Loading...
dk

HJÆLP TIL KØB. HVAD VILLE I PRIORITERE | Tesla Forum

DN
DN Oct 26 '16
Leasingen på min C klasse udløber til december og jeg arbejder på at få økonomien til at hænge sammen til en model S. Planen var egentligt at vente på en Model 3, men som det ser ud nu med afgifterne tror jeg at den ender uden for min økonomiske rækkevidde.

Jeg har været forelsket i Tesla siden en prøvetur i 2014 uden for alvor at have gjort noget ved. I sommers købte vi så vores første elbil, det blev en B klasse. Et par måneder med B klassen gør at vi har fået sat fornyet skub i drømmen om en Tesla. Men jeg er noget i tvivl om hvilken årgang, størrelse og udstyr vi skal gå efter.

Autopiloten: Hvor glade er i ved den og hvor meget vægt ville i ligge på at den er der? Har ikke selv været ude at køre Tesla siden 2014 så jeg er meget i tvivl om man i praksis får den brugt. Den kommer jo egentligt til at afgøre årgangen.

Det næste er sæderne. Det eneste jeg ikke var tilfreds med da vi var ude at prøvekøre for 2,5 år siden var sæderne. Er nex gen sæderne voldsomt meget bedre, så ville det faktisk også være noget af det der betyder lidt for mig?

Så er det størrelsen 70 kontra 85, jeg kan ikke forestille mig at det ville have nogen stor betydning for os så længe vi kan holde os på en realistisk rækkevidde på over 250km. Det går jeg ud fra at de begge to kan klare uden problemer. Men er der noget jeg overser her.

Umiddelbart tænker jeg ikke at der er noget af det andet udstyr jeg ikke kan leve uden, men igen er der noget jeg overser?
Jeg har et par favoritter i begge kategorier, altså med autopilot og uden.
2014 modeller jeg har kig på: I må meget gerne kommentere lidt på dem.
https://www.tesla.com/da_DK/preowned/5YJSA2H18EFP30200
http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/tesla/model-s/85/3050255
2015 modeller med mulighed for autopilot
http://www.bilbasen.dk/...del-s/70d-5d/3050641
http://www.bilbasen.dk/...del-s/70d-5d/3023546

Er der i øvrigt et sted man kan tjekke bilernes fulde udstyrsliste hvis man har deres stelnummer eller lignende? Der er en del af de biler vi har kigget på hvor forhandleren ikke ved hvad der egentligt er i af udstyr.
tintin
tintin Oct 26 '16

DN. Autopilot er efter min mening et absolut must. Var lige ved at skrive at en Tesla uden autopilot kun er en halv Tesla men ved at jeg så bliver spammet helt vildt så det vil jeg undlade at skrive

krabbe
krabbe Oct 26 '16

til at starte med, vil jeg sige, lige gyldigt hvilken model du vælger , vil du blive lykkelig, for Model S er bare den fedeste bil på markedet :)

da jeg selv valgte min bil. bestilte i august 14.med levering forår 15. var min største bekymring ud over rangen, sæderne, jeg "lånte" en p85 2014 model med læder sæder, i 3 dage, og kørte knap 2000 km. og jeg syntes bestemt ikke at sæderne var imponerende.

men bestilte alligevel en 85, da jeg tænkte, at var sæderne helt umulige, måtte de kunne opgraderes, jeg ændrede min bestilling i oktober til 85D, det har jeg bestemt ikke fortrudt.

sæderne i min bil er standard læder, de er betydeligt bedre end de sæder der var i den låner jeg havde. har i gennem de sidste 18 mdr. haft forskellige lånebiler, ved service og forskellige rep. som har NeXT gen, de er markant mere sporty, og bedre til ræs., synes egentligt at mine er rummelige og mere behagelige specielt ved langture.

vedr. autopilot, så er det i min verden uundværligt. det er noget af det fedeste at have i bilen, og elsker at kører med den.

har vinterpakke - som jeg også synes rigtigt fedt. (specielt varme i rattet, )

soltaget er også cool, og nok vigtigt at have hvis man er +180cm

luft - er behageligt at have,

held og lykke med valget !

 

 

 

 

KimT
KimT Oct 26 '16

Hvis du ikke vælger autopilot så får du heller ikke TACC, dvs. du har kun en ganske alm. gammeldags fartpilot. Jeg kan ikke undvære TACC, og ville blive træt af en alm. fartpilot.

