REDUCERET LADEEFFEKT/-HASTIGHED
LADEGRUPPEN ER NU BLEVET TIL ET GRUPPESØGSMÅL MED NU 400 DELTAGERE, DER HAR SENDT EN STÆVNING TIL RETTEN. RETSAGEN KØRER NU SOM ET GRUPPESØGSMÅL PRIMÆRT FINANSIERET AF BILERNES RETSHJÆLPSFORSIKRINGER. DEADLINE VAR JULI 2021 FOR AT DELTAGE.
HVIS DU IKKE ER MED MEN KUNNE TÆNKE DIG AT KOMME MED I EN EVT. NÆSTE RUNDE SÅ SKRIV TIL teslaladning@gmail.com.
I Norge kører en lignende sag. I første retsinstans fik deltagerne tilkendt 136.000 Nkr i erstatning. Sagen kører nu videre, da Tesla har anket dommen.
Nedenunder kan du læse starten på Ladegruppen
En gruppe af ejere af Model S årgang 2012-2015, som gentagne gange har konstateret et tydeligt fald i ladeeffekt/ladehastighed på SuC.
Ejere af biler med batteripakkerne 70 kWh og 85 kWh skulle alle være ramt af Teslas sw.opdateringer siden forsommeren 2019. (For øvrige modeller kun en lille andel).
Denne opdatering (ver. 2019.20.1) og efterfølgende har begrænset ladeeffekten og dermed yderligere forlænget ladetiden (0-80%) med mindst 12 minutter – hvilket for nogle er en uacceptabel forringelse af bilens egenskaber, og i strid med det som køberne blev stillet i udsigt, da de købte bilen. (De fleste ser nu en ladetid på godt 60 minutter, hvor Tesla ved salget oplyste 40 minutter (0-80%)). Kurven (for 85(D) kan ses i stort format under FOTOS.
Tesla i Danmark vil ikke anerkende dette som en fejl, da de hævder, at batterierne er slidt pga. brug, og 8-årsgarantien derfor ikke dækker (hverken undersøgelse, reparation eller udskiftning). Alt tyder derfor på at batterierne bliver slidt/nedbrudt langt hurtigere end forventet. Det prøver de så at kompensere for med en softwareneddrosling af ydelserne til stor gene for kunderne (ladetidsforlængelse og/eller rækkeviddebegrænsning samt værdiforringelse af bilerne). Tesla har i nu snart 1 år vidst dette uden at orientere og spørge kunderne, som uden at kende følgerne har været tvunget til at installere opdateringerne for ikke at miste garantien.
Det kan vist ikke være lovligt!
NEDENSTÅENDE ER EN DEL AF DEN OPRINDELIGE INDLEDNINGSTEKST PÅ TRÅDEN
For at samle relevante erfaringer og kræfter er dette gruppeemne startet.
Alle de nævnte ejere, som er interesseret i at deltage/bidrage i/til et overblik over omfanget og en samlet henvendelse til Tesla, om at tilmelde sig gruppen – gerne med data og kommentarer.
Oplys venligst hvilken MODEL - ÅRGANG du kører, sammen med bilens VIN NR.
SEND VENLIGST PM MED DIN E-MAILADRESSE og TELEFONNUMMER til Steen ("Ledsager"), som står for medlemslisten.
Du kan læse alle de indlæg som nogen har skrevet om den øgede ladetid på tråden her: Flabet besked fra Tesla
Jeg har i dag ladet på SuC i Middelfart. Jeg har nøje noteret ladeeffekt ned for hver 1% og plottet dataene ind sammen med mine andre ladekurver. Ladekurven fra i dag er med FW 2020.8.2 og er den sorte kurve.
(Klik på grafen for større version)
Min bil er en Model S 85D og er fra 2015.
