Loading...
dk

150 millioner i tilskud til flere hurtig og lynladere i 2022 | Tesla Forum

jramskov
jramskov Dec 23 '21

22. december 2021

150 millioner kroner fra Grøn transportpulje I skal medvirke til, at endnu flere ladestandere bliver etableret på kommunale og private arealer. Det er partierne bag puljen (regeringen, V, DF, SF, RV, EL, K, LA og ALT) der nu enige om, hvordan midlerne fra puljen skal fordeles. Pengene til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere i 2022 fordeles med 100 millioner kroner til ladestandere på kommunale arealer og med 50 millioner kroner til ladestandere på private arealer.

- Det skal være en reel mulighed for alle danskere at skifte den fossile bil ud med en elbil. Det kræver gode lademuligheder både langs vejene og i særdeleshed også i byerne, hvor langt de fleste bor og arbejder. Derfor medfinansierer vi opsætningen af endnu flere ladestandere på kommunale og private arealer med den grønne transportpulje, så vi får flere ladestandere i gadebilledet fra nu af, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Midlerne til offentligt tilgængelige ladestandere på private arealer kan søges af ladestanderoperatører og partnerskaber, herunder partnerskaber mellem regioner og private aktører til medfinansiering af totalomkostningerne ved opsætning af lyn- og hurtigladestandere. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 25 procent af projekternes totalomkostninger og maksimalt 75.000 eksklusiv moms per ladeudtag på en hurtigladestander og 220.000 kr. eksklusiv moms per ladeudtag på en lynladestander.

Kommunerne kan søge midlerne fra puljen til medfinansiering af det behov for betaling fra kommune, der viser sig på baggrund af konkrete udbud med private operatører om at opstille ladeinfrastruktur. Kommunerne kan opnå medfinansiering på 50 procent af den totale kommunale betaling. Puljen fordeles efter først-til-mølle-princippet frem til den 1. november 2022 eller til der ikke er flere midler i puljen. Dog kan den enkelte kommune kun opnå en andel fra puljen svarende til to gange kommunens andel af befolkningstallet i Danmark. Fx Odense Kommune har 205.509 indbyggere, hvilket svarer til cirka 3,5 procent af befolkningen i Danmark. Odense Kommune kan derfor maksimalt søge 7 millioner kroner fra puljen til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale arealer.

Fakta

Med aftale om udmøntning af pulje til grøn transport af 25 juni 2021 blev der afsat i alt 215 millioner kroner til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere, hvoraf 65 mio. kr. blev udmøntet i 2021 til medfinansiering af offentligt tilgængelige ladestandere på private arealer.

Puljen administreres af Vejdirektoratet, og til administration afsættes 2 procent af puljen.

Link: https://www.trm.dk/nyheder/2021/150-millioner-kroner-til-endnu-flere-ladestandere-i-2022/

Ice2EV
Ice2EV Dec 23 '21

Cool. MEN 2% afsat til administration får et års pulje på 150 mill. Altså 3 mill til administration. Skal de sidde en kontorchef og 3 assistenter på fuld tid til det?

Der er plads til forbedring, lad os udlicitere den administration. Jeg kan sagtens gøre det for det halve.

Kan sikkert også gøre det for 1/10 del, men gider jeg?

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Dec 23 '21
KimT
KimT Dec 23 '21

Igen er det de store byer der vil få gavn af det. Små kommuner i de tyndtbefolkede områder - bl.a ude vest på - kan ikke få det store hvis det er efter kommunens andel af befolkningen i DK

Kiefer
Kiefer Dec 23 '21

Ice2EV: Der er intet i det offentlige der kan gøres for det halve. DJØF'erne skal trods alt også have penge for at side og flytte papir rundt mellem hinanden...

Jeg kunne godt have tænkt mig der måske var lidt mere fokus på langsommere ladere ved f.eks. motorvejs samkørselspladserne. Der holder bilerne alligevel hele dagen og der er ikke behov for få lynladere der, men rigtig mange 3.7/11/22KW ladere.

/Martin

MOS
MOS Dec 23 '21

Jeg tænker, at transportmysteriets lommeregner trænger til nye batterier. Jeg ved ikke, hvordan de får 2 gange 3,5 procent af 150 millioner kroner til at give 7 millioner kroner. Heller ikke ved at fratrække 2 procent til administration.

Men det er vel den samme lommeregner, de har brugt til så mange andre større projekter ;->

Forummets indlæg er redigeret af MOS Dec 23 '21
Ice2EV
Ice2EV Dec 23 '21
Citat fra Kiefer

Ice2EV: Der er intet i det offentlige der kan gøres for det halve. DJØF'erne skal trods alt også have penge for at side og flytte papir rundt mellem hinanden...

Jeg kunne godt have tænkt mig der måske var lidt mere fokus på langsommere ladere ved f.eks. motorvejs samkørselspladserne. Der holder bilerne alligevel hele dagen og der er ikke behov for få lynladere der, men rigtig mange 3.7/11/22KW ladere.

/Martin


 

Det var derfor det skulle udliciteres!     ;-)     Til nogen der ikke var DJØF fra UNI

cth
cth Dec 24 '21

Ja papirflyttere har godt nok også overtaget i mit firma.

Samt endnu værre... på sygehusene.

Frygteligt....

 

God jul :-)

CanEl
CanEl Dec 26 '21


 

Citat fra MOS

Jeg tænker, at transportmysteriets lommeregner trænger til nye batterier.

den er god nok. de 2 x 3,5% var af 100 mil, da de 50 skulle gå til private arealer. 

MOS
MOS Dec 26 '21

@canel

Mysterium opklaret - batterierne er åbenbart gode nok alligevel. Så er det bare mig, der skal lære at læse ordentligt :-)

Forummets indlæg er redigeret af MOS Dec 26 '21