Loading...
dk

OPSANG og lang rant! Kom ind i kampen og nyd det sjoveste stykke legetøj på kloden! Eller sælg bilen og kom videre i teksten... | Tesla Forum

Jabba
Jabba Mar 2 '16
Jeg skal af med noget luft. Hermed en opsang og påmindelse til dem der:


1) Har fået kolde fødder efter køb af TMS.

2) Forventer at en TMS SKAL kunne bruges som cykelstativ eller trække en tarvelig Brenderup trailer.

3) Har købt over evne.

4) Har spekuleret i at tjene eller holde penge på bilen og får dårlige nerver af at kigge på Bilbasen.

5) Springer flere prisklasser op fra deres gennemsnitlige ICE bil og kun kan tåle et positivt økonomisk udfald, baseret på deres regneark - og iøvrigt får dårlige nerver når de kigger på Bilbasen fordi brugtprisen er en del af regnestykket.

6) Er overrasket over hvor bred og lang bilen er, når det for helvede ikke er en VW Up mikrobil.

7) Ikke har påskønnelse for eller erfaring med ICE biler i det dyrere segment og dermed ikke forstår eller værdsætter hvor godt man har det som TMS ejer. 

8) Stresser over rækkevidde og derfor kører bilen med slukket varme (og luffer/halstørklæde og hue på) og snegler efter lastbiler så ofte man kan komme til det.

9) Er ved at besvime når de finder ud af hvor meget 19" eller 21" dæk og fælge koster.


Man kan også sige det sådan her... Har du ikke sat dig ind i tingene og/eller kan du kun tåle et positivt økonomisk udfald, så sælg bilen med det samme og få ro på nerverne igen.


Det er mildest talt irriterende at læse om alle de urealistiske/unormale forventninger der er til en relativt billig, højtpræsterende luksusbil der er helt i front på teknologisiden. 


Selvom jeg synes at TMS er helt uden for traditionel kategori og at man derfor ikke kan sammenligne direkte med ICE biler i premiumsegmentet, så vil jeg alligevel stille et par eksempler op:


Hvor mange kører rundt i en BMW 7-serie med trailer bag? Muligvis nogle stykker - men det ser sgu helt forkert ud i min optik. Hvor mange Maserati Quattroporte ejere er mere fokuseret på at smække cykler bag på, end på dens flotte design UDEN cykelstativ eller anhængertræk? Hvor mange Audi A7/S7/RS7 ejere bider negle over brugtbilsmarkedet lige efter de har købt bilen som NY? Hvor mange stangspringer fra en Ford Fokus 1.6 til en Mercedes S500/S63 AMG og går helt i selvsving over brugtpriser, forbrug og priser på hjul?


Kig iøvrigt på afskrivning på ovennævnte biler på Bilbasen.



Sæt istedet pris på at TMS:

- Leverer en køre- og totaloplevelse der er "second to none"

- Accelererer vanvittigt og kører sikkert 

- Har så mange funktioner som 99.9% af biler på markedet ikke har

- Har den bedste type Autopilot funktion på markedet

- Er super flot og skiller sig ud fra alle de triste gennemsnitskasser på vejen

- Er "levende" og jævnligt tilegner sig nye spændende funktioner via softwareopdateringer

- Har en app der konstant udvikles og har en masse brugbare og avancerede funktioner

- Har en lækker stor og intuitiv skærm som er lysår foran andre biler's betjeningspaneler

- Er den fedeste gadget for den voksne dreng

- Har et usædvanligt lavt servicebehov i forhold til alle biler og i særdeleshed luksusbiler


Man får vanvittigt meget for pengene når man køber en TMS. Det er jeg helt overbevist om nu efter et par måneders ejerskab. Jeg har næsten 2 årtiers erfaring med biler i Mercedes C-klasse, E-klasse og S-klasse segmentet og har arbejdet 8 år i bilbranchen tidligere. Der er intet der kommer tæt på den pakke man får i en TMS i forhold til prisen og teknologien.


