Loading...
dk

Model S 85 / 85D - hvilken årgang m.m. (2013-2015) | Tesla Forum

diondp
diondp Aug 23 '17

Hej med jer, min kæreste og jeg er begyndt at kigge på Tesla, formentlig vil det ende med køb i starten af 2018... (vi snakker kun brugt)

budgettet vil være omkring de 550.000

da vi begge 2 er rimeligt bil-interesseret, tænker jeg at gå efter 85D, vi kommer fra nogle 6-7 sekunders GTi'ere som senere biler, samt "200hk" diesel biler...

Anyways, så kan jeg ikke finde meget information om hvilken årgang man skal gå efter, andet end at folket typisk siger sen 2015 model, hvilket naturligvis er det seneste før afgifter...

men jeg kan se at der jo alligevel er en ret stor diff. prismæssigt på en 2015 til 2014 model..
Så er de gamle modeller noget juks eller ?
jeg går kun efter dem som har 8 års garanti på batt. + drivline
er den anden 4 års garanti hver at spekulere på så man skal købe brugt fra Tesla?

I bestykning tænker vi umiddelbart følgende:
Hvid med panorama-tag / soltag (og så med indfarvede kofangere, evt. wrap)
tech-pakke
AP1/2 ? (vil man savne ikke at have det ?)
luft-undervogn (vi køre altid sænkede biler, og synes standard modellen står lidt højt)
next-gen sæder (de gamle ser ikke for gode ud på billeder, men har ingen erfaringer)
gerne opgraderet til 4G internet

Det skal nævnes at vi ikke har fået prøvekørt en Tesla endnu, da vi kun kan i weekender, og Tesla kastrup, har ikke mulighed for prøvekørsel i weekend grundet lav bemanding...ligeledes kunne de ikke give klar besked om hvilken man så kunne prøvekøre hvis det endelig var... (det kunne være en S100 eller endda en X model) det ønsker vi jo ikke, da det jo er helt andre modeller / versioner.

det ændre dog ikke på at vi begge savler over dem, og har set flere hundrede timers youtubes osv. :-)

men hvad kan i Tesla ejere generelt anbefale at gå efter...
ja- vi er typerne der ikke vil have "grundmodellen" men økonomien er der heller ikke helt til PxxD modellen desværre ;-)

Dagligt kørselsbehov er cirka 170km pr. dag
jeg regner stort set med at der kun skal lades hjemme via en E-ON aftale på 579kr pr. måned (er dette fast "for evigt", eller står der noget med småt?), hvis ovenstående er tilfældet, så betyder det at vi kan spare cirka 2000kr på brændstof budgettet (hvorfor bilens højere pris giver mening for os, som så ryger på afdrag istedet)

der er ligeledes ønske om lidt kør-selv ferie til Italien og lidt tyskland cirka 1 gang årligt.

Jeg køre dagligt fra Svinninge til Herlev, og ser flere Teslaer på motorvejen, det der undrer mig der, er at de altid ligger og snøvler afsted...

hvis jeg kunne køre ubegrænset for 579kr, hvorfor så "spare" ved at ligge på 100km/t ?

jeg regner med at jeg ville lade hver nat, så bilen er på 80%, hver dag...

hvordan er det generelle udgiftsniveau på en lidt ældre Tesla ? (hvis der ikke er forudbetalt service, har læst lidt om nogle på bilbasen hvor de har givet 30k for nye bremser hele vejen rundt efter 90.000km, hvilket jeg synes lyder ret sindsygt)

 

ps.
hvis der er nogen med småbørn / babyer som har erfaringer høre jeg også meget gerne erfaringer derfra (med plads til barnevogn osv.)

vi har en lille knægt på 9 mdr, og han fylder jo lidt med tilbehøret selv i vores stationcar. :-)

nå ja, hvis der er nogen venlige sjæle på Sjælland der ville vise deres Tesla frem, så ville det være lækkert!

Beklager det lange indlæg, men som ny indenfor "EV" så er der jo lidt flere spørgsmål end de sædvanlige ICE biler.
 

Mvh
Dion & Rikke.