CanEl
CanEl Oct 26 '16

hej DN

jeg tror også at du vil blive glad for en model S, uanset hvilken du vælger.

når det er sagt, ved jeg også at man efter et halvt år kunne ønske sig nogle fasiliteter.

jeg er glad for mit soltag, som jeg kun valgte for at få 3cm mere i lofthøjde.

vinterpakken er rigtig god. varme i sæder både for og bag, samt opvarmning før kørsel.

autopilot har jeg ikke prøvet, men jeg savner at den holder afstand til biler foran, som er en del af den pakke.

de 2 extra sæder bagi har jeg næsten ikke brugt,  så brug et barnesæde istedet. vejer mindre.

da min ikke har motor foran, har jeg en større frunk til bagage. motoren vejer en del, som går fra nyttelasten. men hvis man vil have træk på alle 4 hjul, er det lidt af prisen.

ellers kan du kigge forbi og se nærmere på den. vi bor jo i samme by.

jensk2
jensk2 Oct 26 '16

Ret konkret:

- 70D og 85 har samme performance og næsten samme range, men 70D har firehjulstræk

- Soltag giver plads, men koster vægt og er køligt om vinteren og varmt om sommeren

- D modeller har markant mindre Frunk

- Luftaffjedring og sænket er godt i blæsevejr

Lidt fornemmelse:

- Nyere modeller er lidt bedre lydisoleret end tidligere modeller (Så måske er 70D mere stille end P85)

- D modeller har desværre svag hyle tone,

Så jeg kan godt forstå det er svært:-)

PS: Mener ikke Vinterpakke er nødvendig for opvarmning før kørsel! Her kræves en SmartPhone App. Opvarmning før kørsel er til gengæld essentiel ved hård vinter, man kan simpelthen ikke åbne døre uden vold og knagelyde uden god forvarmning, fordi ruder jo skal kunne køre ned ved dør åbning.

Forummets indlæg er redigeret af jensk2 Oct 26 '16
DN
DN Oct 26 '16
Citat fra KimT

Hvis du ikke vælger autopilot så får du heller ikke TACC, dvs. du har kun en ganske alm. gammeldags fartpilot. Jeg kan ikke undvære TACC, og ville blive træt af en alm. fartpilot.

Det var jeg ikke klar over. Ville være træt af at slippe 600.000 for en bil uden mulighed for aktiv fartpilot. Er TACC standard fra 2015 og virker den også på biler hvor autopiloten ikke er aktiveret?
MOS
MOS Oct 26 '16

Jeg er enig i, at AutoPilot er et must (for mig). Det er genialt og gør kørsel til en leg og er stærkt vanedannende! Det er også fedt at kunne skifte mellem manuel kørsel og AP efter behov og humør. Hvis man ikke er så meget nørd og bare vil have en billig Tesla, så kan man jo overveje at købe én uden AP. Men prøv en Tesla med AP, inden du beslutter dig!

Jeg synes, next gen sæderne sidder tæt til kroppen og støtter bedre. Andre mener, at de gamle sæder er mere komfortable (mere plads i bredden). Det er nok smag og behag og jeg tror, det kommer lidt an på, hvor stor (læs: bred) man er.

Du skal nok regne med, at rækkevidden skuffer. Den lever ikke op til hverken NEDC-tallene eller "typical" range. I hvert fald ikke om vinteren. 250 km på en 70'er kan nok lige gå an om vinteren, men så skal man også køre relativt pænt og holde skarpt øje med energy app'en, så man ikke uventet løber tør. Range anxiety forsvinder efterhånden som man lærer bilen at kende og hvordan man bruger energy app'en. Grafen viser det estimerede batteriforbrug og opdateres løbende under turen afhængigt af ens kørestil, så man kan følge med i, om man har strøm nok til resten af turen. Hvis den har kurs mod 0% estimeret SoC på batteriet ved ankomst til destinationen, så kan man som regel redde den ved blot at sætte farten ned med 10 km/h. Hvis det stadig er kritisk, så yderligere 10 km/h osv. I værste fald sluk for varmen og ind i slipstrømmen bag ved en lastbil. Jeg hørte engang en tommelfingerregel om, at ens daglige kørselsbehov ikke bør være større end 55% af NEDC-rækkevidden. Dette pga. nedsat rækkevidde om vinteren, degradering af batteriet over tid og så skal der lige være lidt ekstra for en sikkerheds skyld. Det er træls at løbe tør for strøm og skulle skubbe en 2 tons tung bil de sidste 10 km hjem i snestorm og modvind :-( - for at sige det på godt jysk!