25W Xenon (i Europa) vs. 35W Xenon eller langsom bagrudeopvarmning skuffede mig lidt i starten da jeg stadig betragtede TMS som en normal bil. Der gik ikke længe før det blev opvejet 1000 gange af alle fordelene og TMS oplevelsen som helhed.


Sætter man ikke pris på alt det den kan og repræsenterer, men istedet vælger at betragte den langt mere udfra et økonomisk perspektiv (som iøvrigt ikke er helt ringe) og forventer den leverer driftsøkonomi og afkast som de gamle statsobligationer... Og samtidigt forventer at bilen både skal kunne accelerere som en sportsvogn og køre lige så langt som en støjende dieselhakker, men uden støj... Så sælg den for fanden. Jeg så meget heller at den fik et bedre hjem.


TMS'en lider ifølge min mening af at den er den eneste virkeligt anvendelige elbil rækkeviddemæssigt. Det, kombineret med at den er blevet hypet om en bil man ikke kan tabe penge på, har også tiltrukket Hr. og Fru Jensen. Fred være med det. Det er dejligt at se en større skare af Tesla ejere. Men ikke når en del af den skare ifølge min overbevisning burde vente med at slå til på en Model 3 eller en brugt TMS, når markedet  er blevet endnu mere mainstream og batteriteknologi og ladeinfrastruktur udbredes yderligere.


Uanset, er jeg ikke i tvivl om at Tesla Model S eller X for den sags skyld er et slagtilbud uden lige og det er et privilegie at få lov til at eje og opleve et sådant køretøj/legetøj.


Det er forventligt at mange danskere afholder sig fra at gøre brug af dette slagtilbud. Også dem med pengene til det. Der er selvfølgelig dem der bor i lejlighed uden lademulighed eller dem der skal have en rækkevidde hvor de kan hoppe rundt i hele Danmark uden optankning. Men det er er langt fra alle der står i den situation. De har sandsynligvis ikke prøvet bilen og har øjensynligt ikke tilnærmelsesvis forståelsen af hvilket fantastisk stykke teknologisk legetøj det er. Det tager lidt tid at erfare. Desværre ved de ikke hvad de går glip af.


Imellemtiden takker jeg hver eneste dag de højere magter for min TMS. Glæden starter om morgenen med foropvarming af kabinen fra App'en. Jeg sætter mig ind i bilen og kigger på kalenderen der påminder mig om mine aftaler for dagen. Derefter slår jeg ratopvarmningen til, efterfulgt af sædevarme til den store af ungerne der sidder bag, mens jeg nyder den sidst valgte sang fra Spotify som naturligvis startede automatisk da døren blev åbnet. Vi når frem til skolen hvor bilen automatisk har hævet sig til High ved vejbumpene, da den husker min tidligere indstilling. Ungen smides af og herefter triller jeg mod kontoret. På landevejen bliver jeg lige påmindet om fartgrænsen i displayet, så jeg ikke kommer til at få en bøde. Jeg svinger op på motorvejen og slår Autopiloten til. Imellemtiden har bilen lige sænket sig til Low. Jeg når frem til kontorets parkeringsplads. Døren åbnes og lydstyrken på musikken sænkes automatisk, så kollegaerne ikke forstyrres. Jeg forlader bilen og den låser automatisk efter nogle sekunder. 


Det er sgu en perfekt start på dagen og jeg glæder mig til det er fyraften, hvor jeg triller hjem med Autopilot og automatisk fjernlys i vinterperioden.


Mit øre-til-øre smil er alle pengene værd. Det er mageløst.

The_Stig
The_Stig Mar 2 '16

Du glemte lige at fodre guldfiskene - altså dem i forlygterne:-) - men akvarium er jo Standard i en Premium Car ikke sandt? Som tidligere nævnt var ventetiden mellem reservationen i marts 15 til leveringen i november 15 væsentlige bedre end oplevelsen af ejerskabet!


Skal i øvrigt til service med "vidunderet" i morgen - desværre mente serviceteknikerne hos Tesla ikke, at den alenlange fejlliste kunne udbedres inden for de 3 timer der er afsat! men hva´fan´den har jo også kørt 7.000 og intet holder evigt....

