Loading...
dk

Valg af el-udbyder 2020? | Tesla Forum

HrMogensen
HrMogensen Jul 19

Jeg ved godt der er flere mere eller mindre ældre tråde omkring valg af eludbyder... Men det kan jo være der er kommet noget nyt? Måske har jeg helt taget fejl ift. at jeg tror Eon og Clever fastpris er for dyrt ift. forbrug?... Hvad synes i?

 

Lidt om vores situation:

Skal have vores første hjemmelader. Vi har kun haft Model 3 LR i et par måneder og, bortset fra bilferie rundt i Tyskland, har forbruget været lavt. I sommerhalvåret kører jeg mest på MC til job. Nu nærmer vinteren sig, MC bliver gemt væk og elbilen vil få et større forbrug (inkl. opvarmning/preconditioning og generelt dårligere W/km økonomi)... Hjemmelader vil være den optimale løsning.

*Har indtil videre valgt at blive skrevet på venteliste til Sperto's bonusboks. Synes umiddelbart godt om boksen og tilbuddet så hvis/når refusionsordningen udløber køber jeg den fri. Regner med der går nogle uger endnu før Sperto får den på lager.

*Bor i et lille rækkehus og de seneste 2 år har der været et gennemsnitling strømforbrug på 200 kWh pr. måned =>  2400 kWh pr. år. Og nej vi lever ikke specielt spartansk, men med 2 udearbejdende voksne og en teenager på halv tid så er det begrænset hvor meget forbrug der er.

*Har desværre hverken elopvarmet hus, jordvarme, solceller eller vindmølle.

*Nuværende eludbyder er SEAS. Det er noget med en "global klima" pakke hvor vi giver en smule ekstra pr. kWh imod at SEAS investerer det i globalt klima halløj.

*Tidligere ICE bil kørte i snit 20.000 km om året. Da det bare er så meget mere lækkert at køre bil så forventer jeg at det godt kunne blive til 25.000 km.

 

Har hørt om at Modstrøm har gratis el om natten, men efter at have søgt lidt i forummet kan jeg se at der ikke rigtigt er nogen der har kunnet dokumentere at de rent faktisk har sparet noget.

I forhold til ovenstående... KAN det overhovedet betale sig at shoppe efter anden eludbyder? Vil det, pga. at afgifter og moms er den største del af elprisen, ende med at vi kun sparer få hundrede kroner om året på at bruge tid på at shoppe rundt efter el?

Er det HELT hul i hovedet ikke bare at gøre som de fleste med fastpris Eon eller Clever? Når jeg lige sidder og roder med lommeregneren så kan jeg bare ikke se at vores elbilsforbrug kommer op i de tal? 

 

Beklager på forhånd hvis det er en gentagelse af andet der er skrevet... 

KimT
KimT Jul 19

Ligegyldigt hvilken udbyder du vælger (sperto/eon/sperto/evse) så skal du selv vælge hvem der skal levere din strøm. Og de billigste strømpriser finder du altid på https://elpris.dk/#/. Her finde du div intro tilbud som gælder i et halvt år. Problemet med de helt billige tilbud er at der er et loft på at hustanden kun må have et årligt forbrug på ca. 7.000kWh. 

Men jeg tror stadig at selv om du finder et tilbud som ikke er det billgste, så vil det stadig være billigere end Modstrøm (og andres) tilbud om gratis strøm om natten (for der er opskrueded priser i dagstimerne). Personlig kan jeg ikke gøre brug af sådan et "tilbud" med 2 elbiler hvor den ene kun lader på 1 fase, da jeg er nød til at sætte den ene bil til når jeg kommer hjem fra arbejde.