I øvrigt er der nogle, der påstår, at der ikke er 85 kWh tilgængeligt på en 85'er, men kun 72 eller 78 kWh eller noget i den dur. Tilsvarende er der vist heller ikke helt 70 kWh i en 70'er, men her bliver man efter sigende ikke snydt nær så meget. Har ikke lige de præcise tal present - måske andre kan byde ind? Pointen er, at der ikke er så stor forskel på rækkevidden for en 70'er og en 85'er, som man umiddelbart skulle tro.

D-modellerne (med dual motor/4-hjulstræk) er mere energieffektive og har ca. 7% lavere forbrug og dermed ca. 7% længere rækkevidde. Man sparer altså lidt på elregningen og kan samtidig nøjes med et 7% mindre batteri alt andet lige. Dertil får man så 4-hjulstræk som en sidegevinst med deraf følgende suverænt vejgreb i alt slags føre og bedre acceleration. Hvis man er drengerøv og ka' li' at køre sidelæns, så er baghjulstræk nok sjovere (og billigere - dog ikke i dæk!). Ulempen ved D-modellerne er, at den forreste motor tager lidt plads op, så frunken er mindre. Desuden er der en ganske svag hyletone fra den forreste motor, men det er nu ikke noget, der generer mig.

Jeg er knap 1,90 m høj og savner ikke plads hverken i længden, bredden eller højden (har ikke soltag). Så jeg kan ikke nikke genkendende til krabbes kommentar om vigtigheden af soltag, hvis man er 180+. Hvis man har problemer med at være der i højden, kan man jo bare køre sædet lidt ned og evt. vippe lidt bagud... Det er altså en stor bil. OBS: Soltag kan blive utæt (regn), der forsvinder en del varme ud igennem soltaget om vinteren, og så kan det være dyrt at reparere på, hvis det går i stykker. OBS: Soltag er dog obligatorisk, hvis man vil have mulighed for at montere tagbøjler.

Jeg har også vinterpakke og elsker den pga. varmen i rattet! Jeg er også en frossenpind og fryser altid fingrene, når det bare er en smule koldt. Så hvis du har tendens til kolde fingre, så gå efter én med vinterpakke. Derudover får man også varme i bagsæderne, hvilket er fint, hvis man ofte kører med bagsædepassagerer. Det er dog ikke brugbart til børn i autostol, da varmen jo ikke rigtig kommer op igennem autostolen. Endelig får man også afrimning af vinduesviskere og opvarmning af sprinklervæske. Det er dog ikke rigtig noget, jeg har brugt og er måske ikke super-nødvendigt til dansk vinterklima.

Jeg ville til enhver tid vælge 19" hjul fremfor 21". 19" ruller bedre (lavere forbrug), støjer mindre og koster langt mindre (både i købspris og når der skal skiftes dæk). 21" har muligvis lidt bedre vejgreb, hvis man er til ræs, men er altså ikke merprisen (og de medfølgende ulemper) værd, hvis du spørger mig. Og så er der jo noget med udseendet. 21" ser blæret ud - 19" ser fesent ud til så stor en bil. Smag og behag...

P85+ udgaven har det med at spise drivetrains, hvis man kører den hårdt. Bare så du ved det. Det er vist samme drivetrain som i en standard 85'er, så det er klart, det bliver hårdere belastet.

Interiør, farver osv. må være en subjektiv ting, så der må man gå efter, hvad man kan lide. Jeg stod selv og skulle vælge mellem sort og metallic sort. Jeg valgte den billige standard sort, da der næsten ikke er synlig forskel. Desuden lod jeg mig fortælle, at autolakereren bliver så glad, når de skal reparere skader på en ikke-metallic sort, da det er 10 gange nemmere at få til at se pænt ud (og sikkert også billigere).

Dobbeltlader kan jeg ikke rigtig se noget behov for. Der er alligevel ikke mange steder, man reelt kan bruge det. Til hjemmeladning er enkeltlader rigeligt til at lade batteriet helt op i løbet af natten. Det spiller ikke nogen rolle, om det tager 3 eller 6 timer, da den jo alligevel er klar næste morgen. Og på langtur bruger man i praksis alligevel bare SuperCharger, da det er langt det hurtigste og endda gratis.