Forummets indlæg er redigeret af The_Stig Mar 2 '16
tintin
tintin Mar 2 '16
Jabba. Det er bare spot on. 
Jabba
Jabba Mar 2 '16

Citat fra The_Stig

Du glemte lige at fodre guldfiskene - altså dem i forlygterne:-) - men akvarium er jo Standard i en Premium Car ikke sandt? Som tidligere nævnt var ventetiden mellem reservationen i marts 15 til leveringen i november 15 væsentlige bedre end oplevelsen af ejerskabet!


Skal i øvrigt til service med "vidunderet" i morgen - desværre mente serviceteknikerne hos Tesla ikke, at den alenlange fejlliste kunne udbedres inden for de 3 timer der er afsat! men hva´fan´den har jo også kørt 7.000 og intet holder evigt....


Hvad afholder dig fra at udskifte den med en bil som du istedet for at brokke dig over, vil nyde og blive glad for? Det er da ren masochisme at fortsætte dit TMS ejerskab når du øjensynligt ikke er glad for bilen.

Kiefer
Kiefer Mar 3 '16
Jabba: Jeg kan godt følge den en del af vejen. Men som en der har kørt Mercedes fra W124, W202, W202, W203, W164, W211 og W221 så vil jeg blot sige at en Tesla er ikke en Mercedes når vi snakker samlekvalitet. 


Der mangler de stadig en hel del endnu. Prøv bare og kør hånden over de forskellige kanter og samlinger uden på bilen, de var nok ikke gået igennem kvalitetskontrollen i Stuttgart. 


Det skal så siges at Tesla der er kommet et stykke af vejen, min bil nummer 2 har da haft langt færre fejl end bil nummer 2, men dermed ikke sagt at den ikke har fejl, lige nu ser det ud til at den fejler og skal genstartes når den modtager en softwareopdatering. 


Jeg må så nok sige at jeg er fløjtende ligeglad med om den har 25w eller 35w zenon, eller om anlægget spiller bedre eller dårligere end andre biler, er mig også ligegyldigt :-) 


Din idé med at den har verdens fedeste skærm i bilen, den vil jeg nok godt anfægte lidt, havde Tesla prioriteret 0-100 på skærmen som de prioriterer 0-100 på hastigheden af bilen, kunne jeg måske have givet dig ret, men den indbyggede browser er godt nok noget af det værste "#€% jeg længe har oplevet af en browser, selv en ældre NetScape Navigator på en Windows ME kunne have gjort det bedre.


Teslas idé om serviceniveau er da på højde med alle andre biler, de anbefaler hvert 20.000 km og vil have ikke mindre end 6.000,- for et sådant, det har jeg aldrig oplevet at skulle betale for et service hos Mercedes, der er på det nærmeste dobbelt op, det synes jeg rent ud sagt er uartigt på en elbil hvor de ikke laver meget andet end at skifte sprinklervæske.


Når vi snakker køreoplevelse, har du prøvet en MB W222 som jo idag er nogenlunde samme prisklasse som en Tesla, her kan vi altså snakke køreoplevelser, og det er ikke noget jeg siger, der findes youtube vidoer hvor man tester de to biler op mod hinanden og hvor en W222 vinder. Jeg må ærligt tilstå at skulle jeg vælge mellem to biler til 1.8 mill, så er jeg ikke sikker på det ville blive en Tesla igen, her er udbuddet af BMW 7-serien eller en MB W222 S-klasse bare lige en klasse for sig selv. Tesla kunne fint sammenlignes med en BMW 5-serie eller en MB E-klasse, men så heller ikke mere efter min mening.


Hvad jeg så godt vil give dig ret i, er at Tesla er pt. den eneste rigtigt brugbare el-bil på markedet.


/Martin

 

TwoChops
TwoChops Mar 3 '16
+1 til Jabba
Knudsen
Knudsen Mar 3 '16
@Jabba: +1


Er helt enig - og godt skrevet.


