Loading...
dk

Elbilkommissionens forslag om ladeinfrastruktur m.m. | Tesla Forum

MOS
MOS Feb 12

Jeg vil selv starte med dilemmaet om, hvorvidt der skal være f.eks. 3 timers tidsbegrænsning på en ladeplads.

 

Naturligvis skal ladepladser være forbeholdt elbiler/PHEV under opladning og de skal naturligvis ikke misbruges som parkeringspladser, hvis man ikke har brug for opladning. Derfor skal det være forbudt for ICE at parkere der.

Med en begrænsning på 3 timer vil man få større rotation, så der ikke er en PHEV med et minimalt batteri, der står og blokerer ladestanderen en hel dag, mens andre elbiler ikke kan finde opladningsmulighed.

Omvendt kan man argumentere for, at det er meget upraktisk at skulle flytte sin bil midt i arbejdstiden, hvis man sidder i et vigtigt møde eller måske befinder sig et andet sted i byen end dér, hvor man har sin elbil parkeret. Og mange elbiler kan ikke nå at blive ladet helt op på 3 timer. Det er heller ikke sjovt at skulle op midt om natten for skulle ud og flytte sin bil 3 timer efter, man er kommet hjem fra aftenskole.

Hvis det skal koste en afgift at lade bilen stå efter endt opladning, hvordan kontrollerer man så, om opladningen er endt? Og hvad nu hvis opladningen er endt pga. en fejl på laderen, kan man så gøre elbilejeren ansvarlig for det? Hvordan løfter man bevisbyrden ift. om opladningen er endt pga. en fejl eller om bilejeren f.eks. selv har stoppet opladningen fra sin mobilapp? Det må være surt at komme ud til sin bil i forventning om, at den er blevet fuldt opladet, for så at finde ud at, at opladningen pga. en fejl på standeren er afbrudt i utide, så der ikke er strøm på bilen - og for at føje spot til skade, så ligger der også lige en hilsen fra parkeringsvagten under vinduesviskeren! :-(

 

Et forslag kunne være følgende:

Kun adgang for EV/PHEV. ICE får dobbelt afgift for at blokere en ladeplads, ligesom hvis man parkerer ulovligt på en handicapplads.

EV/PHEV må parkere gratis i max. 3 timer, men kun med ladestikket koblet til. Det indikerer, at man lader op. Om bilen så reelt lader er svært at afgøre og der kan ske fejl med opladning osv. Så lad os sige, det er fint nok, hvis bare stikket sidder i.

Hvis man har brug for at lade/parkere der i mere end 3 timer, så koster det en fast timetakst, f.eks. 20 kr. i timen udover de første 3 timer. Timetaksten skal naturligvis afpasses, så den ikke er urimeligt høj, men alligevel tilpas højere end, hvad det koster at parkere på en almindelig P-plads i området. Det vil give elbilejeren incitament til at flytte sin bil efter 3 timer, mens der stadig er mulighed for at lade den stå - mod passende betaling.

Man kunne også beslutte, at de 3 timers tidsbegrænsning kun gælder i dagtimerne, f.eks. fra 8-18. Så kan man godt komme hjem sidst på eftermiddagen og trygt lade bilen stå helt til næste morgen.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Feb 12
Hanssing
Hanssing Feb 14

Jeg er enig en en del af rapporten. Herunder at refusions-cirkusset hos private skal kigges efter.

Rapporten sætter også tal på hvor mange som ikke har adgang til egen parkering, og det er "kun" 20-25%.

Personligt mener jeg at opladning ved butikker, og biografer mv. er noget fis/blindgyde - hvem gider rode med opladning, på en kort tur, hvis man alligevel sætter stikket i når man kommer hjem. Dermed mener jeg at den teknologiske udvikling mht. batteri-størrelse vil overhale destinationsladerne til korte intervaller. Disse lade punkter flytter ikke nogen over i elbiler. OG de vil blive brugt - javist, men f.eks. hoteller og arbejdspladser giver meget mere mening.

Rapporten omtaler arbejdspladser men springer let henover skatte-spørgsmålet for dem som lader - skal arbejdsgiver implementere en kost-tung administrativ lønbehandlings opkrævning efter forbrug, som kræver dyre ladepunkter, registrings-infrastruktur, eller må de opsætte det til skattefri benyttelse, eller f.eks. en simpel fast-pris brutto-ordning? Igen er det kun de 25% + langturspendlere der skal bruge det.

