Sæder. Standard er 5 sæder. Skal du have du sæder til to dværge bag i koster det 35K plus afgift. Really, Tesla? Det virker umåde grådigt. Taler vi ikke om faste sæder? Eller er det med indbygget massage, sauna og 3D biograf til den pris? Men man ender jo nok med de 6 sæder som alle umiddelbart siger er det eneste der giver mening i en Model X. Så er det 25K plus afgift for de to dværge, til gengæld skal man leve med at ens taske på bagsædet hele tiden skvatter ned mellem de to sæder (der plejer min i hvert fald at ligge og rode rundt).
Teslas interiør har fået en del kritik omkring slitage på læderet i Model S. Det læder de bruger i USA er åbentbart ikke på højde med det vi kender fra Europa i high-end biler. Jeg har en Audi med 10 år på bagen, og bortset fra der hvor jeg har haft min mås de sidste 250KKM set alt fuldstændig ud som nyt. Jeg er iøvrigt ikke vild med alcantara i loftet, og vil egentlig hellere stof. Det koster 21K + afgift at få opgraderet til læder i Model X. Jeg tænker om man ikke kan være bedre tjent med at få det eftermonteret hos en dygtig autopolstrer i stedet for - det bliver nok ikke billigere end Tesla's tilbud, men måske det kun bliver en lille smule dyrere, men meget bedre. Iøvrigt absurd at ekstra prisen for lædersæder er den samme uanset antal sæder man vælger (igen virker det som om prissætningen er copy-paste fra Model S).
Premium opgraderingspakken tilbyder at fordøren åbner når du nærmer dig. Men betyder det at begge fordøre ikke kan åbnes automatisk inde fra bilen? Eller har den motorerne, og blot frakoblet walk-up opening? Jeg kan godt leve uden HEPA filteret, og hvis jeg alligevel skal have eftermonteret læder, virker 38K (plus afgift) som relativt mange penge for at få en dør til at åbne af sig selv, samt tågelygter man bruger 2 gange om året. Hvor er realitetssansen, Tesla?
Bagsiden af sæderne er i højglans poleret plastic. Hvis man nogensinde sætter sine unger ind på bagsædet med beskidte gummistøvler, kan vi nok alle regne ud hvordan det ender med at se ud i løbet af kort tid. Jeg tænker derfor at løsningen må være at sætte noget rimeligt robust mat vinyl-wrap på, som kan klare at blive vasket af, og potentielt kan skiftes når det ser for sørgeligt ud. Det burde være relativt simpelt at gøre.
Autopilot pakken koster 21K + afgift. Ved eftermontering koster den 25K. Nogen hos Tesla har tydeligvis dummet sig, for nu er det billigere at få det eftermonteret. Hvorfor gør de os egentlig ikke bare den tjeneste at det koster 21K eftermonteret. Jeg undrer mig over at de ikke tilpasser sig lidt mere til den virkelighed der er her i DK.
Vinterpakken er vist en no-brainer i DK, varme i sæder og rat på en kold vinterdag bliver let de 8K værd. :)
Ultra Hi-Fi - tja, det bliver i hvert fald noget knald at skulle eftermontere noget lydydstyr selv i den her bil går jeg ud fra.
Skal også helt klart have krog på. Det er jo Jylland det her. FWDs på genbrugspladsen FTW.
22" fælge til 38K plus afgift? Are you nuts. Det er Jylland det her. Helt klart et nej herfra, skal jeg have 22" på den køber jeg da bare nogen 3.parts til det halve bagefter, og bruger 20" fælgene om vinteren. Meeen, nu har jeg haft en stor 4WD med 22" fælge - ynder man at kaste sin bil ud i rabatten når man møder modkørende på en trængt lille vej, så varer det ikke ret længe før de er ovale.
Dekor - egentlig ville jeg gerne have CF i den. Men igen 8K plus afgift for 7 stykker dekoration. Min kones Superb havde træindlæg og har fået 3M børstet aluminium folie på. Du kan hverken se eller mærke forskel fra the real deal, bortset fra at det ikke er så koldt som rigtigt alu.
Der er vist gået rigtigt fedterøv i den herfra.
Hvad har I gjort jer af overvejelser?
Lars
