Loading...
dk

Audi mener at 700 km rækkevidde er nok | Tesla Forum

cth
cth Jun 2 '22

https://jyllands-posten.dk/article14059268.ece?shareToken=gparhtnpa907enbc0rvg8lkg

 

Om det er WLTP eller reel rækkevidde skriver de ikke.

 

Hvis det er reel rækkevidde ved minus 2 grader så er jeg til dels enig.

Ellers ikke.

 

Arpe
Arpe Jun 2 '22

Du har helt ret, Audi er ikke helt færdige ved 700 km rækkevidde, men tæt på. Mit ønske til rækkevidde er ~2 timer ved 150 km/t skal svare til cirka 60% af batteriet. Så jeg kan lade op mellem 10-70% per opladning. Med Model 3 effektivitet giver det 100-110 kWh batteri, måske man det i fremtiden godt kan lade sig gøre med helt ned til 90 kWh. 

Audi ser ud til at kunne ramme deres 700 km WLTP med 100-105 kWh (brugbart), men tror ikke deres effektivitet helt der hvor batteriet kan være meget mindre. 

700 km WLTP er dog meget tæt på at endestationen, hvis de har en effektiv varmepumpe så er det ikke helt dumt. Har selv Model 3 med 560 km WLTP, kunne godt finde på at skifte bil der har et sted mellem 650-750 km WLTP selvom vi ikke har været meget begrænset af bilen efter de første 50k km. 

cth
cth Jun 2 '22

Jeg havde 652 WLTP ved udlevering og jeg er da sådan set også tilfreds.

Men mine 1,5 års erfaring siger mig at 800 WLTP kunne have gjort lige det sidste og stillet mig helt tilfreds.

Man skal lige huske at det første år forsvinder ca. 5% af ens WLTP og derefter går det langsomt nedad.

Arpe
Arpe Jun 2 '22

Ja, bestemt. Tror jeg vil finde Lucid airs 115 kWh og +800 km WLTP alt for meget. Måske det lige vil kunne lade sig gøre at kører batteriet flat ned igennem Tyskland inden familien ville brokke sig. Alle andre steder vil jeg ikke kunne køre så langt i et stræk. 

Varmepumpe gør en kæmpe forskel eftersom jeg næsten ikke kan komme over 300 km om vinteren i den "gamle" Model 3. 

cth
cth Jun 2 '22

Det er ikke altid at rækkevidde er for at køre lange stræk.

Jeg kører sjældent over 2 timer før pause. Så den gamle S er fin til mig på lange stræk.

Det er mere sådan all round rart at kunne køre til udkants DK og køre rundt derude i dage og ikke tænke på ladning.

Ud over tab på batteri skal man jo også tænke på at man typisk kun har max. 90%, da man jo sjældent lader helt op.

 

Tror det er meget individuelt hvad man har brug for.

Jeg synes bare jeg nogle få gange kunne have ønsker mig lidt mere rækkevidde, men uden at det har været et problem som sådan.

 

Seppe
Seppe Jun 2 '22

Det er vel primært til de ture hvor man ikke har mulighed for at lade på destinationen og derfor skal kunne komme hjem igen at det virkelig batter. Ellers synes jeg næsten ladehastighed er vigtigere...

cth
cth Jun 2 '22

Hastighed savner jeg sådan set ikke...

Når nu jeg ikke kan komme til Esbjeg og retur, skal jeg jo ind og lade... men sjældent mere end 20 min.

Om det er 10 eller 20 min. betyder ikke noget for mig.

Men som nævnt er det individuelt...

Er du kørende sælger eller den dur kan jeg godt forstå hastighed betyder noget.

SuneH
SuneH Jun 2 '22

Enig med cth.

Det er primært i DK på ferier i det vestjyske, at man mangler range. Jeg kan huske en tur til Thorsminde, hvor sidste SuC var i Hedensted. Der er altså langt fra Hedensted nord for Vejle, og så tværs over Jylland til Ringkøbing og derefter nordpå til Thorsminde. Det var en tur over flere dage med overnatning i området i et sommerhus, hvor ejeren havde frabedt sig at vi ladede da han ikke mente husets instalationer var egnet til det. Der var vi nødt til at klatlade på diverse 11 kW ladere vi fandt. Det gik da, og vi kom også retur til Hedensted på vejen hjem, men der havde 800 km reel range da været nyttig og havde taget lidt stress ud

jramskov
jramskov Jun 2 '22
Citat fra Arpe

700 km WLTP er dog meget tæt på at endestationen, hvis de har en effektiv varmepumpe så er det ikke helt dumt. Har selv Model 3 med 560 km WLTP, kunne godt finde på at skifte bil der har et sted mellem 650-750 km WLTP selvom vi ikke har været meget begrænset af bilen efter de første 50k km.

