Solcelleordningen, som jeg også er på, er løbende blevet forringet siden mange af os kom på i 2012.
Her er tre konkrete eksempler:
1. I "regnskabsmetoden", som er den måde man laver regnskaber og får styr på sine fradrag, har det indtil nu været muligt at modregne AL sin gæld/renteudgifter, incl. realkreditgæld. Det er der sat en stopper for nu. (Spørg ikke om detaljer, jeg har en revisor til at ordne det. Men de sidste år har han skullet bruge realkreditoplysninger for at lave regnskabet; det skal han ikke i år). Netto betyder det, at jeg får mindre fradrag end ellers.
2. Så er der Runeh's eksempel med at vi nu skal betale for transport af el og diverse gebyrer/abonnementer. Det er nyt; det var der ikke fra starten. Det er op til 2000 - 3000 pr år, afhængigt af netselskab mm.
3. Det seneste, jeg er blevet opmærksom på, er Energimærkningen, som udarbejdes ved salg af huset. Tidligere betød solceller at man fik "én bedre placering end ellers" - dvs hvis huset skulle have været i energiklasse D, blev den skrevet som energiklasse C hvis man havde solceller. Det er stoppet nu med argumentet at huset jo ikke _forbruger_ mindre energi blot ved at have solceller.
Det er til stadighed en gåde for mig, hvordan politikerne agerer.
Først ønsker de at folk skal tage en ny teknologi til sig, for miljøet skyld. Derfor laver de en række støtteordninger som skal gøre det attraktivt at investere sine egne penge i miljøtiltag. Så begynder folk - sjovt nok - at gøre brug af ordningerne. Så panikker politikerne og vedtager en sjusket "stop-hullet"-lov, som med det samme sætter en stop for nye anlæg/investeringer.
Bagefter vedtager de løbende småforringelser, samtidigt med at man bliver stemplet som usolidarisk og skatte-ål-agtig, blot fordi man har gjort præcis det, de ønskede, nemlig at investere egne, private midler i ny, miljørigtig teknologi.