MrCoffee
MrCoffee Aug 23 '17
Jeg har en dec 2014 model P85 elsker personligt baghjulstrækket. Synes bestemt ikke de er noget juks :) hvis I vil have radar skal det være sent 2014 og frem I skal kigge. Hvis I er omkring midtsjælland er I velkomne til at se og prøve. Peter
KimT
KimT Aug 23 '17

Gå efter en med AP1 - du vil komme til at fortryde ikke at have adaptiv fartpilot samt andre sikkerhedselementer som følger med. Jeg har lige kørt rundt i en 3,5 år gammel P85+ og det føles lidt gammeldags ( i såden en tech bil) kun at have gammeldags fartpilot

Lige mht. bremser så behøver du jo ikke tage til Tesla. Nu ved jeg du skriver Sjælland, men her er priserne fra Jylland : http://www.hinnerupauto.dk/tesla-tilbud/tesla-model-s-bremse-reparation.aspx (tilsvarende priser hos http://www.autoskadestuen.dk/ / http://www.autohjoernet-koege.dk/??)

Tesla laver hele tiden små ændringer til bilen (i modsætning til andre som måske kommer 1 gang årligt). Her kan du se de ændringer de har lavet : https://sites.google.com/site/teslamotorsclubwiki/home/model-s/options-by-year

Kiefer har flere gange skrevet at ISO-fix sæder har tendens til at slide/ødelægge læderet på bagsædet, så han foretrækker stof. Men når du skriver nextgen sæder så er det kun med læder indtræk.

Boomle
Boomle Aug 23 '17

Hej Dion og Rikke

Jeg er selv tidligere 85D ejer fra slut 2015. Min var med autopilot, luftundervogn, HIFI-pakke, Tech-pakke, Panorama og next-gen sæder.

Jeg vil starte med at sige at jeg aldrig har kørt en ligeså fed bil, og den blev kun solgt fordi jeg flyttede i lejlighed og opladning dermed ville blive temmelig besværlig i og med at den nærmeste offentlige ladestation er 800 meter væk - og jeg er for doven til at gå 800 meter hver gang jeg skal ud og køre.

De options der var i bilen var helt klart alle pengene værd. Hvis jeg skulle købe en Tesla igen, ville jeg ikke købe en uden panorama tag, next-gen sæderne er efter min mening også uundværlige.

Med hensyn til autopiloten så er den fantastisk at køre med. Jeg savner den hver eneste dag. Det eneste jeg ikke savner er, at uanset hvor lavt man sætter den (fra 1-7), så registrerer den bilerne foran for hurtigt. Det betyder i praksis at man skal trække ud i overhalingsbanen alt for lang tid før man vil overhale. Ellers så bremser bilen automatisk ned.

Jeg er nok ligesom jer. Jeg købte ikke min Tesla for at være et miljø forgangsmenneske. Jeg købte den udelukkende fordi det er den hurtigste bil til den billigste pris. Jeg kørte derfor ikke og snøvlede på motorvejen, men jeg overhalede altid mange der gjorde. Det betyder så også at min bil i praksis maksimalt havde 300 km i "tanken" til at køre motorvej. Og det er vel og mærke hvis man kører pænt til sidst. At ligge med over 130 på motorvejen tærer voldsomt på rækkevidden. Det er måske derfor mange andre kører langsomt?

Jeg fandt også ud af at klimaanlægget bruger en del rækkevidde. Af andre fik jeg at vide at jeg skulle slukke det eller sætte det ned i temperatur for ikke at bruge unødig rækkevidde på dette, men jeg nægter at fryse i min nye dyre bil. Dette skal I derfor også tage højde for.

Jeg var i Italien 1 gang (gardasøen) og Paris 1 gang. Begge dele gik uden problemer med superchargerne, men igen bliver man nogle steder nødt til at køre pænt for at kunne nå til næste ladestander. I skal derfor sørge for at planlægge jeres ture godt, da man ikke kan jagte en færgeovergang som man kan i en ICE bil, da batteriet simpelthen bliver tømt for hurtigt.

Trods ovenstående bliver det en Tesla, når jeg flytter i hus igen ;)

 

mbk
mbk Aug 23 '17

Husk at kigge hvad Tesla har på bud. Der er stadig 8 års garanti på batteri og drivlinie fra original salgsdato, men er de under 80.000km, får man en ny garanti på resten af bilen på 4år eller 80.000km, hvis den har kørt over 80.000km får man 2 år på bilen eller indtil tælleren viser 160.000km.

