Hej allesammen
Jeg har nu haft teslaen i lige knap 2 år, og jeg har i stort set hele ejertiden periodisk oplevet ladefejl når jeg lader på min hjemmelader (11 kW). Gentagne gange har jeg talt med Tesla om problemet så sent som her til aften uden at problemet er blevet løst. Det er selvfølgelig hammer frusterende når man står og skal til Kbh i morgen tidlig, og ikke ved om man først skal en tur forbi nærmeste SuC først.
Installationen er gennemtjekket flere gange og modstanden i jordforbindelsen er pt. nede på blot 48 ohm hvilket burde være tilstrækkeligt.
Jeg har nu prøvet at sætte ladestyrken betragtelig ned men dette hjælper heller ikke.
Når jeg kommer hjem og skal lade bilen blinker UMC med en enkelt rød diode ca. hvert 2. sekund og når kablet sættes i bilen lyser 3 faste røde dioder.
Hvis jeg så resetter bag på UMCén kan jeg lade lidt igen. Nogle gange falder den ind og ud og ind og ud og andre gange lader den færdig uden problemer.
I aften sagde displayet Charge cable fault, men det tror jeg ikke at det er, da jeg har haft tjekket et andet UMC der sagde det samme.
Jeg havde en loaner for noget tid siden som gjorde det eksakt samme...
What to do?!