Det skal nævnes, at batteriet nok ikke har været optimalt varmt, men de gule stiplede linjer i power meteret var forsvundet kort før ankomst til SuC. Jeg lagde mærke til, at den tilsyneladende ikke forvarmede batteriet, selvom SuC var valgt i navigationen. Det undrer mig lidt, men det kan være, at den syntes, at batteriet var varmt nok og at det ikke kunne betale sig at varme det yderligere op, da ladehastigheden alligevel ikke ville blive ret meget højere. Det kan også være, at den har undladt at varme batteriet i et forsøg på at spare på strømmen, da jeg ankom med kun 3% SoC på batteriet. Det ser dog ud til, at batteritemperaturen ikke har været nogen stor begrænsning for ladeeffekten. Min erfaring er, at hvis man kommer ind med for koldt batteri, så er starten af ladekurven flad (ligesom de 2 af de lilla kurver) eller endda stigende (ligesom den orange kurve).
Min konklusion er, at ladehastigheden ikke er blevet bedre efter den seneste FW opdatering.
Ladetiden målt fra 10% SoC til 80% SoC tog 62 min., altså lidt over 1 time. Den var kun nået fra 3% SoC op til 56% SoC på de 40 min., man må holde der på SuC, så jeg har kun været lidt småkriminel i dag for at gennemføre opladningen. Det er ikke længere realistisk at køre på langtur, da man ganske enkelt ikke kan nå at få nok strøm på batteriet inden for de max. 40 min., man må lade.
Er det den samme gruppe hvor vi i fællesskab og med hjælp fra FDM rejser et krav mod Tesla, eller er det her ‘den anden gruppe’ som vil selv?
Det er den samme gruppe, PeterE, som vi blot laver lidt reklame for. Vi er mange, men jo flere jo bedre.
Godt, tak Ledsager - undrede mig bare over at jeg ikke havde adgang til den lukkede gruppe.Det er den samme gruppe, PeterE, som vi blot laver lidt reklame for. Vi er mange, men jo flere jo bedre.
Jeg har en Tesla Model S85. Det tager mig præcis 2½ - 3 timer at lade bilen op med Supercharge.
Fra ca. 5% til 100% og 10% - 80% ca 1½ time.
Det er vildt, så lang tid det tager, når man regner med at det tager 40min at lade 10%-80%
PeterE: Det mente jeg da også at man havde som tilmeldt af gruppen her på teslaforum.
Tror selv på, at vi med en "kampagne" sagtens kan komme op på f.eks. 100 medlemmer eller mere - og så kommer vi langt i en sag for et par tusinde kroner pr medlem, og mon dog ikke de fleste ville ofre det i en så sikker sag. Slagplan og strategi lægges af styregruppen og skal selvfølgelig ikke diskuteres her - da Tesla jo nok læser med.
Enig, der blev leveret over 3000 Model S i slut ‘15 og mange har det her problem. Og bilerne har nu en markant lavere gensalgsværdi.PeterE: Det mente jeg da også at man havde som tilmeldt af gruppen her på teslaforum.
Tror selv på, at vi med en "kampagne" sagtens kan komme op på f.eks. 100 medlemmer eller mere - og så kommer vi langt i en sag for et par tusinde kroner pr medlem, og mon dog ikke de fleste ville ofre det i en så sikker sag. Slagplan og strategi lægges af styregruppen og skal selvfølgelig ikke diskuteres her - da Tesla jo nok læser med.
@ollos, vrøvl nyere biler lader jo fint det er kun de gamle batterier der har problemet og intet med kapacitet at gøre. Du har også altid kunnet se destination chargere så det er bare en kærkommen Update.
@HemligNemlig: Mon ikke ollos med ladekapacitet mener ladeeffekt. Og nej, du har ikke altid kunnet se destination chargers. Så når ollos skriver, at det kunne "tyde på ....." er det helt korrekt. Så at kalde det vrøvl finder jeg urimeligt.