Raymond
Raymond Aug 23 '17

AP1: Den er blevet meget bedre angåede hvor tidligt man skal trække ud under overhaling for at undgå at den bremser ned.

Jeg er een af dem som tit "cruiser" i min Tesla, ikke fordi den er ved at løbe tør, men når nu jeg elsker at køre i den, hvorfor så afkorte turen ved at race ;-)  . At vide at man kan køre fra enhver anden bil er for det meste nok for mig, selvom jeg en gang imellem ikke kan nære mig.

Når man kører sydpå, så kører man ikke morfar kørsel.Jeg har kun haft brug for at økonomisere kørsel fra den sidste ladestation i sydspanien(Culla) og så til SotoGrande(388km, dog ned af bakke). Man skal dog regne med ca. 30% tid til ladning.

 

SuneH
SuneH Aug 23 '17
Citat fra Raymond

At vide at man kan køre fra enhver anden bil er for det meste nok for mig, selvom jeg en gang imellem ikke kan nære mig.

Enig, Jeg kører også efter devisen "Små hunde gør hele tiden, store hunde behøver ikke at gø" - når jeg bliver overhalet af en gammel BMW320 med bling-bling fælge, eller holder ved siden af en ældre sænket Golf med Thansen bagspoiler...

Lars72
Lars72 Aug 24 '17

@dion
Det er kun to MUST valg.
1) Som andre skriver gå efter autopilot (produceret efter 10.2014 dvs indreg i dk fra cirka 11.2014 og frem.
2) mindst 85 batteri
Resten er individuelt
- jeg er super glad for 3.sæde række til 2 børn ekstra (dvs 7 personer i model S) samt el-bagklap - dette betyder mindre for andre.
- jeg har std lædersæder og er helt fine (next gen er nok bedre men jeg ville ikke fravælge en bil pga de alm læder sæder)
- jeg er ikke glad for piano-glossy Dashboard og har selv træ (igen en smagssagindividuelt)
- jeg har ikke soltag, hi-fi lyd eller luftaffjedring (rettet :-) og savner det ikke!
Savner kun retsvarme - om vinteren.

 

Forummets indlæg er redigeret af Lars72 Aug 24 '17
PeterE
PeterE Aug 24 '17

Det er ikke nemt at være Dion og Rikke :)

Kom ud og se nogle forskellige biler fra forskellig - årgang. Der er forskelle og forskellene er ikke lige til at skrive ind i et skema. Jeg ville personligt prioritere - og i den rækkefølge:

1) 85 kwh batteri (pga rækkevidden)

2) panoramatag (fordi jeg er over 190cm - og også vil have min cykel på taget)

3) 4wd (som gør en kæmpe forskel om vinteren)

4) AP1

Resten er dejligt og nice to have hvis jeg skulle vælge igen. Jeg er ok glad for mine nextt gen sæder og for mit ruskind i taget osv osv osv - men det kunne jeg sagtens leve uden.

MOS
MOS Aug 24 '17
Citat fra Lars72
- jeg har ikke soltag, hi-fi lyd eller luftbremser og savner det ikke!

Luftbremser?? Hvad er nu det? Du mener vel luftaffjedring...?

Ellers kan jeg varmt (pun intended) anbefale vinterpakken. Varme i rattet er skøøønt om vinteren, hvis man har tendens til kolde fingre. Derudover varme i alle sæder, varme i sprinkler og sidespejle. På ikke alt for kolde vinterdage kan bilen faktisk (med lidt god vilje) køres helt uden kabinevarme, hvis man bare skruer op for sædevarme og tænder for varme i rattet.

Lars72
Lars72 Aug 24 '17

:-) Luftaffjedring naturligvis

Savner dog retsvarme om vinteren.

Jeg har 2wd og savner ikke 4wd (andet end måske 2 gange om vinteren hvor det er meget glat - men ikke nok til at betalte 40-50k ekstra for det).

1)På 2wd kan man ikke høre drivetrain! På 4wd høres lav "hvinen" fra front drivetrain under acceleation.