Jeg selv gik i gang med at undersøge sagen for knap 1 år siden - og brugte derfor en del tid på dette forum - og ud fra mit kørselsbehov samt samenholde med daværende økonomi på min næsten nye Passat, kunne jeg se at det ville være tæt løb med Passat'en. Skulle dog lige hoste op med en pæn slat ekstra til Tesla'en, men dette kunne friværdi i huset hjælpe med, til en rente på 0,5% og kurs 102. 


I dag har jeg en bil som giver mig en køreglæde jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve i egen bil. En fantastisk ting, efter min målestok, er de features som bliver opgraderet som tiden går - og nye kommer tilmed til efterhånden. Det finder man ikke i nogen som helst anden bil overhovedet, mig bekendt.


Og ja, kvaliteten kunne man visse steder godt ønske sig bedre - men igen, det kom ikke som en overraskelse.


Så alt i alt rammer Tesla'en fulstændig plet i forhold til mine forventninger, set i forhold til "cutting-edge techonology", performance, samt forventet samlet økonomi. 


Så Jabba: Fulstændig "spot-on" - og helt enig...!


Forummets indlæg er redigeret af Knudsen Mar 3 '16
Knudsen
Knudsen Mar 3 '16
@Kiefer: Er enig i at en MB W222 er en fed bil i følge de test og review jeg har set, men den er bare ikke økonomisk inden for min rækkevidde. Så ja - Men omvendt så får tesla nok problemer her i DK i 2020 når afgifter er fuldt indfaset - til den tid er der altså bare andre alternativer som sikkert er bedre investeringer (eller knap så ringe om man vil). Men lige pt. og med de priser vi har nu, er Tesla'en bare et super godt tilbud.


Jabba
Jabba Mar 3 '16
Kiefer: 


Det kommer selvfølgelig helt an på hvad man går op i. Jeg købte ikke min TMS pga. samlekvalitet eller mangel på samme. Det er ikke noget som hverken min familie, mine venner eller jeg selv går op i, på trods af at jeg normalt er en detaljenørd. Mht. samlekvalitet går jeg op i om bilerne rasler og knirker og her har jeg ihvertfald indtil videre intet at sætte en finger på. Jeg har ingen planer om at udstille min TMS på biludstilling hvor samlinger bliver gået efter med en tættekam. Men jeg kan da godt forstå at man gerne vil have en bil der er "stramt" samlet. 


Når jeg siger fedeste skærm taler jeg om størrelsen, konceptet og UI funktionalitet. Ikke browser som jeg alligevel aldrig bruger. Når jeg anvender de seneste systemer fra Mercedes, Audi og BMW med joystick er jeg ved at få lange nosser over hvor besværligt det er at manøvre frem og tilbage. Og det er ikke særligt intuitivt for undertegnede.


Køreoplevelsen for mig handler ikke om et flyvende tæppe der absorberer alle ujævnheder. Hvis det var det jeg gik op i, så kunne en Citroen med hydraulisk undervogn være et billigt alternativ til en MB. Jeg sammenligner desuden ikke to biler i 1.8 millioners klassen. Jeg sammenligner min fuldt spec'et 85D som jeg gav lidt over 900K for. Men ellers sammenligner jeg normalt slet ikke, da jeg synes det er æbler og bananer. 


Køreoplevelsen for mig er en kombination af mange ting, men det altafgørende er motorkraften, accelerationen, responsen, det øjeblikkelige drejningsmoment og den lydløse kraftoverførsel. Alt det som en elmotor kan levere og en brændstofsdrevet motor ikke kan. Der kan det være ligemeget om det er en S-klasse eller A-klasse, de kan ikke hamle med det som jeg lægger vægt på. Desuden har jeg endnu ikke oplevet så godt et traction control system i glat føre, som det der er på min 85D. Maksimal acceleration klares helt ubesværet og uden dramatik, Min erfaring med nyere ICE biler er god, men accelerationen bliver reduceret på en mindre responsiv måde, mens ESP/TCS/XXX system får styr på grebet. 