Hvis arbejdsgiver opsætter noget som udliciteres til en kommerciel operatør på alm. vilkår - så er der jo ingen fordele ved arbejdsladning for de ansatte, med mindre de bor i lejlighed, og så er vi altså nede i små %-dele.

Men kantstensladning i storbyerne og hurtig-ladere lands statsvejnettet er ægget som vi skal have på plads først. I tyndt befolkede området har de fleste adgang til "egen"  parkeringsplads - selvom det er i en lejlighed/rækkehus her er det mere et spørgsmål om at få ladepunkterne sat op.

Hanssing
Hanssing Feb 14

Mht. parkering ved en ladestander - jeg ser det som lettere end det:

Hvis man har brug for at lade, så oplader man også en del kWh. Hver kWh giver så adgang til at holde i xx minutter - f.eks. 2kW=30minutter pr. kWh. Lader man med 11kW i to timer, så må man holde der gratis i op til 5.5 time. Herefter kommer der p-afgif - standeren skal bare lyse op som fri efter udløb, så går p-vagten over og skriver bøden.

MAn skal selvsagt kunne betale for fortsat at holde der.

Tidstaksten kan selvsagt varieres fra område til område.

 

Derved sikres en gannemsnitlig ladeeffekt fra de biler som er parkeret, og ladenetværket kapacitetsudnyttes. Har man ikke brug for at lade, så holde man ikke ved et ladepunkt. Kommer man kørende og har brug for at lade, så skal man ikke tilbage og flytte bilen. LAdeoperatøren kan udlægge netværket så det kun skal levere f.eks. 3kW per stander i snit som garanteret effekt.

 

Folk vil have fordel af at lade hurtigt, men har så en lang bagkant, hvis de skulle lade meget.

 

I mine øjne nemt, simpelt at forstå, integreres i ens parkerings-app el. lignende.

 

PArkeringspladsejeren tjene penge på energien hvis du lader hurtigt, og  på pladsen hvis du bliver holdende. Tilbage er blot at sætte prisen pr. kWh-time så den ca. matcher parkerings-plads tiden + lidt ekstra.

 

Eksempel: Slotsarkaderne i Hillerød koster idag 16kr/t - 4kr/kWh, og 15minutter pr. kWh. Så er der overskud på alle de som lader, men ikke bruger deres fulde parkeringstid, og dem som holder længerre betaler evt. bare en parkeringssats.

 

Ville jeg selv bruge det: Nej, praktisk talt aldrig, jeg er blandt de 75% som har adgang til hjemmeopladning, og har lang rækkevidde.

Forummets indlæg er redigeret af Hanssing Feb 14
jth
jth Feb 14
Reglerne skal være simple for at en gennemsnitlig dansker kan forstå dem. Tænk på at det ikke længere kun er ingeniører som kører elbil ;)

Foreslag 1: Max 3 timer på ladeplads i tidsrummet 6-22
Foreslag 2: Tesla SUC modellen: spærreafgift når opladning er stoppet.
MOS
MOS Feb 14

Forslag 3: Parkering på en ladeplads koster dobbelt så meget som på en almindelig P-plads i området. Til gengæld er strømmen gratis. Ingen tidsbegrænsning.

Det giver folk et incitament til kun at parkere der, hvis man har behov for opladning og kun så længe bilen faktisk lader. Ellers er det billigere at parkere på P-pladsen ved siden af.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Feb 14
cth
cth Feb 14

Det kræves at man tænker sig godt om.

Men som Hanssing skriver vil udviklingen gøre at man har begrænset behov for at lade inde i byen, medmindre det er der man bor.

Når jeg kører til Kbh. parkerer jeg altid på en alminelig p-plads uden lader.

Hvilket i øvrigt er gratis og uden tidsbegrænsning.

Det kan slet ikke betale sig for mig at tage S-tog mere. Hvilket vel egentlig også er et problem.

Mange flere tager bilen derind, da det koster en brøkdel af S-tog.

