det var der ikke fra starten. Det er op til 2000 - 3000 pr år, afhængigt af netselskab mm.


3. Det seneste, jeg er blevet opmærksom på, er Energimærkningen, som udarbejdes ved salg af huset. Tidligere betød solceller at man fik "én bedre placering end ellers" - dvs hvis huset skulle have været i energiklasse D, blev den skrevet som energiklasse C hvis man havde solceller. Det er stoppet nu med argumentet at huset jo ikke _forbruger_ mindre energi blot ved at have solceller.


Det er til stadighed en gåde for mig, hvordan politikerne agerer.


Først ønsker de at folk skal tage en ny teknologi til sig, for miljøet skyld. Derfor laver de en række støtteordninger som skal gøre det attraktivt at investere sine egne penge i miljøtiltag. Så begynder folk - sjovt nok - at gøre brug af ordningerne. Så panikker politikerne og vedtager en sjusket "stop-hullet"-lov, som med det samme sætter en stop for nye anlæg/investeringer.

Bagefter vedtager de løbende småforringelser, samtidigt med at man bliver stemplet som usolidarisk og skatte-ål-agtig, blot fordi man har gjort præcis det, de ønskede, nemlig at investere egne, private midler i ny, miljørigtig teknologi.

Kiefer
Kiefer Feb 11 '16
Sune: Angående dit pkt 3: Den forstår jeg så ikke helt. Hvis du får lavet en energirammeberegning på dit hus vil den give hvor mange kWh/m2 dit hus forbruger om året. Det tal bliver mindre hvis der er installeret solceller eller vindmølle for den sags skyld. Det efterfølgende energimærke vil jo så tage udgangspunkt i energirammeberegningen og give dig et energimærke ud fra de værdier der er beregnet.


Jeg har selv lige fået lavet energimærke på vores hus, og hvis man tilretter værdierne i den XML fil man får fra energirammeberegningen kan du jo nærmest selv bestemme hvilket energimærke dit hus skal have...


/Martin


SuneH
SuneH Feb 11 '16

Citat fra Kiefer Hvis du får lavet en energirammeberegning på dit hus vil den give hvor mange kWh/m2 dit hus forbruger om året. Det tal bliver mindre hvis der er installeret solceller eller vindmølle for den sags skyld.


Kiefer: Nej. Strengt taget bliver dit _forbrug_ ikke mindre af, at du har en vindmølle i baghaven eller solceller på taget. Hvis dit hus brugte 4000 kWh pr. år før du fik solceller, bruger det stadig 4000 kWh om året efter. Derfor er energiforbruget det samme. Men man skal købe mindre el ude i byen, når man har solceller. Indtil nu, har det så medført at man kom i en lavere energiklasse. Det gør det så ikke mere.


Jeg har informationen fra en facebookgruppe for solcelleejere. Hvis du vil have jeg graver kilden frem, gør jeg det gerne.

Forummets indlæg er redigeret af SuneH Feb 11 '16
Raymond
Raymond Feb 11 '16

SuneH: Meld dig ud af den facebookgruppe, for det er ikke korrekt! :-)

http://www.energitjenesten.dk/lavenergi-klasse-2015.html

Forummets indlæg er redigeret af Raymond Feb 11 '16
Kiefer
Kiefer Feb 11 '16
Sune: Den tror jeg nok jeg ville anfægte.


Efter min bedste overbevisning skal man lave energimærker ud fra de samme vilkår uanset om huset er 20 år gammelt med eftermonterede solceller eller om huset er spritnyt med monterede solceller fra start.


Statens byggeforskningsinstitut (SBI) har udgivet vejledninger og endda et program (jeg kan så kun få det til at virke med Windows XP) til at lave en energirammeberegning. Man kan hente en syv dages prøveversion. Med lidt teknisk snilde kan det godt forlænges, men så overholder man nok ikke helt deres licensbetingelser.