Derudover er selv de nyeste skud fra tyskerne stadig langt bagud på softwareopdateringskonceptet. Det i sig selv giver mig en kæmpe glæde ved at eje en TMS. Siden jeg fik min bil nogle måneder med Autopilot har den via opdateringer tilegnet sig fuldautomatisk parallelparkering, perpendicular parking, Spotify, Summon, m.v. Det er så genialt! 

De gamle bilfabrikanter har det med at sælge dig softwareopdateringer enten direkte eller via service når bilen kom på værksted. Og så er det usynlige opdateringer som ECU motorjustering og anden form for optimering, men intet du kunne røre ved eller opleve som sådan.


Som nævnt kommer det an på hvad man lægger vægt på. Men for mig byder en fuldt udstyret TMS med dual motor på en mageløs pakke af funktioner, gimmicks, udstråling og køreoplevelse, som gør at jeg kun ville overveje at udskifte den med en TMX. 

larsenjan
larsenjan Mar 3 '16
@Jabba, jeg er enig i dine betragtninger. Du glemte bare alt brokket om SuC, og hvem der må lade hvornår og hvormeget. Hvorfor købe en elbil til 800.000+, for at holde og lade på en SuC og spare 30kr
Mit eneste irritations moment ved Tesla, er at mundtlige aftaler ikke overholdes. Og service idag ikke er hvad jeg betalte for.
Jabba
Jabba Mar 3 '16

Citat fra larsenjan @Jabba, jeg er enig i dine betragtninger. Du glemte bare alt brokket om SuC, og hvem der må lade hvornår og hvormeget. Hvorfor købe en elbil til 800.000+, for at holde og lade på en SuC og spare 30kr
Mit eneste irritations moment ved Tesla, er at mundtlige aftaler ikke overholdes. Og service idag ikke er hvad jeg betalte for.

Jeg er helt enig. Både hvad angår SuC og til tider dårlig/uprofessionel forretningsførelse fra Tesla's side enten grundet manglende erfaring i branchen eller pga tingene går for hurtigt. Jeg har oplevet andre issues hos andre mærker og jeg bliver lige tvær hver gang.


Jeg synes dog at jeg oplever megen imødekommenhed fra Service Centret med de ting jeg har bedt dem om at udbedre. Deres Service Advisors får en thumbs up. Hvor nogle af deres såkaldte Service Concierges er nogle "skolepiger" som jeg godt kunne undvære. Jeg vil bare tale med Service Advisor/værkfører med det samme.


Det jeg taler om i denne tråd er udelukkende bilen/produktet. Og her er jeg en meget glad kunde.

PEB
PEB Mar 3 '16
@Jabba. Enig, dog ved jeg ikke hvad lang rant betyder?
webercarbmann
webercarbmann Mar 3 '16
Godt skrevet Jabba. 


Jeg har personligt ingen erfaringer med ICE biler i luksus klassen, så for vores vedkommende er TMS helt uden sammenligning.  

Mht. den rent økonomiske del af ejerskab så er vi stadig glade. Jeg tror på at prisen pr. kørt km i det lange løb ender med at være meget fornuftig. Husk, jo mere du kører i bilen jo bedre økonomi :) Jeg håber at vi når 50.000 km i år. Eneste virklige problem jeg har er, at det er min kone der har bilen til daglig. Jeg må nøjes med Yaris, men jeg har heller ikke så langt......

En ting dog: Tåber der holder og blokerer SUC.. For fanden da.....!



P85DK
P85DK Mar 3 '16
@Jabba - der vil altid være fan boys and haters. Jeg kan godt forstå nogle er skuffet efter at bilen er blevet hypet så meget, jeg tror roligt at du regne med at 25%, måske endda op til 40% af dem som købte efter at det blev annonceret at der ville komme afgift, de ville aldrig nogensinde have købt en Tesla hvis afgiftsfritagelsen var fortsat. Deres købsbeslutning blev kunstigt fremprovokeret.