PS nu er jeg ikke på facebook, men på FDEL's åbne facebook side er der som jeg husker nogen er har stillet et regnestykke op hvor priser på all-inclusive/fdm/evse osv. sammenlignes for at finde break-even

 

PPS med vores årlige forbrug på ca. 17.000kWh betyder det altså en hel del om man betaler 2,20/kWh eller 1,80kWh - og det fandt jeg ud på den hårde måde da jeg "glemte" at skifte selskab efter 6 måneder

selsoe
selsoe Jul 19
Det kan klart godt betale sig at shoppe lidt, nu da jeres forbrug bliver markant højere. Du har måske allerede eller får senest inden udgangen af året, skiftet din elmåler til en måler der selv rapporterer forbrug ind på timebasis. Det åbner op for at dit forbrug også kan afregnes på timebasis og dermed følge strømmens prisudsving over døgnet. Og der er en del at spare da prisen på el svinger meget. Du kan dermed sætte bilen til at lade når strømmen er billigst, typisk om natten.

Enkelte udbydere understøtter denne model. Jeg har selv Barry, som bruger denne model. Det koster 29 kr/md og strømmen afregnes derefter til bruttopris. Dvs, de har ingen fortjeneste på strømmen. Hvis du bruger min vennekode, får du 200 kr til strøm når du melder dig til. Koden er #MIKKEL481

Andre vælger at shoppe introtilbud og skifte udbyder hver 6. måned. Så kan man også lave en meget god handel, men det har jeg ikke energi til.

Jeg tror ikke det kan betale sig at bruge EON/Clever hvis du ikke kører mere end 20.000 km.
HrMogensen
HrMogensen Jul 19

Jeg er nok lidt i båd med Selsoe ift. at jeg ikke har lyst til at skifte udbyder hver 6. måned. Det er klart at vores forbrug stiger voldsomt pga. elbilen, men nok ikke så meget at det krudt jeg skal bruge på at være på vagt og eludbyderskifte hvert halve år kan betale sig.

Kiggede lidt på Barry og det kunne godt se interessant ud.

Fruen faldt lige over Elforbundet.dk. Det virker ret lovende og billigt. Sidder p.t. og læser om deres nuværende rabataftale - om der er noget fishy som jeg ikke lige får spottet. Her lader det dog til at man også skal være lidt aktiv et par gange om året for ikke at glide videre ind i "standardpris" når den forhandlede aftale udløber.

Kiefer
Kiefer Jul 19

Vi skifter el-udbyder hver 6. måned og kører konstant på intro-pris. Det er der endnu ikke nogen der har kunnet slå. Prisen er som regel mellem 8 og 15 øre pr kWh på intropriserne.

Men med et så lavt strømforbrug på 2400kWh ville jeg ikke engang bruge tid på at kigge på et skifte. Der er der ikke noget at spare.  Og med et kørselsbehov på 20.000km om året, og med et forbrug på hvad, 200wh/km i en Model 3? Så vil det kun give et forbrug på yderligere 4000kWh.

Husk der er ikke noget der hedder gratisstrøm, men betaler bare på en anden måde.

Hvis du har en nogenlunde aftale med dit nuværende elselskab, så bliv blot på den, ellers kan du måske finde noget hvor du kan spare 2-300 kroner om året med dit nuværende forbrug.

/Martin​

Forummets indlæg er redigeret af Kiefer Jul 19
Ice2EV
Ice2EV Jul 19

Vi brugte 5600 om året i en 200 kvm villa med varmegenindvinding og jeg ved ikke hvor mange elektroniske enheder. Vi betalte bare ved kasse 1, 2,20/kW. 

Så begyndte jeg at kigge på Tesla, og blev opmærksom på elpriser. Vi har indtil vi fik elbil og kører over 34.000 km om året, så er vi desværre over de helt billige introtilbud. 

Men indtil da, så har vi haft priser på alt fra 1,56 til 1,86 pr kW. 

Med 0,6 øre pr kW, så bliver det altså til en del på årsbasis for 3 minutters arbejde.

 

Du vil højstsandsynligt kunne holde dig under 7.000 kW, og derfor burde du kunne få de billige tilbud altid.

Samlet kommer du vel på 6400 kW'ish, og der er 40-60 øre jo også en slags. 