Luftaffjedring ved jeg ikke så meget om, men frygter for hvad det koster, når det en dag går i stykker.

Ultra hi-fi er efter min mening ikke pengene værd. Jeg er selv hi-fi entusiast og kan da godt høre, der er lidt bedre opløsning i diskanten, (mere detaljeret lyd) og noget mere smæk i bassen (pga. subwoofer). Men forskellen er ikke sindsygt stor, så jeg mener ikke det kan retfærdiggøre merprisen. Så skal man i hvert fald gå rigtig meget op i lyd.

 

Mht. 85'eren på bilbasen, så undrer det mig, at den har automatgear, CD/radio og lygtevasker. Har aldrig hørt om, at Tesla Model S kan fås med dette udstyr. Mener også kun den har 6 airbags. Men du kunne jo bruge det til at prøve at få nedslag i prisen: "HVAD? Sådan en skod-bil... den har ikke engang CD-afspiller! 50kkr i prisnedslag!" ;-) "Hva'? Heller ikke lygtevasker? Minus 20kkr" :-D. Det lyder ellers ret skræmmende med en "stor touchskræm".

 

 

 

Forummets indlæg er redigeret af MOS Oct 26 '16
fmm1000
fmm1000 Oct 26 '16
Enig i vinterpakke pga varme ibrattet. Elsker det.

Faktiske kwh til rådighed har jeg netop færdigredigeret en video om, som jeg snart smider på youtube. Resultat. 77 kwh til rådighed på en 85d som har gået 70.000.
MOS
MOS Oct 26 '16
Citat fra DN
Citat fra KimT

Hvis du ikke vælger autopilot så får du heller ikke TACC, dvs. du har kun en ganske alm. gammeldags fartpilot. Jeg kan ikke undvære TACC, og ville blive træt af en alm. fartpilot.

Det var jeg ikke klar over. Ville være træt af at slippe 600.000 for en bil uden mulighed for aktiv fartpilot. Er TACC standard fra 2015 og virker den også på biler hvor autopiloten ikke er aktiveret? 

Vær opmærksom på, hvad der reklameres med, hvis du køber brugt. Nogle steder reklameres med AutoPilot hardware. Dette er standard fra 2015, men hvis softwaren ikke følger med, så virker AutoPilot bevemmelighedsfunktionerne (TACC og AutoSteer) altså ikke. Sikkerhedsfeatures som automatisk nødbremse er dog standard på de nyere biler med AP hardware (uanset om AP software er aktiveret). Alle AP hardware udstyrede Tesla'er kan så vidt jeg ved til enhver tid få aktiveret alle AP funktionaliteter med software OTA formedelst klingende mønt $-)

Det er altså vigtigt at være opmærksom på, om der er tale om AP hardware (= mulighed for at aktivere AP ved at betale en merpris til Tesla) eller om AutoPilot er aktiveret. Eller bare en af de gamle biler helt uden AP mulighed.

Hvis den blot har AP hardware og du gerne vil have AP, så er det ikke en showstopper, der skal afholde dig fra at købe bilen, da du altid kan aktivere den senere. Men det koster, så det skal naturligvis afspejles i prisen.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Oct 26 '16
Kiefer
Kiefer Oct 27 '16

Lige en kommentar til dem der mener en S70D er bedre lydisoleret end en S85'er. Min hustru har haft lånt  en næsten helt ny S90D. da hun afleverede den igen efter lån, mente hun at Tesla da nok lige skulle få kigget på motoren på bilen, for de larmede jo mere ned vores S85''ers lige før de blev skiftet. Men forklaringen var at det vist var normalt med D-modellerne. 

Jeg kan så sige at ved at sammenligne, en X90D og en S90D, så larmer en S90D markant mere end X90D og den mest lydsvage er så en S85'er. 

Så hvis vi snakker lyd, ville jeg til enhver tid vælge en RWD S85/S90. Specielt S85 kan du finde til ganske fine priser på Bilbasen, også med autopilot.

Og en rigtig vigitg detalje, gå helt klart efter en med soltag. Du skal ikke være meget over 1.6 før der bliver for lavt omme bagi...

/Martin 

DN
DN Oct 27 '16
Citat fra MOS

Jeg er enig i, at AutoPilot er et must (for mig). Det er genialt og gør kørsel....

