Min troværdihed til Tesla led en gevaldigt knæk i går.
Historien starter for 11 mdr. siden, da jeg bliver ringet op af Tesla Kastrup mens min bil er inde til service (100.000 km). De siger at bremseskiver og klodser skal skiftes, og om de skal gøre det med det samme. Prisen er som jeg husker det ca. 16.000,-.
Jeg bliver lidt paf over tanken om den udskrivning, og takker pænt nej tak. Jeg tænker lige at få en second opinion. Jeg henter bilen og triller lige ind til Autoskadestuen for at få deres vurdering. Her siger de så, at de overhovedet ikke kan se at det skulle være nødvendigt. Skiver og klodser så fine ud.
Jeg havde så bilen til periodisk syn i går. Her spurgte jeg synsmanden hvordan mine bremser havde det. Han siger så til mig, at skiverne ligner nogle der har kørt ca. 35.000 km. og der er ca. 9-10 mm tilbage på klodserne, så hvis de er fra da bilen var ny (hvilket de er), er de virkelige fine, og han ville glæde sig til at se dem om 2 år. Det skal lige tilføjes at bilen nu har rundet 130.000 km.
Så nu undre jeg mig over hvordan Telsa kan mene for 11 mdr. siden, at en udskiftning er nødvendigt... Var de bare ude efter mine penge...