Nikola
Nikola Feb 14
Citat fra jth Reglerne skal være simple for at en gennemsnitlig dansker kan forstå dem. Tænk på at det ikke længere kun er ingeniører som kører elbil ;)

Kan nogen åbne et vindue? Der lugter pludseligt lidt dårligt.....

Mht. forslagene er spærreafgifter ved afsluttet ladning eller øget p-afgift (evt. mod gratis strøm) efter min mening de mest indlysende. 

jth
jth Feb 14


 

Citat fra Nikola

Kan nogen åbne et vindue? Der lugter pludseligt lidt dårligt.....

 

Sorry :) Jeg skulle læse Hanssing foreslag 3 gange før jeg forstod det og jeg har trods alt en Ph.D. i naturvidenskab. Reglerne er nødt til at være simple... 

Nikola
Nikola Feb 15
Citat fra jth
Reglerne er nødt til at være simple...

Enig, Parkeringstid som funktion af kWh er dømt til at skabe forvirring og utilfredshed 

PeterE
PeterE Feb 15

Keep It Simple Stupid...hvis regler skal være andet end regler, men faktisk drive en ændret adfær så skal regler/vejledninger/retningslinier altså være ultra simple. Svært? Ja. 

 

Og når der - engang - sidder et strømudtag i enhver gadelampe eller vi har p-pladser som vha induktion leverer strømmer, så vil vi måske trække på skuldrene over hvordan vi var i 2021...

Gyzz
Gyzz Feb 15

hrmmm jeg har i december solgt mit hus og er nu flyttet til Østerbro med min TMS.... det er ikke simpelt, og de bliver rigtigt slemt hvis/når vi kommer tilbage på arbejde efter Corona.

mine Erfaringer med elbil i byen (Østerbro):

Alle P-Pladser er optaget ca. klokken 17-18 og hvis der er Ellader pladser er disse optaget af ICE biler... det er blevet bedre med færre ICE biler på elbilspladser, men jeg ser det stadig.

jeg skal ca. lade hver anden dag for at kunne holde bilen kørende uden for meget nervøsitet for om jeg kan komme frem, men hvis jeg kører to dage i bilen SKAL jeg lade for at kunne komme videre dagen efter, og jeg kan ikke være garanteret en ladeplads hvor jeg bor.

hvis jeg kommer hjem og finder en ladeplads, lader min bil ca. 3-4 timer efter en typisk tur, det betyder at jeg potentielt skulle flytte min bil fra ladepladsen ved 20 tiden, hvor der ikke er andre P-Pladser og så bliver det jo mere kompliceret at ville køre elbil i byen en hvis jeg havde en ICE som jeg kunne parkere når der er pladser og ikke skulle flytte den senere. 

ladestandere vælter op i byen, der er nu ca. 20 Clever 11Kwh ladere og 10-15 Eon, og det er nok den eneste vej frem at sørge for at få endnu flere ladere op og hurtigt, da hybriderne sælger ret store mængder og jo også benytter sig af ladepladser, og faktisk "fylder" en del i ladebilledet på nuværende tidspunkt.

en ting der kan være lidt pirrende er når man står med 50Km tilbage på batteriet og ladepladserne er optaget af biler (hybrid og ren el) som ikke engang gider at sætte deres ladestik i for at se ud som om de lader, det kan man godt blive lidt nervøs for om man kan starte bilen op efter en nat med 10graders frost og snige den over på en ladeplads.

jeg tror ikke at problemet er så stort for folk der kører ind til byen og kører ud af byen om aften/eftermiddag, da de jo typisk lader hjemmefra, men at bo i byen og leve med en Elbil så er man afhængig af fornuftige muligheder for at kunne lade din elbil, ellers er det MEGET simplere at vælge en ICE.

Forummets indlæg er redigeret af Gyzz Feb 15
Kiefer
Kiefer Feb 15

Gyzz, du har jo fuldstændig misforstået det hele.

Når man bor på Østerbro har man jo ikke behov for en bil i det hele taget. Man kan jo sagtens gå ned til cafeen for at købe en 95 kroners kop kaffe, inden man sætter sig op på cyklen for at trille over til ministeriet for ligegyldigheder. Hvor ens hverdag med lidt kontornusseri som offentlig ansat, vel lige tager et par timer inden man skal i Irma på vejen hjem, og købe lidt sojadrik til veganermåltidet. 