Personligt fik jeg min i marts 2015 efter at have overvejet at købe en i flere år, men det var først d. 10.10.14 da de lancerede P85D med 700 hk og 3,4s 0-100 at jeg var helt overbevidst. Derfor var det så meget mere skuffende at finde ud af at bilen 'kun' har 469 hk og at jeg først må starte stoppeuret når jeg har accelereret 1 fod. Bilen knirker og kvalitetsmæssigt er den amerikansk, hvilket jeg kan leve med. Det svære er Teslas noget løse omgang med fakta. Overordnet er jeg glad for bilen og har en underlig fornemmelse når jeg sætter mig i en Panamera, en M6 eller CL63 - fede biler, men jeg kan ikke lade være med at tænke på at de bruger benzin (og meget af det) hvilket overrasker mig, da jeg ikke anser mig selv som miljøbevidst ud over det sædvanlige. Så når Tesla får fingeren ud og finder mine manglende HK, så vil jeg være 100% tilfreds. 


Her er en lille artikel om Tesla om købsoplevelser, om hvordan folk som er short i aktien prøver at tale den ned etc. Der er nogle hårde ord og de er måske ikke alle korrekte, men der er sjældent røg uden ild et eller andet sted: 


'I have a friend who spoke with EV engineers at several top companies and they all think – after having done teardowns – that the Tesla motor design is junk, completely incapable of long life under the rapid acceleration that Musk likes to promote so heavily.'


http://www.businessinsider.com/whitney-tilson-on-teslas-model-x-2016-3?IR=T



Jabba
Jabba Mar 3 '16
PEB: Rant er vel engelsk for tirade/svada. En lang strøm af meninger og ord, hvor man lukker luft ud :)


Nostromo: Kan godt følge dig. Kørte tidligere X5 E70 og var glad for HUD, omend det alligevel distraherede mig til tider. Brød mig dog ikke så om iDrive, ligesom jeg heller ikke er fan af Mercedes' Comand eller Audi's MMI.

SuneH
SuneH Mar 3 '16

Skønt med et godt rant, Jabba. Kan godt følge dig.

Tror der er tre (mindst!) slags Tesla-ejere:

1. Supercar entusiasten, som sammenligner den med en Maserati, Ferrari eller Porsche. Her hører du vist til :-) De synes bilen er et røverkøb ift andre biler med tilsvarende ydelse. De hr taget The Full Monty incl. Opticoat Pro+ og synes det nærmer sig en forbrydelse af sætte træk og tagboks på. Alt under 300 wh/km skulle forbydes!


2. Teknologi-nørden, som synes software updates, apps, stor skærm, streaming mm er for fedt. De dyrker Elon på samme måde som Apple fans dyrkede Steve Jobs. De leger med Summon og elsker gadget-faktoen ved autopiloten.


3. Øko-hippien, som har drømt om en elbil med en ordentlig rækkevidde og plads til hele familien. Og gerne en trailer :-) Dette segment har betalt 2-3 gange mere for deres TMS end de nogensinde før har givet for en bil. De har typisk skiftet fra en 6-8 år gammel Passat, og for dem er økonomien også vigtig. Der går sport i at køre under 220 wh/km.


Det er klart, at der er forskellige forventninger og vægtninger af økonomi, service, ydelse mm i disse tre segmenter. Og det er så det du oplever.


Jeg synes bare det er fedt, at TMS appellerer til en bred skare af mennesker, som har glæde af bilen på hver deres måde :-) 

Forummets indlæg er redigeret af SuneH Mar 3 '16
Gronhund
Gronhund Mar 3 '16
@SuneH: 4. type (som allerede er nævnt længere oppe):
  Panik købere, som "blev presset" til at købe efter de så at afgiften ville stige.
Jeg ville nok ikke have købt en, hvis det ikke var pga. det. Og så er der nok også lidt 2 og 3 i mig ;-)
@Jabba: Jeg vil til en vis grad give dig ret i #1, men det er nok også lidt at sætte det på en spids (hvilket jeg også går ud fra var ideen i dit indlæg :-) Men Kiefers #5 vil jeg nu også til en vis grad skrive under på.
Så konklusionen er vel, at selv om vi (næsten) alle har en Tesla, så er vi forskellige!
Og dette er min dyreste bil nogen sinde (dyreste køb nogen sinde pånær huset), og jeg havde aldrig regnet med, at jeg skulle give så mange penge for et køretøj (lige som så mange andre herinde).
Kiefer
Kiefer Mar 3 '16
Suneh: der er jo også hybridtypen: Øko hippien der godt kan lide store biler som arbejder med IT gadgets til daglig ;-)