Tak for gennemgangen, det er vist det man kalder et fyldestgørende svar :-)

 

Jeg er lidt overrasket over at Ultra hi-fi ikke er væsentligt bedre. I min 5 måneder gamle C klasse er der et helt normalt anlæg i hvor der i konens elektriske B klasse er Harman Kardon og der er en verden til forskel. Så det er rigtigt nytte viden for mig, ellers ville Ultra hi-fi helt sikkert være noget jeg ville lægge vægt på.

 

Jeg var faktisk ikke klar over at D modellerne var mere energieffektive 7% lyder da af en del. Med hensyn til udstyr udstyret kunne jeg undvære det meste. Da konen arbejder ved en større dansk bilforhandler kører jeg normalt 6 leasing med lagerbiler som nu engang har det udstyr de har. Der er to ting jeg ville sætte pris på, det vigtigste er en adaptiv fartpilot og som jeg har forstået det så skal jeg finde en med autopiloten aktiveret for at få det. Det andet der kunne være lækkert er nøglefri betjening, kan se at det er standart i dag men var det også det i 2015 modellerne?

 

Med hensyn til rækkevidde så har vi jo fået lidt erfaring med at køre elbil over de seneste måneder og vi er blevet rigtigt gode til at hive kilometer ud af vores MB. I sommers kunne vi holde den omkring den lovede rækkevidde og lidt til. Her til vinter nærmer vi os 130km på en opladning i stedet for 220km. Jeg er ikke så bange for at skulle køre lang i i en Model S, den lader lidt hurtigere end vores MB :-)

 

Jeg takker for alle jeres indput, lad det endeligt fortsætte.

 

Lige nu er er drømmebilen en S70 gerne med D hvis budgettet kan bære det, Koksmetal, Glastag, aktiveret AP, sort next gen læder, sort himmel. Den er bare ikke til salg lige nu :-)

 

 

 

SuneH
SuneH Oct 27 '16

 

Der er to ting jeg ville sætte pris på, det vigtigste er en adaptiv fartpilot og som jeg har forstået det så skal jeg finde en med autopiloten aktiveret for at få det. Det andet der kunne være lækkert er nøglefri betjening, kan se at det er standart i dag men var det også det i 2015 modellerne?

Med hensyn til rækkevidde så har vi jo fået lidt erfaring med at køre elbil over de seneste måneder og vi er blevet rigtigt gode til at hive kilometer ud af vores MB. I sommers kunne vi holde den omkring den lovede rækkevidde og lidt til. Her til vinter nærmer vi os 130km på en opladning i stedet for 220km. Jeg er ikke så bange for at skulle køre lang i i en Model S, den lader lidt hurtigere end vores MB :-)

 

Jeg takker for alle jeres indput, lad det endeligt fortsætte.

 

Lige nu er er drømmebilen en S70 gerne med D hvis budgettet kan bære det, Koksmetal, Glastag, aktiveret AP, sort next gen læder, sort himmel. Den er bare ikke til salg lige nu :-)

Nøglefri betjening er standard i alle Model S.

Lydanlæg. Jeg har standard lydanlæg og er faktisk ikke ret imponeret. I min kones Audi A1 spiller det mindst lige så godt hvis ikke bedre. Det er det eneste jeg ikke er imponeret over i bilen. Jeg kan godt leve med det, men også kun det. Jeg har ikke prøvet/hørt en bil med ultra hifi pakke, så jeg ved ikke hvor meget bedre det er. Det skal siges, at jeg på ingen måde er hifi nørd. Min seneste bil, en Octavia, havde også bare standard anlægget, som jeg var fint tilfreds med.

Mht at hive kilometre ud af bilen, er det i høj grad et spørgsmål om hvilken type transport du har. Kører du hver dag +100 km hver vej på motorvej, kommer du ikke ned på typical. Hvis du mest kører landevej, er det intet problem at køre typical eller i hvert fald tæt på.

Korte ture koster mere energi end lange, da der procentvis går mere til opvarmning af kabine og batteri på de korte ture. Under 10 km er det svært at komme ned på typical, især om vinteren. Pre-heat af kabinen og batteri via kabel inden afgang kan gøre en stor forskel.

Jeg kører selv en S70 RWD med soltag og er ovenud tilfreds. Mht soltag, så er det, som Kiefer skriver, primært for at give plads på bagsædet, ikke forsædet. Jeg har kun haft det åbent 2-3 gange, så det er ikke noget jeg bruger ret aktivt.