Enig, en WLTP rækkevidde på >700km ville være rart. Vi oplever at vores TM3 LR AWD fra 2019 (WLTP 560km) har problemer med at køre fra Aarhus - Ringkøbing og retur om vinteren hvor den er 90% opladt. Vi kørte Aarhus - KBH og retur for nyligt i godt vejr, flugte cirka hastighedsgrænserne, men var vejarbejde og 80km/t et stykke af vejen over Fyn. Bilen var ladet til 95% og vi kunne være nået frem uden stop, men havde brug for at kunne køre lidt rundt og tilbage til en SuC på hjemturen, så det blev til et stop ved Køge SuC. 700km WLTP ville have gjort det muligt at nøjes med en opladning på hjemturen. Man skal heller ikke glemme dem der gerne vil køre med f.eks. campingvogn.

MOS
MOS Jun 2 '22

@SuneH

Jeg gætter på, at jeres tur til Thorsminde er fra dengang før Ikast SuC. Et smut forbi Ikast Suc ville have løst problemet. Der kommer også løbende nye hurtigladere ude i det vestjyske. Så det er spørgsmålet, om det overhovedet er nødvendigt med en elbil med så lang rækkevidde i fremtiden. Medmindre man skal til udkants-Sibirien med campingvogn i vinterperioden :)

SuneH
SuneH Jun 3 '22
@MOS - Ja, det var før Ikast SUC. Og der er en 75 kW lader ved RAH i Ringkøbing, den er også en fin mulighed.
Seppe
Seppe Jun 3 '22

Der er dukket en del Sperto ladere op i Ringkøbing Skjern kommune på det sidste. bl.a. 2x150kw i Søndervig

jramskov
jramskov Jun 3 '22

@suneH: Der er også Sperto ladere i Skjern og Tarm og for ganske nylig er der opsat ladere i Søndervig og ved Grillstedet mellem Ringkøbing og Videbæk. Det er RAH (der engang hed Ringkøbing Amts Højspænding) der sætter 8 stk op i området. Mere info her: https://rah.dk/wp-content/uploads/2022/03/RAH-opsaetter-otte-lynladere-i-det-vestjyske.pdf

Forummets indlæg er redigeret af jramskov Jun 3 '22
cth
cth Jun 3 '22

Jeg er sikker på at man ikke løber tør for strøm nogen steder.

Men det betyder man skal have styr på div. aftaler.

Er jeg helst fri for og det er jeg allerede nu, men med 800 WLTP ville det være helt sikkert :-)

lade hjemme og Tesla SUC samt destination med moromorladning er fint.

helst ikke andet.

 

 

Ice2EV
Ice2EV Jun 3 '22

@cth Hvad aftaler er det?

 

Der er indført Roaming mellem selskaberne. Ligesom din mobil, når du er i udlandet.

jramskov
jramskov Jun 3 '22

@Ice2EV: Ikke 100% - Clever har lige opdateret deres app så man kan betale på en række andre selskabers ladere, men Sperto er f.eks. ikke iblandt.

Cubic
Cubic Jun 4 '22

Er Clever appen så den nye "plugsurf" ? 

Jeg har plugsurf brikken, som så ikke virkede sidst jeg skulle bruge den i nødstilfælde.

Forleden dag var jeg på en længere tur i konens ikke Tesla bil, og den eneste opladnings mulighed jeg havde var ved Ionity Skanderborg, 2 ladere var defekte ud af 6 stk, derudover var der 3 standere offline og den sidste online stander, skiftede rundt mellem alle standerene, så en Norsk e-tron og jeg kørte stafet fra stander til stander, for at være heldige at ramme den stander der var online ( Det kan man da kalde plugsurf ha ha)

 

Hvad bruger i som "sikkerhedsnet" af ladeløsninger når i er rundt i danmark ?

Jeg har ikke fundet noget der virker 100%

jramskov
jramskov Jun 5 '22
Underligt at plugsurfing brikken ikke virkede. Har du tjekket i app’en at du har betalingsmiddel konfigureret?

Men ja, Clevers app/brik burde kunne bruges mange steder nu.
cth
cth Jun 5 '22

Man kan godt forstå nogen vælger Tesla bare på grund af ladenetværket.

Det med Ionity off line standere har jeg snart hørt mange gange.

Cubic
Cubic Jun 6 '22

@jramskov

Ja jeg har tjekket, og skulle lade ved en Clever stander, med 7 km tilbage, og ingen andre muligheder for ladning, udover den lader vi lige kom fra ca. 5 km væk, som var defekt.

Så er det svært, at holde den pædagogiske hat på hovedet.

Sider: 1 2 »