I dette program bliver husets energiforbrug nedsat med den værdi som man kan regne sig frem til hvis man f.eks. har solceller eller en vindmølle. 


Det giver for mig heller ikke rigtig nogen mening og sige husets forbrug er det samme uanset om man har solceller eller ej, hvis jeg sætter min varmepumpe på en off-grid løsning, så har huset jo ikke noget forbrug til varme overhovedet

RobertJ
RobertJ Feb 11 '16
Er også noget i tvivl om lovligheden af klageemnet i pkt. 1, men det må din revisor stå til regnskab for.

pkt 2 er intet nyt. Det var også bragt i 2013 og 2014 diverse steder, at der var 'mulighed' for at el leverandøren kunne pålægge gebyrer/afgifter.


- R

SuneH
SuneH Feb 11 '16
Tak gutter, er glad for at høre, at jeg var fejlinformeret om Pkt. 3.
SuneH
SuneH Feb 11 '16

Her er linket. Tager Ingeniøren fejl?

De henviser til en bekendtgørelse fra marts 2014.


http://ing.dk/artikel/solcelleejere-bliver-straffet-paa-pengepungen-med-skjult-regelaendring-172494

RobertJ
RobertJ Feb 11 '16
Tja, ING.dk's journalister er som hovedregel bare det, journalister - uden teknisk uddannelse - hvilket er synd og skam.


Læser man hurtigt bekendtgørelsen igennem som artiklen referere til, skal:

8.12 Solceller     Stk. 1 Solcelleanlægget skal registreres éntydigt. (8.12, stk. 1) Solcelleanlægget registreres således, at man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en korrekt beregning og beskrivelse.     I energimærkningen indgår alene den andel af solcellestrømmen som benyttes i bygningen.Oplagring på forsyningsselskabets net betragtes som indkøb af energienheder.     Den del af solcellestrømmen som indgår i beregning af bygningens energiforbrug vil således være den installerede effekt *udnyttelsesprocenten* systemvirkningsgraden

9.19.1 Boliger uden el opvarmning

Solcellestrøm ift.hele bygningens årlige elforbrug


Udnyttelses-%   0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 1,10 1,20 1,50 2,00 3,00 4,00 5,00

u. el opvarmning0,69 0,67 0,60 0,53 0,47 0,42 0,38 0,35 0,32 0,30 0,28 0,26 0,22 0,18 0,13 0,10 0,08

Eksempel med parcelhus med 2 kW anlæg

 Årligt samlet elforbrug på 4500 kWh

 Solcelleanlæg 2kW

 Solcelleanlæggets virkningsgrad er 0,87


Ved aflæsning i tabellen betyder det at udnyttelsesprocenten i beregningen skal være 0,53

Eller med andre ord at 53 % af den producerede solcellestrøm vil blive anvendt i bygningen og dermed indgå i beregningen svarende til 2000 kWh*0,87*0,53 = 922 kWh pr. år.


Dermed falder bygningens energiramme med ~20% fra 4500kWh til 3688kWh.
Hvorvidt det giver en ekstra energiklasse har jeg ikke styr på. 

Men det retter op på at Hr. Pedersen på gården kan installere 12kWp solceller og kalde sin gård for Energiklasse A når den er en F'er.

Hvorimod jeg forventer mit Energiklasse B hus nok stadigt vil komme op i en A'er.


- R

Forummets indlæg er redigeret af RobertJ Feb 11 '16
SuneH
SuneH Feb 16 '16
Ny forringelse: landsskatteretten har besluttet, at køber af et hus med et eksisterende solcelleanlæg, ikke overtager retten til skattemæssig fradrag. Se mere her:
http://www.danskesolcelleejere.dk/nyheder/
Klaus_
Klaus_ Feb 17 '16
Så falder huset bare lidt mere i værdi.... sådan er det at bo i Danmark :)
Sider: 1 2 »