Jeg kender faktisk flere blinde - har endda boet sammen med en. Så jeg ved udmærket, hvordan blinde orienterer sig.
Man kan naturligvis heller ikke helt sammenligne cykler med elbiler. Bilister har trods alt kørekort og har dermed taget en uddannelse i, hvordan man færdes sikkert i trafikken. Det kan man ikke sige om alle cyklister. Biler bliver synet og må forventes at være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det kan man ikke sige om cykler. De fleste moderne biler - og i særdeleshed elbiler - har også automatisk nødbremse. På cykler skal man vel nærmest være heldig, hvis der overhovedet er en velfungerende bremse. Endelig er fortovet normalt tættere på cykelstien end på kørebanen, så blinde fodgængere kommer lettere i karambolage med cykler end med biler.
Alt taler altså for, at hvis der skulle være et problem med lydløse trafikanter, så burde man starte med cyklerne. Denne særlige hetz imod elbiler forekommer mig fuldkommen irrationel.
