Loading...
dk

Er det fejl man skal accepterer? | Tesla Forum

ClausB
ClausB Jul 22 '19

Kære Forum.

Jeg har været forbi Tesla Servicecenter med nogle fejl. Måtte desværre køre derfra med meldingen om, at det går under, hvad man må accepterer og ikke er noget de vil reparerer. Dog tilbød de at lave det ved egenbetaling. Jeg syntes dog ikke man skal betale for noget som er en fabrikationsfejl. 

Jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening om fejlene. Er det noget man skal accepterer eller? 

Fejlene er:

- Hakker i passagerdørsruden.

- Plamage på A stolpen.

- Forskel på mellemrum ved bagdørenes ruder. Ene side ca 1 cm, anden side ca 0,3 cm.

- Lille fejl i forruden. (Denne kan jeg dog godt selv se igennem fingre med)

MOS
MOS Jul 22 '19

Personligt synes jeg, det virkelig er i småtingsafdelingen (bedømt ud fra billederne). Jeg ville leve med det og nyde bilen, som den er. Der er så meget, der er fedt ved den, der laaaangt overskygger de små produktionsfejl og unøjagtigheder, der er. Men jeg er nok også mere til funktion end kosmetik.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jul 22 '19
ODE90D
ODE90D Jul 22 '19
Ud fra billederne har jeg fuld forståelse for deres standpunkt.
Kiefer
Kiefer Jul 23 '19

Tag evt. en snak med FDM om de også mener det er noget man skal finde sig i. Men husk med Tesla betaler du tysk pris for russisk kvalitet...

De har prøvet at sige noget tilsvarende med vores døre på vores Model X, men mit og hustruens svar har aldtid været, at så længe de ikke kan finde udsat at lave dem lige skæve i begge sider, har de bare at udbedre det. Det har de så forsøgt lige siden vi fik bilen for snart 3 år siden...

Vi har lige været en tur i sydtyskland og fik kigget på en del andre X'ere og snakket med en enkelt ejer. Dørene er stadig lige skærve og en der havde en næsten ny bil havde haft samme fejl med motor på siderude som vi havde da vi fik bilen i 2016. Tesla lærer åbenbart aldrig helt af deres egne fejl...

Men de andre har jo også deres problemer, måtte hjælpe et ældre tysk ægtepar med en under et døgn gammel Audi Q elbil, hvor CCS stikket havde låst sig selv fast og ikke ville låse op. Der sidder så heldigvis en nødåbning, fandt jeg ud af ved at Google, fattede ikke ret meget af den tyske vejledning han stod med :)

 

bleze
bleze Jul 23 '19

Jeg ville også være skuffet over at købe en bil med sådanne fejl. Man vil gerne selv lave skaderne på eens ting. Hvis du får FDM til at gøre noget ved dette, må du gerne poste her, fordi min erfaring med dem er at de ikke er til meget hjælp så vil gerne blive positivt overrasket :)

Laksefiskeren
Laksefiskeren Jul 23 '19
Min havde et hul i dørbeklædningen, og den vil Tesla ikke dække, åbenbart fordi jeg opdagede det for sent. Hader at betale for skader jeg ikke selv er årsag til men et der nogen der har en ide om sådan noget kan repareres.
voersaa
voersaa Jul 23 '19

Det er træls at de ikke er bedre til at samle deres biler. Har selv haft en håndfuld ting hvor 3 stadig mangler at blive afhjulpet men det kommer forbåbenligt til at ske. Det er også nogle mindre ting som jeg vælger at se igennem fingerne med.

Du ser ud til at have været godt igennem din bil og hvis det er de værste ting du har fundet så er du ikke blandt dem der er værst ramt. Ikke at det gør fejlene ok men relativt set er det desværre ikke slemt for en Tesla. 

Som tidligere nævnt ville jeg nok også prøve FDM hvis du vil køre det videre. 

 

P85DK
P85DK Jul 23 '19

@Laksefiskeren - har du et billede?

@bleze - min oplevelse af FDM er at er meget hjælpsomme og brugbare hvis dit krav er legitimt. De er ganske godt inde i de juridiske aspekter af hvad forbrugeren har krav på og hvor det er nye områder for dem er de meget åbne for at høre argumenter og lære.

@ClausB - forruden ligner et lille stenslag ud fra billedet. Sideruderne er sådan en ting som irriterer når du ved det er der, det ville jeg også selv have justeret. Har du set andre Model 3 med samme forskel? Sideruden havde en almindelig glarmester taget på reklamationen alene på baggrund af billedet, så den ville jeg nok presse lidt på med. Hvis jeg var dig, så ville jeg nok prøve at lave en 'deal' med dem om at du glemmer plamagen (ligner lim under beklædningen) mod at de justerer siderude og skifter den defekte rude.