Man skal passe på med at gøre diskussionen sort/hvid sådan ved vi jo alle godt at verden ikke fungerer. Der er fejl på alle biler uden undtagelse. Min W221 var det værste "#€% jeg nogensinde havde brugt penge på, selv om det skulle forestille at være det bedste MB kunne præstere. Jeg var rigtig glad for at skifte den ud med en Tesla.


Teslaen har klart nogle fordele frem for andre bilmærker, hvor oplever man en tekniker skriver klokken 22 om aftenen fordi han alligevel er på arbejde og da lige logger på bilen for at fejlsøge!


Min oplevelse efter nu at have haft Tesla i 2 år, er at det bliver til hver dag. Men sådan er det jo nok med alle forelskelser, den første store kærlighed bliver mere og mere dagligdags ind til man efter 25 år finder ud af man bare lever med hinanden med de små fejl hver især nu en gang har ;-) 


Nu skal jeg jo så passe på med at sammenligne mit bilkøb med ægteskab, jeg har trods alt efter 14 år ikke skiftet konen ud, men derimod skiftet bil et utal af gange :-)


/Martin

The_Stig
The_Stig Mar 3 '16

Citat fra Jabba
Citat fra The_Stig

Du glemte lige at fodre guldfiskene - altså dem i forlygterne:-) - men akvarium er jo Standard i en Premium Car ikke sandt? Som tidligere nævnt var ventetiden mellem reservationen i marts 15 til leveringen i november 15 væsentlige bedre end oplevelsen af ejerskabet!


Skal i øvrigt til service med "vidunderet" i morgen - desværre mente serviceteknikerne hos Tesla ikke, at den alenlange fejlliste kunne udbedres inden for de 3 timer der er afsat! men hva´fan´den har jo også kørt 7.000 og intet holder evigt....


Hvad afholder dig fra at udskifte den med en bil som du istedet for at brokke dig over, vil nyde og blive glad for? Det er da ren masochisme at fortsætte dit TMS ejerskab når du øjensynligt ikke er glad for bilen.


Du skal da endelig blive pigesur bare fordi vi er nogle der ikke står med armene over hovedet og siger halleluja bare fordi der er en prædikant på scenen der råber og skriger og indoktrinerer folk der er fortabt til ikke at tvivle!


Hvis du synes du skal bruge spalteplads til dine ytringer så må du forholde dig til at der skal være plads til andres mening :-)  - min mening er stadig, at en TESLA er som et Apple produkt: flot og fuld af software, men ganske ubrugelig til et langt og slidsomt arbejdsliv. Omvendt er det jo forventeligt af en fabrik der er så ung! så der er ingen grund til hard feelings - om 75 år skal de nok komme på samme standard som vores sydlige nabos evner til at fremstille kvalitets "værktøj" problemet er så bare at deres konkurrenter så har 150 års erfaring! Men er TESLA ikke bare den standard som Amerikanerne kan mobilisere? +- en træskolængde? eller at cm. og mm. er mere præcis end tommer :-)

Kiefer har absolut et fornuftigt syn på sagen - set med mine øjne....      

Jabba
Jabba Mar 3 '16

Citat fra The_Stig
Citat fra Jabba
Citat fra The_Stig

Du glemte lige at fodre guldfiskene - altså dem i forlygterne:-) - men akvarium er jo Standard i en Premium Car ikke sandt? Som tidligere nævnt var ventetiden mellem reservationen i marts 15 til leveringen i november 15 væsentlige bedre end oplevelsen af ejerskabet!


Skal i øvrigt til service med "vidunderet" i morgen - desværre mente serviceteknikerne hos Tesla ikke, at den alenlange fejlliste kunne udbedres inden for de 3 timer der er afsat! men hva´fan´den har jo også kørt 7.000 og intet holder evigt....


