Som mange ved, har jeg tidligere tilbudt mine Tesla "services".
Og nu da Model 3 endelig kommer til DK, er dette især et opråb til dem, der er i overvejelsesfasen og kunne bruge noget vejledning og råd.
Med andre ord, tilbyder jeg mig som uvildig rådgiver til dem som skulle overveje at købe en Tesla. Selvfølgelig helt uden beregning.
Betragt mig som en form for uofficiel Tesla ambassadør, men hvor jeg deler ud af både sure og søde erfaringer (heldigvis er der flest søde).
Jeg synes generelt at Teslas sælgere og produktspecialister er søde og dygtige, men de er trods alt ikke helt uvildige. Derudover oplever jeg at de fleste Tesla medarbejdere ikke kender til bilerne og tips/tricks lige så godt som os nørdede ejere. Sidst, men ikke mindst, er der heller ikke tilstrækkeligt med tid til at gennemgå alt i detaljer. Slet ikke i disse travle Model 3 dage, hvor de knapt har tid til at tage telefonen.
Udover gennemgang af bilen, svarer jeg på relaterede spørgsmål man måtte have, såsom opladning, rækkevidde, service, faldgrubber, muligheder, tips og tricks, m.v.
Mødes gerne i København og omegn efter aftale. F.eks. med udgangspunkt i Køge Supercharger, hvorefter vi f.eks. kan besøge andre typer ladestationer, m.v.
Mange herinde kan naturligvis tilbyde det samme og det vil jeg også opfordre til hvis tiden er til det. Men hvis I kender nogen der overvejer at købe en ny Tesla og I ikke selv har tiden til det, så send dem gerne min vej.
Jeg hjælper også gerne dem der overvejer at købe brugt Tesla, men potentielle købere af nye biler får første prioritet. Det skyldes bl.a. at jeg gerne vil være med til at øge Tesla vognparken, nu når salget stadig er så sørgeligt som det er.
Mit kendskab til Tesla dækker efterhånden hele modelprogrammet. Fra Model S 70-P100D, Model X 75D-100D og Model 3 Performance som jeg prøvede i USA.
På sigt tænker jeg at jeg vil gøre det samme med andre elbiler, efterhånden som jeg får erfaring med dem. Men lige nu gælder det udelukkende Tesla.
Send en PM (direkte besked), hvis det har interesse. Hold jer ikke tilbage. Så finder vi en dag.
Hvis du ikke er forumbruger endnu, kan du sende en besked til ultraportables(snabel a)gmail(punktum)com
Bemærk, dette er et tilbud om at mødes. Har desværre ikke tålmodighed til at skrive frem og tilbage. Jeg er heller ikke ofte på dette forum længere, så forvent ikke svar i denne tråd, udover at jeg måske iblandt opdaterer med info.
Til gengæld afsætter jeg gerne et par timer, så vi kommer hele vejen rundt.