Men kan du få timeafregning til markedspris uden straf gebyrer, så er det nok det nemmeste og billigste.

RUNE2
RUNE2 Jul 19
Quote from Kiefer

Vi skifter el-udbyder hver 6. måned og kører konstant på intro-pris. Det er der endnu ikke nogen der har kunnet slå. Prisen er som regel mellem 8 og 15 øre pr kWh på intropriserne.

Men med et så lavt strømforbrug på 2400kWh ville jeg ikke engang bruge tid på at kigge på et skifte. Der er der ikke noget at spare.  Og med et kørselsbehov på 20.000km om året, og med et forbrug på hvad, 200wh/km i en Model 3? Så vil det kun give et forbrug på yderligere 4000kWh.

Husk der er ikke noget der hedder gratisstrøm, men betaler bare på en anden måde.

Hvis du har en nogenlunde aftale med dit nuværende elselskab, så bliv blot på den, ellers kan du måske finde noget hvor du kan spare 2-300 kroner om året med dit nuværende forbrug.

/Martin​

Der har været gratis strøm hos skiftende udbydere i over et år nu. Tricket er at skifte efter de typisk 6 måneders gratis intro udløber. Jeg er fx lige startet på gratis 6 måneder hos NRGI.
Kiefer
Kiefer Jul 19

Og hvis man så har en varmepumpe til opvarmning af sit hus, så kan man i BBR få registreret huset som værende elopvarmet. Så får man en besparelse på alle de kWh man bruger over de 4000kWh Det er lige før besparelsen alene her, kan betale for varmepumpen :)

Johannelund
Johannelund Jul 19
Og hvis man har solceller på nettoordningen beregnes ens årsforbrug som nettoforbrug. bruttoforbrug f.eks 11000 minus solcelleproduktion f.eks 6500 = nettoforbrug 4500 og husk at man skal skifte på årsafregningsdato
bskaarup
bskaarup Jul 19

Jeg har skiftet udbyder hvert ½ år de seneste 5 år. Det tager 5 min via elpris.dk og har det stående i min kalender så jeg husker det. Det synes jeg er nemmere end at skulle holde øje med Nord Pool dagligt.

Vil du køre med flexafregning så er AURA FlexEl billigere end Barry(Fortum)

 

canel
canel Jul 19


 

Citat fra Johannelund
husk at man skal skifte på årsafregningsdato

er det nytår eller forskellige datoer? 

MOS
MOS Jul 19

1. Du skal beslutte dig for ladeboks-abonnement (eller ej). F.eks. E.ON, Clever, FDM, EVSE, Spirii, Sperto m.fl.

E.ON og Clever er billigst, hvis du har et stort kørselsbehov (over ca. 35.000 km/år), da de giver ca. 2 kr./kWh i refusion. Deres høje abonnement tjener sig på den måde hjem, hvis man bruger mange kWh.

Med dit forbrug vil jeg anbefale et af de billigere abonnementer hos FDM, EVSE, Spirii, Sperto el.lign. Disse abonnementer koster typisk omkring 100 kr./mnd. og man får ca. 1 kr./kWh i refusion. Med dit kørselsbehov giver E.ON eller Clever ikke så meget mening ud fra en økonomisk kalkule. Kun hvis du ofte har brug for opladning ude i byen og på langture, så kan deres abonnementer være en god deal, da opladning på deres netværk er inkluderet i abonnementet.

Til dem, der kører under ca. 10.000 km/år vil det ofte være billigst og nemmest at køre uden abonnement og bare lade med den medfølgende mobillader. Eller evt. selv købe sin egen ladeboks. Så sparer man ladeboks-abonnementet og oprettelsesomkostninger m.m., men får til gengæld ingen gavn af refusionsordningen.