Så, du har jo ikke behov for en parkeringsplads til en elbil på Østerbro. Ironi og fordomme kan forekomme ;)

Hvis der til ens bolig ikke hører en parkeringskælder eller lignende til, hvor man kan få installeret en stander, må det alt andet lige være et mareridt at være elbilejer i storbyen. En ting er hvor svært det er at finde parkeringspladser i indre KBH i en fossilbil, men så derefter at skulle til at finde en plads til en elbil, lade nogle timer. For derefter at skulle finde en anden p-plads, så man ikke optager en ladeplads unødigt uden at lade....

MOS
MOS Feb 15
Citat fra Kiefer

Gyzz, du har jo fuldstændig misforstået det hele.

Når man bor på Østerbro har man jo ikke behov for en bil i det hele taget. Man kan jo sagtens gå ned til cafeen for at købe en 95 kroners kop kaffe, inden man sætter sig op på cyklen for at trille over til ministeriet for ligegyldigheder. Hvor ens hverdag med lidt kontornusseri som offentlig ansat, vel lige tager et par timer inden man skal i Irma på vejen hjem, og købe lidt sojadrik til veganermåltidet. 

Så, du har jo ikke behov for en parkeringsplads til en elbil på Østerbro. Ironi og fordomme kan forekomme ;)

LOL! Det er jo nærmest sådan, det er her i Odense. Jeg troede, det var langt værre i Kbh. :-)

Forummets indlæg er redigeret af MOS Feb 15
Gyzz
Gyzz Feb 16

jeg er naturligvis blevet klar over at jeg er ramt lige ned i speltveganercentrum, men havde derfor forventet at jeg var den eneste der havde bil og der derfor ville være masser af P-Pladser ;-)

hvis de vil gøre det nemmere at leve med en elbil i KBH, skal der være flere P-Pladser til Elbiler (så du kan finde en P-Plads) og flere ladestandere (så du kan få ladet bilen) det er hurtigere at få etableret ladestandere end at skulle til at lave lovgivning (og få folk til at forstå..... og respektere) om hvordan og hvornår du må lade og hvor meget osv, hvilket kun gør det mere kompliceret at forsøge sig med at eje en elbil i byen.

En ting jeg kan se kunne være at lave Elbils P-Pladser på "begge sider" af laderen, jeg ser typisk at alle pladser er optaget, men ca. 1/2 bliver brugt til ladning, så hvis der kunne holde elbiler på begge sider af laderen, ville flere kunne anvende stikket - øge (den effektive) ladekapacitet.

Hanssing
Hanssing Feb 17
Citat fra jth

 

Sorry :) Jeg skulle læse Hanssing foreslag 3 gange før jeg forstod det og jeg har trods alt en Ph.D. i naturvidenskab. Reglerne er nødt til at være simple...

Parkeringstid = kWh-forbrugt * A ,

f.eks A=20 minutter/kWh, ergo kapacitetsudnyttelse i snit på 3kW imens man holder der.

Det må da være til at forstå, selv for en Ph.D.?

Godt nok er jeg civil-ingeniør men jeg syntes ikke ligefrem det kræver en lang uddannelse at at gennemskue :-)

 

Ang. det med at pladserne bliver ICE'ed - Hvis man holder på en elbils-plads uden at være PHEV eller BEV, så skal der skrives bøde. 

I takt med at pladserne stiger, bliver det mere besværligt at have biler som ikke mindst er plugin-hybrid - og det er jo OK, da det jo er en politisk beslutning - tænk f.eks. på jagten på rygere - det bliver ækvivalenten for ICE-biler.

Forummets indlæg er redigeret af Hanssing Feb 17
jonsiii
jonsiii Feb 17

@Hanssing Jeg skulle også lige læse den 5 gange, men jeg er jo også kun diplomingeniør og elektronikfagtekniker. =)

Tror dog at grunden var dette:

"Hvis man har brug for at lade, så oplader man også en del kWh. Hver kWh giver så adgang til at holde i xx minutter - f.eks. 2kW=30minutter pr. kWh. Lader man med 11kW i to timer, så må man holde der gratis i op til 5.5 time. Herefter kommer der p-afgif - standeren skal bare lyse op som fri efter udløb, så går p-vagten over og skriver bøden."