2)Frunk er større på 2wd (fx til klapvogn). Lille frunk pga front motor til 4wd.

3)4wd er hurtigere fra 0-100 og kører marginalt længere 

0-100kmt:  Bemærk er ALLE Tesla'er er ekstremt hurtige fra 0-50km/t og INGEN biler - selv ikke italienske performance biler kommer først over lyskrydset - så overvej om du vil betale de ekstra penge for ultra performance. 

Gå efter S85 under ca 60.000km, så har du 20.000km på garantien.

 

 

ErikBH
ErikBH Aug 24 '17

Citat fra diondp[...]

Så er de gamle modeller noget juks eller ?

jeg går kun efter dem som har 8 års garanti på batt. + drivline

[...]I bestykning tænker vi umiddelbart følgende:

Hvid med panorama-tag / soltag (og så med indfarvede kofangere, evt. wrap)[...]

next-gen sæder (de gamle ser ikke for gode ud på billeder, men har ingen erfaringer)
gerne opgraderet til 4G internet
[...]

der er ligeledes ønske om lidt kør-selv ferie til Italien og lidt tyskland cirka 1 [...]

det der undrer mig der, er at de altid ligger og snøvler afsted...[...]

30k for nye bremser hele vejen rundt efter 90.000km, hvilket jeg synes lyder ret sindsygt)[...]

hvis der er nogen med småbørn / babyer som har erfaringer høre jeg også meget gerne erfaringer derfra (med plads til barnevogn osv.)

de gamle modeller fra før ca. oktober 2014 har ikke autopilot som du er inde på. Skærmen i instrumentbordet er laver opløsning og betjeningsarmene er anderledes. Dernæst er der en stribe andre forbedringer som de ikke har omkring lyddæmpning mv. Det er ikke dårlige biler, dem fra efter AP1 er bare federe.. Alle har fået 8 år på batteri og drivlinje, det var kun begrænset kort tilbage i 2013 på nogle 60'ere og jeg tror nok alle er blevet opgraderet til ens garanti. Fra 2014 og frem er garantien ens.

Model S er kun lavet med indfarvede kofangere. Men wrap er en fin mulighed hvis I ikke kan finde "jeres" farve eller hvis I vil lege med farven.

NG sæder vs. de gamle, jeg har performance sæderne fra lige før NG. Man bliver holdt bedre fast i NG når man kører hjørner, ingen tvivl om det, men jeg sidder nu altså godt i mine sæder synes jeg.

4G, browseren er stadig langsom, så lad være med at lægge for meget i det.. (skriver jeg uden at have praktisk erfaring med 4g - men jeg ville ikke bruge pengene på en opgradering selv..)

Vi var i Firenze sidste år og i år var vi ved Gardasøen, ingen problem, virkelig behagelig rejsevogn.

Mht. "snøvlerne" på motorvejen (som ikke er mig); jeg har hørt om dem fra andre der ikke har Tesla, jeg bemærker dem ikke rigtigt selv. Mine teorier går på: Man skal for at købe den af ny være økonomisk velpostret, det betyder at der er flere modne typer der har bilen end dem der kører rundt i en 15 år gammel BMW 325i. Og så er der hele historien (som er nævnt ovenfor) - bare man ved man kan gør at man ikke behøver gøre det. Lidt af samme årsag at jeg debadger mine biler, jeg ved selv hvad det er for en udgave jeg kører I og nørderne kan spotte de små detaljer der afslører hvad det er.

Service; du skal få smurt dine bremser engang om året og skifte kølevæske til batteriet for hver 80.000km. Ellers er der kun sprinkler (næsten). Bremserne skal ikke skiftes de første 200.000km hvis du sørger for at de ikke gror fast.

Ud fra din beskrivelse af jer (bilinteresserede, behov for plads og økonomisk loft), synes jeg at I skal gå efter en P85+ med autopilot hvis I kan finde en. Plus undervognen er lige den tand federe og en baghjulstrukken Performance model får du lige lidt ekstra plads i frunken (baggagerum ude foran), så der kan ligge en klapvogn eller andet i den.