 

2. Du skal vælge elleverandør. Dette er egentlig helt uafhængigt af dit valg af ladeboks-abonnement (eller ej).

Hvis du vil spare penge her, så anbefaler jeg også at shoppe de billige intro-tilbud på elpris.dk. Sæt en reminder i kalenderen hver 6. måned, så du husker at få skiftet elleverandør til et nyt intro-tilbud. Ellers ryger man automatisk over på deres væsentligt dyrere standard-produkter.

Afhængigt af, hvor billigt eller dyrt elabonnement, man kører med, kan prisforskellen sagtens være op imod 50 øre/kWh. Så med dit forbrug inkl. bilen, kan du måske spare op imod 3000 kr./år ved at shoppe de billigste intro-tilbud.

Jeg anbefaler altid at vælge "grøn strøm". Det er ofte ikke ret meget dyrere og nogle gange samme pris som "sort strøm". Så gør man noget godt for klimaet og har sin grønne samvittighed i orden. 

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jul 20
HrMogensen
HrMogensen Jul 19

Tusind tak allesammen for de mange informationer, tanker og holdninger... :)

Det lyder som om jeg bare skal tage mig sammen og komme ind på elpris.dk... Kan godt se at det er muligt at få mere eller mindre gratis strøm (selvfølgelig + diverse gebyrer).

+ Medmindre der kommer noget mere spændende så holder jeg fast i min bestilling af bonusboksen hos Sperto.

 

I forhold til Eon og Clever så er jeg næsten hundrede procent sikker på at jeg max 1-2 gange om året vil lade op på en af deres standere (og kun hvis det er ubelejligt bare at drøne forbi en SuC). Når jeg først får hjemmelader og altid kan køre fra KBH med 4-500 km rækkevidde så skal jeg, indenfor DK's grænser, næsten være desperat for at bruge EINS kortet.

De gange vi har kørt ind til KBH centrum har det været ret trættende at søge i apps efter ledige el-standere for så at komme frem og der bare holder en elbil parkeret - appen kan jo kun fortælle mig om der er en der rent faktisk lader. 

 

selsoe
selsoe Jul 20
Mht idéen om “grøn strøm”: Ingen udbyder kan ændre på hvordan din strøm er produceret. Det er den samme strøm du får, uanset udbyder. Hvis de lover dig 100% vindmøllestrøm er det en løgn. Det er ikke sådan at hvis alle danskere blev kunder hos Vindstød, ville al vores strøm være vindmøllestrøm. Vi kan også lege den leg at vi reserverer strømmen fra vindmøllerne til dig, men så bliver naboens strøm bare i højere grad leveret fra kul. Det løser ingenting.

Hvis du gerne vil have “grøn samvittighed”, så gør andre ting ved siden af i stedet. Det er nemmere at have kontrol over hvad pengene går til samt følge projekterne. Kompenser ved at betale til grønne projekter (jeg er selv glad for ecologi.com), installer solceller, isoler huset, installer varmepumpe, flyv mindre etc.
Forummets indlæg er redigeret af selsoe Jul 20
baldur
baldur Jul 20
Der findes produkter hvor der doneres et beløb per kWh, eksempelvis seas nve global energy hvor 12 øre per kwh går til en fond, der bruger pengene på at opføre vindmøller, der ellers ikke ville være blevet opført.
JacobKbhS
JacobKbhS Jul 20
Helt sikkert - en brøkdel af prisen kan man være heldig går til opførelse af vindmøller fx - men hvor meget det batter er jeg i tvivl om. Det er primært greenwashing fra eludbydernes side (og subsidiært fra forbrugernes side) og det har jeg aldrig været tilhænger af.
MOS
MOS Jul 20

Det er et meget gammel diskussion om, hvorvidt grøn strøm overhovedet gør nogen forskel. De elektroner, der kommer ud af stikkontakten har naturligvis ingen bestemt farve, uanset valg af elleverandør  eller abonnement. Al strøm, herunder grøn strøm, kulstrøm, atomstrøm osv. bliver blandet sammen i elnettet og fordelt til alle forbrugere.

Men det er sådan set ikke pointen.