Så der ønskes en gennemsnitlig belastning/udnyttelse på 2 kW. Det giver selvfølgelig 30 minutters parkering pr. kWh. Easy.

11 kW i 2 timer = 22 kWh. Det får jeg da til 11 timers parkering, hvis det giver 30 minutters parkering pr. kWh?

Og jeg kan helt selv bestemme om jeg vil lade med 2 kW i 11 timer, eller med 11 kW i 2 timer og så idle i 9 timer. Også let.

Hvis der så tænkes rigtig smart, så kunne du få rabat, hvis du smutter inden dine 11 timers parkering er udløbet. Fx en 10'er for hver time du smutter tidligt.

 

Næste udfordring kan være at du liiiige mangler 2 timers parkering, før det passer med at holde der til dagen efter. Nu skal du huske at køre en omvej eller sætte godt med varme på, så de får brugt de 4 kWh ekstra, der giver dig retten til de manglende 2 timers parkering. ;)

MOS
MOS Feb 17
Citat fra jonsiii

Næste udfordring kan være at du liiiige mangler 2 timers parkering, før det passer med at holde der til dagen efter. Nu skal du huske at køre en omvej eller sætte godt med varme på, så de får brugt de 4 kWh ekstra, der giver dig retten til de manglende 2 timers parkering. ;)

Doh! En overkompliceret måde at regulere på, som sjovt nok giver de helt forkerte incitamenter.

Måske skulle man bare betale for det, man får: Man får strøm - betal en fast pris pr. kWh. Man får en parkeringsplads. Betal en fast pris pr. time. Læg de to sammen og få den samlede pris. Ved at vælge passende kWh- og time-priser, kan man få et rimeligt prissystem, der giver de rigtige incitamenter til en fornuftig brug og hindre misbrug og som samtidig kan finansiere ladestanderen og elforbruget.

Hvis en alm. P-plads i området koster f.eks. 10,- i timen, så kunne en ladeplads f.eks. koste 20,- i timen + 1,- pr. kWh. For nemheds skyld kunne man også bare sige 30,- i timen, men til gengæld gratis strøm. Det vil give folk et større incitament til at flytte bilen efter endt opladning.

jonsiii
jonsiii Feb 17
Citat fra MOS

Doh! En overkompliceret måde at regulere på, som sjovt nok giver de helt forkerte incitamenter.

Jeg kan finde på flere sjove ideer. Du har en arbejdsdag hos en kunde langt væk fra hjemmet og det trækker fx 50 kWh. Dagen efter har du en nem dag på kontoret tæt på hjemme. Du kan nemt få ladet alle 50 kWh på 5 timer, men det er smartere at bide den over i 2, så du også har gratis parkering efter den nemme kontordag. ;)

Parkering er nok nødt til at koste et eller andet på de populære pladser. I Belgien har Blue Corner på Plugsurfing fx minuttakster efter 8 timer:

https://www.plugsurfing.com/map?lang=en&location=Zilverstraat,%208000%20Brugge,%20Belgium

Strøm 0,48 €/kWh. Efter 8 timer 1,1 cent i minuttet (ca. en 5'er i timen).

Hanssing
Hanssing Feb 18

Ja det hjælper jo ikke på det hvis der er fejl i udregningerne  - my bad sorry - det krævede nok alligevel en Ph.D :-)

Parkering udover ladetid var med i det oprindelige rids.

Men ellers en fast pris pr. minut som ligger over alm. parkerings-omkostning - og giver adgang til xx kW.

Sidstnævnte vil give incitament til at flytte bilen efter end opladning, men det er ikke tvang. Skal man ikke lade, så vil man hellere holde andetsteds - da det er billigere - den metode er ihvertfald også nem.

Hvordan det end skæres, så skal det koste mere at holde på pladsen uden at lade, end en alm. parkeringsplads - ladepunkterne er en ressource man betaler for adgangen til. Og de skal udnyttes, hvilket kræver lidt incitament.

 

Noget helt andet: Gratis Parkering i København på offentlige pladser over jorden. Gælder det kun i

Københavns kommune eller også i andre?

Og er der et kort med de relevante arealer?

Forummets indlæg er redigeret af Hanssing Feb 18
Sider: 1 2 »