Hvad afholder dig fra at udskifte den med en bil som du istedet for at brokke dig over, vil nyde og blive glad for? Det er da ren masochisme at fortsætte dit TMS ejerskab når du øjensynligt ikke er glad for bilen.


Du skal da endelig blive pigesur bare fordi vi er nogle der ikke står med armene over hovedet og siger halleluja bare fordi der er en prædikant på scenen der råber og skriger og indoktrinerer folk der er fortabt til ikke at tvivle!


Hvis du synes du skal bruge spalteplads til dine ytringer så må du forholde dig til at der skal være plads til andres mening :-)  - min mening er stadig, at en TESLA er som et Apple produkt: flot og fuld af software, men ganske ubrugelig til et langt og slidsomt arbejdsliv. Omvendt er det jo forventeligt af en fabrik der er så ung! så der er ingen grund til hard feelings - om 75 år skal de nok komme på samme standard som vores sydlige nabos evner til at fremstille kvalitets "værktøj" problemet er så bare at deres konkurrenter så har 150 års erfaring! Men er TESLA ikke bare den standard som Amerikanerne kan mobilisere? +- en træskolængde? eller at cm. og mm. er mere præcis end tommer :-)

Kiefer har absolut et fornuftigt syn på sagen - set med mine øjne....      


The_Stig: 

Pigesur? Langt fra. Jeg forventer blot at et voksent menneske som er utilfreds med deres bil, job eller liv gør noget ved det. Som jeg siger til mine kollegaer der konstant er kede af det. Gør noget ved det. Hvad enten du konfronterer problemet/chefen med det foremål at ændre dit arbejdsliv til det bedre eller vælger at finde et nyt job, det er ligegyldigt. Men bliver man ved med at brokke sig over lugten i køkkenet og samtidigt forholder sig passivt - ja det har jeg svært ved at acceptere. 


Var jeg i din situation, ville jeg have udskiftet bilen for længst med en Mercedes eller lignende og kommet videre i teksten. Det ville sgu drænne mig for vigtig energi at være så utilfreds. Jeg oplevede det med en tidligere bil - den fik sparket - og vupti så var ikke mavesur længere.


Iøvrigt har jeg de seneste 6 år brugt iPhones som slidsomt arbejdsredskab på farten i Danmark samt på mine forretningsrejser kloden rundt 120 dage om året. Jeg har ikke haft nogle synderlige problemer. Jeg er ikke iPhone fanboy, men ser ikke noget bedre alternativ i Android baserede telefoner, som jeg iøvrigt betragter som ligeværdige alternativer.



P85DK: Ja, jeg er så long på TSLA af forskellige årsager som faktisk har mere med Gigafactory at gøre end med bilerne. Jeg har også investeret i SCTY.
Jeg deler din skuffelse hvad angår de 700HK af rene principielle årsager. Dog vil jeg sige at det for mig ikke ville gøre nogen forskel i praksis. Jeg går op i præstationerne og ikke specifikationerne. Så hvorvidt den har 700HK eller 469HK så accelerer din P85D stadig som en superbil op til motorvejshastighed.

SuneH:Jeg er nok en kombination af køber 1 og 2. Jeg har faktisk også et grønt gen i mig og investerer i grøn/alternativ energi. Dog kører jeg min TMS fuldstændigt som jeg kørte min ICE biler - dvs. uden hensyntagen til forbruget og rækkevidde. Alligevel rammer jeg vel et gennemsligt forbrug på ca. 250Wh/km, så det er ikke fordi jeg kører som en tosse. Men har jeg lyst til at køre lidt friskt så gør jeg det.
Jeg synes også det er dejligt at se en bred skare af TMS ejere. Og er faktisk helt katolsk om folk køber den af den ene eller anden årsag. Det eneste jeg appellerer til er at folk sælger skidtet hvis de ikke kan lide den eller har dårlige nerver på. Jeg ser med andre helst at der kun eksisterer Tesla ejere der i det store hele absolut er glade for deres bil(er). Alt andet er livet for kort til.


Sider: 1 2 3 4 »