God jagt - og få den købt, som du selv skriver, du sparer brændstof og har en fed bil og så bliver man også glad over at køre på vind og solenergi..


vh, ErikBH

Forummets indlæg er redigeret af ErikBH Aug 24 '17
diondp
diondp Aug 24 '17

Hej Allesammen, tusind tak for fed feedback, MrCoffee (Peter) det kunne superlækkert at se og prøve!

jeres feedback har helt sikkert hjulpet os til hvad vi skal gå efter, og er ikke helt så skræmt når det så ikke er NextGen sæder, den med ISOFIXen er klart en problemstilling, vi har samme udfordring i nuværende bil hvor den gnaver sig nede i læderet selv med diverse underlag i mellem.

til ErikBH, det jeg mener med indfarvede kofangere er den nederste del...ja som vel egentlig kun er "lister"
men som ham her har fået lavet: http://teslaforum.dk/...557_1458794431_n.jpg

Det fuldender bare bilens udseende ! ;-)

jeg glæder mig meget til at blive en del af klubben selv om der er en 4-5 måneder til det bliver realiseret, jeg har også læst en del på forummet om hvordan folk mødes og låner lidt "juice" hvis der er panik på ruten

er der nogen af jer der bruger E-ON med deres all-inclusive for 579kr ?
i såfald, så er jeg lidt nysgerrig over hvordan de tjener deres penge, efter som man jo får refusion for de 2.20kr pr. kwh... for mit vedkommende bliver det jo nok omkring 2000kr pr. måned i strøm hvis jeg selv skulle betale 2.20kr pr. kwh (af hvad jeg har regnet mig frem til) så den store ide for os er at vi benytter "flatrate" løsningen til 579kr EON hjemme og ude, og så indimellem superchargers hvis det passer på de ruter vi indimellem skal...

Igen tak for alt jeres feedback

Mvh

Dion & Rikke

MOS
MOS Aug 24 '17

Vedr. next gen. sæder:

De støtter bedre i siden end de gamle sæder. Men det fungerer bedst, hvis man ikke selv er alt for bred på midten ;-)

Hvis du/I er store, så kan de gamle sæder sagtens være et bedre valg, da next gen. sæderne vil "klemme" i siden eller føles lidt for omklamrende.

Jeg er selv 187 cm høj, slank af bygning, har next gen. sæderne og er rigtig glad for dem.

 

Vedr. E.ON All Inklusive abonnement:

Det er et kanon tilbud, hvis du kører langt. Jeg fatter heller ikke, hvordan de kan tjene penge på det, men det er jo ikke dit problem. Måske satser de på, at en del af kunderne ikke bruger så meget, så de samlet kan lave penge på det.

Hvis man har et lidt mindre forbrug, så kan en ladeboks på abonnement med refusion af elafgiften være det billigste. Den løsning har jeg selv valgt med abonnement hos EVSE.

Hvis man har et endnu mindre forbrug, så kan en løsning med ladning fra en alm. stikkontakt eller fra et kraftstik være det billigste. Man sparer abonnementet, men kan kan så til gengæld ikke få refusion for elafgiften.

Når dette er sagt, så er der vist ingen garanti for, hvad der sker med refusion af elafgiften, når ordningen udløber til nytår. Sidste gang forlængede de den med et år. Men det er jo ikke til at vide, hvad der sker fremover.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Aug 24 '17
koden
koden Aug 24 '17

lej en S model på gomore og prøv den mere end en lille tur... 

hvad man har brug for er meget individuelt

Hvilket denne tråd tydeligt viser.

Silden
Silden Aug 24 '17

Refusionsordningen fortsætter til 31. december 2019:

http://skat.dk/SKAT.aspx?oID=2062223

Klip derfra:

Ved lov nr. 687 af 8. juni 2017 om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love er godtgørelsesordningen forlænget til 31. december 2019.

 

Bruger selv EON og kører ca. 60.000km om året. Pendler fra Næstved til København, og ligger heller ikke i inderste spor med 90. Jeg følger normalt hastighedsbegrænsningen, men prøver stadig at holde forbruget nede - mest for sportens skyld.

