Her er min mail:
Jeg skriver her for at få yderligere forklaring omkring , hvad jeg oplevede som en umotiveret acceleration under en "normal" kørsel i København nytårs dag .
Som baggrund beskriver jeg min opfatelse af episoden:
Jeg kørte lørdag d. 31 Dec 2016 kl 13:51 i højreside af to spors vej i København, hvor jeg accelerede op til forankørende bil. Jeg slap speederen et stykke fra bilen foran og trådte så igen kort, men kun som et "tap", da jeg fortrød at overhale. Lige herefter accelerede bilen på egen vis med fuld kraft uden min fod på speederen og uden autopilot aktiveret. Jeg styrede ved nød uden om forankørende bil og trådte så hårdt på bremsen med højre fod. Der kom så en advarsel at begge pedaler var trådt, hvilket ikke kan være tilfældet, da jeg alene bruger højre fod. Jeg kontaktede herefter Tesla (13:53) for at lave et "timestamp".
I går, mandag 2 Januar bliver jeg kontaktet af Xxx, der sammen med en mekaniker gennemgår bilens log. Efter flere samtaler bliver konklusionen at der ikke er fundet noget unormalt, men at bilen skulle have detekteret et forankørende køretøj og indledt en automatisk undvige manøvre ved at accelerere og på egen vis styre uden om forankørende bil. Jeg er ikke helt tryg ved denne forklaring, da jeg ikke kender baggrunden og omstændighederne for hvornår dette kan ske igen. Det er et held at der ikke skete en ulykke den dag.
I bedes venligst uddybe omstændighederne for hvornår bilen kan lave denne type indgreb, da jeg var af den overbevisning at det ville have været en nødopbremsning i tilfælde af umiddelbar kollision og ikke en acceleration. Ville der så ikke også være meldt en akustisk kollisionsalarm som den man kender det fra parkerede biler i vejkanten? Denne var der ikke. Tesla informerede også at de heller ikke kunne se alarmen for begge pedaler trådt samtidigt, hvilket jeg er 100% sikker på, da jeg kiggede på instrumenteringen ved notifikationen. Der blev indledningsvis også konstateret alarmer på kameraet, som blev skiftet 22 december grundet periodiske fejl.
Jeg er utrolig glad for vores bil, men jeg er oprigtigt bekymret for om fejl alarmer/kamera kan have resulteret i denne umotiverede acceleration og yderst farlige situation.
Jeg beder jer venligst om en hurtig behandling og redegørelse herom, samt en bekræftelse på modtaget email.
Venlig hilsen,
Morten