Loading...
dk

Lørdagsoplevelser | Tesla Forum

SuneH
SuneH Apr 9 '16
Sikke en skøn lørdag. Kørte til Roskilde for at handle lidt småting hos Thansen og Harald.
På vejen bliver jeg overhalet at en sort Mercedes CLS500. Jeg kører stort set det jeg må, det gør han bestemt ikke. Nu sker der så det, at han holder for rødt ved næste kryds, hvor der er to baner. Jeg lægger mig så i yderbanen og holder for rødt ved siden af ham. En klassiker: to biler ved siden af hinanden - hvem kommer først. Det skifter til gult, så grønt. Jeg lader ham starte.
Så snart han rykker frem, træder jeg. Ved 90 km/t er jeg 8-10 meter foran ham, og trækker ind. Han fortsætter og overhaler mig. På det tidspunkt kører jeg 110 og mener det må være nok; der er trods alt 80 km på strækningen. Han forsvinder i et brøl og en røgsky.
Men jeg tog ham fra start af; det er det der tæller.
Nede ved THansen og Harald er der åbenbart uofficielt sportsvogntræf. Der holder en rød Ferrari og en hvid Lamborghini. De giver ture til nysgerrige; jeg forestiller mig, at det nok koster en sort 100-mand at få en tur. Der skal jo noget til at holde sådan en fossilbrænder i gang, alene forsikringen må koste en formue. De oser og larmer, når de kører afsted.

"Hvis de så bare var hurtige" tænker jeg, mens jeg lemper min nye el-græsslåmaskine og en ny mikroovn ind i bagagerummet - uden at fjerne hattehylden. I frunken lægger jeg tre 40-liters plantesække.

Og så glider jeg lydløst ud i trafikken, med plads til 5 voksne, en el-græsslåmaskine, mikroovn og tre plantesække - vel vidende, at min bil har kostet under det halve af deres, er billigere at køre i, forureningsfri - og mindst lige så hurtig.

I love it.

Kører en skrabet S70 - det er nok.
3450rbt
3450rbt Apr 9 '16
+1
Soelan
Soelan Apr 9 '16
god historie :-)
Chris
Chris Apr 9 '16
Ja skøn bil.
Havde også et lille ræs med en kåd motorcykel sidste weekend. Han blev helt sat fra 0-50. Lidt sjovt.
Thor
Thor Apr 9 '16
Havde faktisk ikke regnet med, at en R70 kunne nappe en CLS500. Imponerende. :)

Kører selv 70D, men ved ikke om jeg ville have udfordret ham. Jeg kan stadigvæk huske, da jeg blev sat af en Audio stationcar - men den var tunet, kunne jeg regne ud.. Men stadig.. Det satte dybe spor i mig. ;)

Og sjov historie at komme med. :)

Secondtoflying
Secondtoflying Apr 10 '16
Ja, det er "bare" en Ellert - men hold da helt kaje hvor den rykker til 100, der skal MEGET til at slå en Tesla - og sjovt er det da!

Mvh

Secondtoflying, med en gammel S85.
Dieselosaurus
Dieselosaurus Apr 10 '16
Dejlig historie. Selv den mest 'bovlamme' Model S er en fryd.
En 500 CLS burde ellers kunne tage en 70R med et sekund fra 0-100, så enten har den ikke fået maks, har spundet eller også er din 70Rs specs underdrevet...
SuneH
SuneH Apr 10 '16
Ja, du har ret, jeg googlede bagefter CLS'eren til 5,2 sek og min står til 5,8 men ikke desto mindre kom jeg først :-)

Mener Lauer her fra forum har nogle målinger på ned til 5,1 for en 70R. Var alene i bilen, SoC på 80%...
Metguy2000
Metguy2000 Apr 10 '16
Jeg skiftede fra en CLS500 til S85D og der er en verden til forskel i optrækket.

Min var den sene 5.5l med 388hk, men tidligere versioner havde en 5.0 med noget mindre hk omkring 350 som jeg husker det.

Det eneste jeg savner er den fulfede luksuriøse kabine, lave støjniveau og rækkevidden. 