Mht batteri, så har 70'erne i praksis 68 kWh kapacitet, mens 85'erne har 76 så vidt jeg husker. Har selv ved flere lejligheder ladet 66+ kWh på min 70'er, uden at have været helt i bund inden (startede på 2%). 

Forummets indlæg er redigeret af SuneH Oct 27 '16
jensk2
jensk2 Oct 27 '16

Mht Range, min 70D bruger 230 wH/km om vinteren og 187 wH/km om sommeren, 208 Wh/km i totalt gennemsnit ved Københavns pendling (meget kø). Hvis jeg oplader den 50% melder den at den har modtaget 35 kWh, så den tror selv der er 70 kWh.  Her er min længste tur på én opladning (Courtesy LinkMyTesla.dk), mestendels motorvej + aircon,og generelt hastighedgrænsen + 5 km/h. Så er 300 km muligt, men med normalt kun 90% opladning og lidt vinter er dine 250 km meget tæt på realistisk (70 kWh * 0,90 / 0,250 kWh/km = 252 km). Ud fra andres tal, bl.a. her på teslaforum,kan en S85 nok køre 7-10% længere og en 85D 10-13% længere. (85D specielt på motorvej iht. Tesla's forbrugstal))

Mht. Hyletone, det er faktisk en god ide at prøve en D model MED HELE FAMILIEN, for nogle er det meget generende!

 

Forummets indlæg er redigeret af jensk2 Oct 27 '16
HJJ
HJJ Oct 27 '16
D70 = 64 tilgængelige.
1,85 høj og mangler ikke soltag.
Glad for luft og "D"
Ellers er jeg enig med MOS.
Held og lykke, du vil ikke fortryde.
HJJ
HJJ
HJJ Oct 27 '16
Min tror (viser) også at den har 70, men sandheden er 64 efter mange tjek.
Vil sikkert falde lidt med tiden.
HJJ
DavidS90D
DavidS90D Oct 27 '16

@DN - Du kan jo prøve at tage kontakt til en af bilejerne på Bilbasen, f.eks. en af de TMS70 som er til salg.

Find en model der minder meget om dine ønsker og se hvordan den passer til dine behov.

Så bliver det også nemmere at lave din egen vurdering om soltag, lyd, lugt, og støj (D).

 

KimT
KimT Oct 27 '16

AP/TACC : Du behøver ikke finde en med AP aktiveret. Du skal finde en der er produceret efter sep. '14. Herefter fik alle biler AP hardware installeret (man kan se radaren i kofangeren - her et tilfældigt billede : http://www.streetinsider.com/...t+from+Tesla+Motors+(TSLA)+(MBLY)/9895104.html ).

Hvis du finder en hvor den ikke er aktiveret, kan du betale Tesla for at få den aktiveret.

Grunden til at D modellen er mere effektiv er at de to ens motorer har forskellig gearing. Så når du er kommet op i fart og ligge med jævn hastighed lukkes der ned for den ene motor

DN
DN Oct 27 '16
Citat fra DavidS90D

@DN - Du kan jo prøve at tage kontakt til en af bilejerne på Bilbasen, f.eks. en af de TMS70 som er til salg.

Find en model der minder meget om dine ønsker og se hvordan den passer til dine behov.

Så bliver det også nemmere at lave din egen vurdering om soltag, lyd, lugt, og støj (D).

 

Ja det er selvfølgelig vejen frem. Men det er rart at høre fra folk der ikke lige står og skal sælge deres bil og som har reelle erfaringer. Og så vil jeg heller ikke spile alt for mange sælgeres tid. Umiddelbart er der kun et par stykker på bilbasen som jeg syntes er interessant rent prismæssigt. Da konen igennem sit arbejde har adgang til bytte priser og reelle salgspriser så kan jeg jo godt se at der er nogen der måske har en lidt urealistisk tilgang til prisen på deres bil. Så enten må jeg hapse en der kommer i bytte ude ved dem eller vente på at den helt rigtige dukker op til den rigtige pris.

KXR
KXR Oct 27 '16

Har en 85D med Luft, NeXT gen læder og soltag, fortryder jeg ikke to vinterpakken.....

Så DN du skal bare prioritere det hele :-)  

Nu har jeg ikke kørt en RWD om vinteren, men en ting der har overrasket mig er hvad D modellen med luft kan komme igennem af sne. hæv bilen til øverste position så trækker den gennem det meste. 

Sider: 1 2 3 »