Loading...
dk

Udvikler jeres Autopilot sig? | Tesla Forum

Rutonium
Rutonium May 24 '16

Jeg kører den samme vej hver dag. 

På vej passerer jeg 5 rundkørsler. Jeg kører på autopilot efter at have passeret igennem den første. 

For et par måneder siden prøvede jeg at Autopiloten bremsede tilfældigt mellem to rundkørsler. Jeg skriver "tilfældigt" fordi jeg kører næsten altid bagved noget, så autopiloten er vant til at bremse, men kun fordi forankørende bremser. Denne dag var der ingen foran. Efter et par uger fik jeg mistanke om at den forsøgte at bremse selv, uden forankørende. Nu har jeg så registreret det, og jeg er ikke i tvivl. i 3 ud af 5 rundkørsler bremser autopiloten nu selv ned, uden forankørende, men mister orienteringen helt inde ved rundkørslen og jeg tager over. den første rundkørsel er et rent højresving, så der kan jeg ikke mærke nogen ændring. 

Har I andre bemærket noget lignende?

Michael84
Michael84 May 24 '16

Min erfaring er at AutoPilot er rimelig brugbar og "sikker" på motorvej eller anden tosporet i hver retning, men jeg har oplevet nok halvfarlige situationer med autopilot på landeveje til at jeg vil løbe risikoen mere... Efter min mening er det med rette at Tesla har meldt ud at det er til motorvejs-kørsel... De "tilfældige" hastighedsnedsættelser har jeg oplevet flere steder og de gentager sig somregel de samme steder...

Rutonium
Rutonium May 24 '16

Det jeg mener er, at det ser ud til at den lærer mit køremønster at kende, og nu rent faktisk bremser, i stedet for at fortsætte med 90 km/h ind i en rundkørsel.

Michael84
Michael84 May 25 '16
Så misforstod jeg din pointe ved første gennemlæsning... 

Det kan godt være at de steder den bremser ned er noget den har lært selv... Med TACC slået til tager den også disse hastighedsreguleringer... Jeg har lagt mærke til to bestemte helleanlæg, hvor hastigheden bliver reduceret i mit tilfælde fra 83 til 65 og derefter op igen, hvis jeg ikke selv hjælper med en fod på speederen... Det er nu meget hyggeligt at have en bil med lidt personlighed... :-D
SuneH
SuneH May 25 '16

Jeg har AP på prøve i en måned og har dermed også fået TACC. Når jeg kører på den sædvanlige rute ad de små veje med fartpilot på (TACC), oplever jeg at den selv sætter farten ned bestemte steder. Om det er fordi jeg selv tidligere har sat farten ned de pågældende steder, ved jeg ikke.

Jeg synes egentlig det er irriterende, at den pludselig sætter farten ned fra 83 til 65 uden grund, bare fordi jeg en gang har ventet bag en traktor inden jeg kunne overhale, eller sat farten ned på grund af cyklister... Jeg har en forventning om, at når jeg sætter fartpiloten på 83, så kører den rent faktisk det indtil jeg slår den fra :-) Old school, I know :-)

En anden ting: Med AP på prøve har jeg også fået automatisk op/nedblænding af langt lys. Er der nogen mulighed for at overrrule denne? Altså slå langt lys til selvom det fx er dagslys eller der er modkørende? Jeg kan godt lide at give et blink når jeg møder andre TMS'er eller advare om fotofælder mm - og har bl.a. oplevet at den ikke ville skifte til langt lys fordi det var fuldmåne (?) som må have lyst så meget, at den ikke mente der var brug for langt lys.

Glæder mig egentlig bare til at prøvemåneden er gået, så jeg kan få min "dumme" fartpilot igen og selv må bestemme om jeg vil blinke med lyset :-)

Kiefer
Kiefer May 25 '16

Funktionen hedder auto beam. Den kan slås fra eller til i indstillinger for lys.

/Martin

ErikBH
ErikBH May 25 '16
Citat fra SuneH

Jeg har AP på prøve i en måned og har dermed også fået TACC. Når jeg kører på den sædvanlige rute ad de små veje med fartpilot på (TACC), oplever jeg at den selv sætter farten ned bestemte steder. Om det er fordi jeg selv tidligere har sat farten ned de pågældende steder, ved jeg ikke.

 der skulle sidde en person hos Tesla og godkende alle ændringer i autopiloten. Hvis mange laver samme manøvre et bestemt sted, kan han godkende at bilen skal opføre sig sådan hver gang.

Den lærer altså i princippet af dig - men ikke direkte - og af mange andre.

:-) Old school, I know :-)

Mega! Du er garntrisse bare sur på den, fordi den bruger en my ekstra energi ved manøvren, så du ikke kan konkurrere med Kajakaj's gennemsnitsforbrug ;-)

En anden ting: Med AP på prøve har jeg også fået automatisk op/nedblænding af langt lys. Er der nogen mulighed for at overrrule denne? Altså slå langt lys til 

du har selv slået det til i controls? Automatic high beam.

I øvrigt kan du stadig kippe med lyset når du har Automatic på.

/E

Forummets indlæg er redigeret af ErikBH May 25 '16
SuneH
SuneH May 25 '16
Citat fra Kiefer

Funktionen hedder auto beam. Den kan slås fra eller til i indstillinger for lys.

/Martin

Tak Martin, der skal jeg lige ind så.

ErikBH: He he, Kajakaj har ikke en chance, TACC eller ej :-) 

PeterE
PeterE May 25 '16

Der er noget med at både auto- og fartpilot er selvlærende, men jeg kan ikke finde noget fra Tesla om det. Uanset hvad, så mener jeg egentlig at det er nær det uforsvarlige at bruge autopilot på andet end motor- og motortrafikveje.

Løsningen, og det er bare et stykke software inden bag en stribe sensorer og kameraer, er ikke bygget til modkørende, lyskryds, frakørsler, kantsten - eller nogen form for bløde trafikanter. Til gengæld virker den fint på motorvej op til 150. 

NOELON
NOELON May 26 '16

Her en interessant artikel, som beskriver, at Tesla har installeret en separeret simulerings SW i Model S, som de kan bruge til at lære kørsel og events fra real life brug. Det er jo noget af det der gør at Tesla rent SW mæssigt sikkert er forud for konkurrenterne, selvom der måske er andre der har mere omfattende HW i bilerne.

https:///...-its-customers-cars/