Selvfølgelig ved Tesla, at det er blevet problematisk at tage på langtur med de nye lange ladetider, og de gør alt for at skjule dette for så mange ejere som muligt - de forhindrer sågar f.eks. mig i at poste på deres eget forum (forums.tesla.com). Det stinker langt væk af lukkethed og manipulation. Jeg forestiller mig, at det ender i en rigtig alvorlig sag mod Tesla, om ikke andet, når sandheden kommer frem i medierne.
At Tesla ikke også har begrænset de nyere S´ere og X´ere, viser derfor absolut ikke, at disse biler ikke har køleproblemer. Derfor kan disse meget vel tænkes at blive "neddroslet" senere (når Tesla føler at den første "storm" har lagt sig). Som jeg kan ser, er problemet først blevet løst med 3´ernes kølesystem (hvor battericellerne er limet til "kølerøret", som samtidig er bedre udformet og skal køle færre celler).
Situationen nu er: Alle S´ere (85 og 70 kWh - produktionsophør 2. og 5. md. 2016) er begrænset over hele opladningsforløbet. S/X (90 kWh) er begrænset fra 0 til 40% SoC. S/X (100 kWh) er hævet op til 50% SoC og derefter begrænset. S75 og Model 3 er uændret.
@hilbert, jeg har kunnet se destination chargers i flere år så det er altså ikke nyt!
Det er muligt han mener noget andet end det han skriver men jeg forholder mig til det han skriver og det er altså vrøvl.
Det er jo stadig hurtigere at lade på SUC så hvorfor skulle de tilføje dem når de ved de lader langsomt, det hjælper jo intet så det modargument passer altså heller ikke hilbert. Det er da bare et opdatering alle kan få gavn af i intet andet.
Havde du ladet hurtigere på 3 part ville din påstand give mening.
@ollos Tak for info om ikke-Tesla ladere. Det er vældig rart på langture at kunne finde andre ladere end Tesla's når man er på farten. Og der er en del ladere med 50kW og måske også nogen med mere ?
Hilbert@ Er du virkelig blacklistet på Teslas eget forum både her og i udlandet?
Mig bekendt er der kun et forums.tesla.com - det amerikanske.
Man skal have deres godkendelse af sit normale login på Tesla for at kunne kommentere. Det bad jeg om og fik besked om, at det var godkendt, men jeg kunne stadig ikke skrive. Sendte besked om dette og har siden intet hørt. Hvorfor ved jeg ikke. Men du kan jo selv prøve, om du kan skrive der. Hører gerne hvis de lykkes, og hvordan.
Det virker som om kritik af ladehastigheden bliver afledt på dette forum, men man kan jo have så mange konspirationsteorier - men mærkeligt er det, da problemet er så markant.
min lader med under 40kw de sidste par gange. jeg lagde i øvrigt også mærke til at normalt plejer bilen at larme helt vild fra køle/blæser når det går stærkt med opladningen på SC - det er ikke længere aktuelt for med under 40 kw opladning er det tilsyneladende ikke længere nødvendigt at køle.....den er relativ tavs mens den lader.
det må jo så betyde at problemet ikke er varme i batteriet (som med apple) har var. begrundelsen som jeg husker det at batteriets intene impedans stiger med slidtagen og der for fordre lavere strøm for ikke at der skal afsættes varme i batteri og deraf ødelæggelse/brandfare.
@Niels: Efter at have studeret Teslaens kølesystem, er det min overbevisning (indtil andet er bevist), at kølesystemet er fejlkonstrueret og derfor ikke køler cellerne som tiltænkt. Derfor må Tesla nu, for ikke at overbelaste/nedbryde batteriet, nøjes med at lade, som om bilen intet batterikølesystem havde. Derfor går kølekompressoren heller ikke igang ved SuC-ladning som tidligere.
Man kan vel sige, at vi ladningsmæssigt nu kører rundt i f.eks. en gammel Nissan Leaf. Ikke velegnet til langture - som var grunden til at jeg i 2014 købte en (alt for dyr) Tesla.