Venlig hilsen Silden

Forummets indlæg er redigeret af Silden Aug 24 '17
MOS
MOS Aug 24 '17

@Silden

Tak for info. Det var jeg ikke klar over. Fedt at ordningen er forlænget til udgangen af 2019. Så mangler vi bare, at ordningen bliver gjort permanent eller endnu bedre en gennemgribende omstrukturering af alle energiafgifter.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Aug 24 '17
ErikBH
ErikBH Aug 25 '17
Citat fra diondp

[...]
den med ISOFIXen er klart en problemstilling, vi har samme udfordring i nuværende bil hvor den gnaver sig nede i læderet selv med diverse underlag i
[...]

til ErikBH, det jeg mener med indfarvede kofangere er den nederste del...ja som vel egentlig kun er "lister"
[...]

jeg glæder mig meget til at blive en del af klubben selv om der er en 4-5 [...]

benytter "flatrate" løsningen til 579kr EON hjemme og ude, og så indimellem 

Jeg har ingen problemer med isofix og mine lædersæder. Du skal bare bruge de plastik monteringsindsatser der følger med stolen, så er der _aldrig_ problemer. Som i aldrig. Jeg har ihvertfald ikke :-) (jeg har fra både Römer og Cybex, dem fra Cybex er bedst og dækker mest i bunden). Jeg tager ofte mine stole ind og ud af bilen. Indsatserne laver et mærke i sædet, men det folder sig ud igen. Efter 2-3 dage kan det ikke ses mere. Jeg har intet andet under stolen, hverken puder, tæpper eller plastik. I min verden er fordelen ved læder at man nemt kan tørre alt muligt op. Jeg ville ikke købe uden.

Aah, det er ikke noget Tesla har lavet på de gamle. Det kom med faceliftet. Det er lidt en omstændig proces, da du hverken kan foliere eller lakere direkte på det, der skal grundes først. Så jeg tror ikke du ser mange med den løsning, men det ser godt ud.

Når du kommer så vidt (eller allerede nu) så overvej at meld dig ind i den danske elbilforening FDEL (Forenede Danske Elbilister). Så får du et lidt mere nuanceret billede på elbiler (der findes andre end Tesla ;-) ) og du opdateres med arrangementer (vi har fx lige været på Padborg Park). Tesla og elbilist sammenholdet er nemlig, som du skriver, noget helt specielt.

EONs betaling til dig, består af flere dele. Uden at jeg kender det i detaljer, er der groft sagt halvdelen i afgift, som de trækker tilbage. Den anden halvdel er der nok noget moms og noget værk som virker. Når det hele så rundes op og sammen tror jeg at det er et spørgsmål om en simpel (enkelt budskab) og effektiv markedsføring hvor de har nogle få kunder som de ikke tjener noget på og en masse hvor de tjener lidt mere.

Til sidst, opladning hjemme; det er det fedeste ved at have elbil. Jeg lader sjældent bilen hvor jeg venter på den, det er mest i sommerferien. Ellers lader jeg gerne når jeg komme frem til min destination og derhjemme.

vh, Erik

Forummets indlæg er redigeret af ErikBH Aug 25 '17
PeterE
PeterE Aug 25 '17

@diondp.

Uden at kommentere på alt, vi er mange med en mening ... så et par ting ang lakering og EON. Det ser godt ud at få lakeret listerne hele vejen rundt, det er der flere som gør og som tidligere havde et sæt lister liggende som de så lakeret og tager dine egne retur. Jeg har fået min diffuser (hedder den vist) - den nederste del af bagskærmen som er en kedelig grå på alle fået lakeret i bilens farve. Det pynter. Ligesom det pynter at få de original fælge lakeret matsort professsionelt, hvis man ikke vil have de 21" turbine fælge som også ser godt ud.

Ang EON, så har mange en mening og jeg er en af dem der faktisk har et 579,- all incl abonnement. Det fungerer - og det fungerer altid. for første kvartal af 2017 kørte jeg ca 20000 km, og jeg brugte strøm derhjemme for ca 10000,-. De 10000,- fik jeg retur fra EON her til august, og jeg havde så betalt dem 6 * 579,- - de har ( og de findes i Plugshare app'en) ladestationer mange steder, og de fleste steder ifm parkering som er dedikeret til el-biler.  Sig endelig til hvis du vil vide mere.

Forummets indlæg er redigeret af PeterE Aug 25 '17