Men som Kiefer skriver så er manglende symentri et Tesla speciale. På rigtig mange Model S er der 1 cm forskel på højre og venstre i mellemrummet mellem instrumentbord og dørbeklædning.

Laksefiskeren
Laksefiskeren Jul 23 '19






Billeder kommer her: 
Er skjult når døren er lukket men alligevel
Forummets indlæg er redigeret af Laksefiskeren Jul 23 '19
Kejseren
Kejseren Jul 23 '19

Jeg forstår godt, at du gerne vil have, at alt/det meste er snor lige på sådan en bil. Jeg hælder også til småtingsafdelingen/pyt-delen på nær stolpen i kabinen. Dén tror jeg selv, at jeg ville blive godt træt af. Når man ved, at den er der, ville jeg ærgre mindst hver anden gang, at mit blik strejfer den. Jeg ville prøve at kontakte Tesla igen, og sige, at du kan leve med 2 ud af 3 fejl og så vælge den af de 3, der betyder mest for dig.
Ellers kan jeg også anbefale FDM ud fra, hvad jeg hører fra folk.

Til Laksefiskeren: Det hul burde de 100 % dække, som jeg ser det. Burde være en let sag for FDM.

bleze
bleze Jul 23 '19

Jeg kan forstå at de kæmper med at producere så mange biler som muligt, men tydeligvis går det lidt for hurtigt. At bilen ender hos forbrugeren i den stand, er ikke godt nok. Fabrikken bør bruge den tid der skal til, ikke at begå fejl. Tesla's QA bør også finde dem og udbedre inden transport. Der kan også ske skader under transporten inden udleveringen. Disse bør Tesla selv opdage og udbedre eller dokumentere, med lovning om snarlig udbedring, inden udlevering.

Hvis man så er så fræk at sige at man godt vil have en bil uden fejl, så er det ting man skal acceptere? En bil til 400-500+K. Blande FDM ind i det? Det skulle være en glæde at købe en ny bil og ikke ende i en retssag.

Stram op Tesla!

B7
B7 Jul 23 '19
Hvis jeg var dig ville jeg gå videre med det. De hakker i sideruden er ikke ok.
Man kan godt forvente mere når bilen koster > 400.000kr. 
Ellers må Tesla være klar i mælet omkring deres opfattelse af småtingsafdelingen.
Selv i en VW ville sådan nogle ting ikke blive accepteret. 
Kims
Kims Jul 23 '19
Husk. 400000kr uden afgift. Skal sammenlignes med en alm bil med DK afgift til tæt på 1mill...
bleze
bleze Jul 23 '19
Quote from Kims Husk. 400000kr uden afgift. Skal sammenlignes med en alm bil med DK afgift til tæt på 1mill...

Det giver jo ikke mening da Tesla ikke får afgifterne og nu jeg tænker over det heller ikke momsen. Uagtet får Tesla en del mere i handlen end jeg betalte for min Skoda Fabia der ikke havde sådanne fejl for 10 år siden. 

henrik_dk
henrik_dk Jul 23 '19
Citat fra bleze

Det giver jo ikke mening da Tesla ikke får afgifterne og nu jeg tænker over det heller ikke momsen. Uagtet får Tesla en del mere i handlen end jeg betalte for min Skoda Fabia der ikke havde sådanne fejl for 10 år siden.

 

Hvad mener du?

De andre bilforhandlere / bilmærker må da heller ikke beholde afgiften og moms.

 

Med en bil med fuld afgift til 1 million, der får forhandleren vel cirka det samme til sig selv (300-400.000 kr.).

bleze
bleze Jul 24 '19
Quote from henrik_dk

Hvad mener du?

De andre bilforhandlere / bilmærker må da heller ikke beholde afgiften og moms.

 Med en bil med fuld afgift til 1 million, der får forhandleren vel cirka det samme til sig selv (300-400.000 kr.).

Hvad bilen koster med afgifter og moms er vel irrelevant? Plus det er svært at sammenligne grundet differencerede bilafgifter. Hvad Tesla får ind på kontoen er det der betyder noget. Jeg tror min Skoda kostede 60K før afgifter og moms, hvor Tesla'en koster 300-400K. Jeg synes ikke det er for meget at forlange at samle kvalitet er bedre og at der ikke er små fejl.

Det er menneskeligt at begå fejl. Hvordan man reagerer når fejl opdages, er det der betyder noget. Og det her som Claus skal acceptere, ville jeg heller ikke finde mig i. Jeg troede Tesla var bedre end det.

Ice2EV
Ice2EV Jul 24 '19

+1 @Bleze