/Morten


Seppe
Seppe Apr 11 '16
Jeg synes tit at bemærke at man til bilejeres store frustration tit tager biler der teoretisk set er hurtigere i optrækket. Jeg tror mest det skyldes at en Tesla er meget nem at få hurtig fra start, den kan ikke på samme måde være ved forkerte omdrejninger, fejle et gearskift o.l.
MKRCPH
MKRCPH Apr 11 '16

Jeg oplevede præcis det samme her den anden aften hvor jeg tog næsten ny BMW 650i coupe der på papiret burde være over 1 sekund hurtigere 0-100.... Til gengæld stank der for vildt af hans bil (motor ikke vant til 6-7000 omd!) bagefter ;o)


KbhP90DL
KbhP90DL Apr 11 '16
På vejen fra Jylland til København i går havde jeg fornøjelsen af 2 gange at smutte fra sportsmotorcykler i mellemaccelerationer fra 80 til en lille smule på den anden side af tilladte hastighed. En af dem kørte op på siden bagefter og stirrede i flere minutter.. Hvis han bare vidste at jeg nuppede ham som pindemad med venstre hånd, mens jeg sang med på "hjulene på bussen" med børnene på bagsæddet..
Okkels
Okkels Apr 11 '16
Var lørdag aften på vej til Hamborg. Næsten ingen trafik, solen i ryggen og AP på 150km/t -kan det næsten blive meget bedre... 

Under overhaling af en stribe lastbiler, ser jeg et par lygter i bakspejlet, som kommer ualmindeligt hurtigt. Inden jeg når at blinke med øjnene kommer en Porsche farende og bremser i absolut sidste øjeblik. Jeg laver min overhaling færdig, stadig med 150km/t og trækker pænt ind foran den forreste lastbil.

Egentligt gider jeg ikke køre om kap længere, det er som om det ikke er rigtigt sjovt, når man ved man kan vinde hver gang, men jeg tænkte alligevel at når nu ham Porschedrengen var oppe på siden af mig, så skulle pedalen i bund, bare lige nogle hundrede meter. Som tænkt, så gjort. Da han er nogenlunde på siden af mig, maser jeg pedalen i bund, hvorefter der lyder et vræl - fra naboen, og væk var Porschen - nu var det bare hans baglygter jeg kunne se.

Man skal vælge sine kampe med omhu :-) 

Kiefer
Kiefer Apr 11 '16
Husk på en Tesla dur kun til den slags ved 0-60km/t ;-)

Kører du først 150km/t og vil op på 200km/t kan den ikke følge med længere overfor andre biler af samme kaliber.


Jeg lagde godt mærke til i går eftermiddags da jeg nåede syd for Kassel, da jeg på et tidspunkt selv havde AP på 150km/t, der blæste den ene bil efter den anden forbi. De må godt nok bruge mange penge på brændstof med de hastigheder. Deres benzin-priser er jo noget nær de samme som i DK, og man får altså kun 30 cent pr. km i kilometerpenge i Tyskland, hvor vi får 50 cent.

/Martin

ElPeter
ElPeter Apr 11 '16
@Okkels: Ja Tesla kan lægge fra stort set alt fra stilstand, men hvis man allerede kører over 100 km/t så er det en helt anden sag. Godt at vide inden man bliver for kæphøj ;-)
fmm1000
fmm1000 Apr 11 '16
Min søn har lavet en video, der forklarer, hvorfor Tesla smadrer stort set alt fra 0-100, selvom den egentligt på papiret er langsommere.

https://www.youtube.com/watch?v=WBVBHLNruj4
SuneH
SuneH Apr 11 '16
God video. Kvik ung mand.
juul
juul Apr 12 '16

Citat fra fmm1000 Min søn har lavet en video, der forklarer, hvorfor Tesla smadrer stort set alt fra 0-100, selvom den egentligt på papiret er langsommere.

https://www.youtube.com/watch?v=WBVBHLNruj4

Enig! super pædagogisk video! Husk at like den på Youtube... [jeg kunne ikke lige selv huske mit kodeord til google :-/ ]