Det afgørende er, at ved at bestille grøn strøm er, at man støtter, at der er et marked for produktion af grøn strøm. På den måde sikrer man, at for hver 1 kWh grøn strøm, du bruger, så er dit elselskab forpligtet til at købe 1 kWh grøn strøm fra elproducenterne. Det ændrer ikke nødvendigvis andelen af grøn strøm, der bliver produceret (vindmøller og solceller producerer nu engang det de kan), så det kan godt være, at naboens strøm så bliver tilsvarende mere sort (på kort sigt). Men den større efterspørgsel efter grøn strøm vil vha. almindelige markedsmekanismer drive prisen på grøn strøm op, således at man er med til at sikre bedre vilkår for producenterne af grøn strøm. På den måde bliver det mere rentabelt at producere grøn strøm og man støtter indirekte opførelsen af nye, grønne elproduktionsanlæg.

Som baldur nævner, findes der også abonnementer, som direkte støtter grønne elproduktionsanlæg med et bestemt beløb.

Hvis efterspørgslen efter sort strøm bliver mindre, så bliver prisen også lavere. Elproducenterne har naturligvis en smertetærskel for, hvor billig, de kan sælge strømmen. Hvis prisen bliver lavere end deres variable udgifter (til brændsel m.m.), så kan det ganske enkelt ikke svare sig at holde kraftværket kørende og så bliver det standset. Elpriserne varierer hele tiden, men hvis de lave priser på sort strøm optræder tilstrækkeligt ofte, så vil det ikke kunne betale sig at opføre nye sorte elproduktionsanlæg. Og så bliver der endnu bedre plads og markedsvilkår til de grønne.

På kort sigt (dage/uger) gør det nok ingen forskel. Men på lidt længere sigt (måneder/år) vil prismekanismerne give styresignaler til beslutningstagere om at opføre flere grønne elproduktionsanlæg, så her gør det helt sikkert en forskel.

baldur
baldur Jul 20

Jeg er enig i at køb af certifikater ikke gør nogen forskel. Det er en del af EUs kvotesystem. Det eneste der sker ved at du køber et grønt certifikat er at din nabos strøm bliver tilsvarende mere sort, fordi der er lidt mindre grøn strøm tilbage til det "generelle elmix". Det er også derfor at det er så billigt at købe grøn strøm - varm luft koster ikke meget ;-)

Hvis der var underskud af certifikater, så kunne det virke ved at du forhindrer kulkraften i at købe certifikatet (kvoter). Men EU har desværre et system der sikrer at det ikke sker. Det skyldes at vi er foran EUs CO2 mål for elproduktion og derfor er der overskud af kvoter. Man har så indført et ekstremt kompliceret system der skal sikre at prisen ikke falder til nul, men det er stadig meget billigt og der bliver automatisk frigivet flere kvoter i tilfælde af prisstigning så længe vi er foran.

Det virker at købe et produkt hvor der doneres et fast beløb til en klimafond. Man skal naturligvis undersøge om den valgte klimafond er lødig.

HrMogensen
HrMogensen Jul 20
Det er netop SEAS “Global Energy” vi har i forvejen. Ved godt at al strømmen er blandet sammen og at det mere handler om støttekroner og ikke et fast kabel til en vindmølle!
CaptainChaos
CaptainChaos Jul 29
Der er også elforbundet.dk der forhandler en fast pris aftale hver 6 måned. Jeg har brugt dem i 5 måneder nu og skal til at oprettes for de næste 6 måneder.
Det er fast pris elpris på 18,5 øre pr. kWh og intet i abonnement. På nuværende tidspunkt er det hos vindstød man bliver kunde.

I starten havde jeg Ørsted og der brugte jeg tid hver dag på at planlægge opladning på det billigste tidspunkt af døgnet, det er rart ikke at tænke på det, men bare at have sat bilen til at lade på et fast tidspunkt om natten i stedet.

You can use my referral link to get 1.500 free Supercharger km on a new Tesla: https://ts.la/morten30069