Loading...
dk

EON "all-inclusive" inkluderer ikke UFC stationerne | Tesla Forum

jramskov
jramskov Apr 27 '20

EON bør vist skifte navn på deres produkter til "EON something-included". 

Der var lige en der smed dette i en Facebook gruppe: https://www.eon.dk/privat/strom-til-din-elbil/oplad-hjemme-og-pa-farten/all-inclusive-home.html

 

Her er relevant afsnit:

Priser

Du betaler ét fast beløb om måneden i abonnement for opladning via din E.ON-ladeboks derhjemme og/eller på offentlige ladestandere og hurtigladere. Vores lynladere vi har opsat i samarbejde med Clever betaler du seperat, prisen for E.ON kunder er 5,55 kr. pr. kWh. Du betaler for dit abonnement bagudrettet. 

 

Bemærk andensidste sætning omkring lynladere. Indtil videre har de jo været gratis men det stopper vist snart. Opladning på UFC ladestationerne forbliver inkluderet hos Clever ser det ud til.

Det kommer ikke til at betyde det helt store for os selvom vi har EON. Vi hoppede på EON intro tilbud til 579kr/mdr da vi købte vores Model 3. Vi lader yderst sjældent andre steder end hjemme, så det giver stadig mening for os men jeg kan sagtens se det give mening for andre at droppe EON.

Forummets indlæg er redigeret af jramskov Apr 27 '20
selsoe
selsoe Apr 27 '20

5,55 kr/kWh for abonnenter! Jeg tør ikke tænke på hvad det kommer til at koste for os andre.

jramskov
jramskov Apr 27 '20

Godt vi har Super Chargers.

PL
PL Apr 27 '20
Vi har også introtilbuddet, så vi er heller ikke ramt af 750kwh-grænsen endnu og ved ikke med dette.

Men jeg synes virkelig det er problematisk at de kan ændre så meget i præmisserne for et abonnement, når etablerings- og afviklingsomkostninger er så store ift. det månedlige abonnement. Hvordan undgår man som forbruger at blive fanget i et abonnement som ikke passer til ens behov, men som er for dyrt at slippe ud af?
Ice2EV
Ice2EV Apr 27 '20

Såvidt jeg har forstået er UFC'erne opført med EU tilskud. Hvordan kan man så gøre forskel? 

 

Clever skriver:

Vælg frit. Du har ubegrænset adgang til alle vores ladestandere – også vores store lynladestationer. Du kan lade din bil ved indkøbscentre, langs motorveje og rundt om i by og på land. Vi dækker bredt og udvider hele tiden netværket.

 

Så tilsyneladen tilbyder Clever ladning på UFC i abonnementet.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Apr 27 '20
jramskov
jramskov Apr 27 '20

@PL Ja, det er rart og lidt overraskende at os med introtilbuddet ikke er ramt af 750kWh grænsen - indtil videre. Ved ikke med dette. UFC stationerne er stadig gratis for alle. Medmindre jeg får en mail eller et fysisk brev fra EON forventer jeg UFC fortsat er med i mit abonnement. Det er en væsentlig ændring og sådan noget skal de give os kunder besked om. 

Burnix
Burnix Apr 27 '20

Det er da både træls og frækt, synes jeg. Ud over min TM3, så har jeg en e-Golf (24 kWh) og jeg har adskillige gange kørt fra trekantsområdet til Odense og ikke kunnet lade på den ene DC lader, der var på Kildebjerg Nord (nu er der så lige kommet en ekstra der). Og i stedet for at vente, så har jeg akkurat kunne nå Fredericia og så lade der. Det er selvfølgelig ikke optimalt at optage en UFC med en e-Golf, men der har aldrig været fuldt optaget. Den mulighed ryger så nu.

Også frækt, fordi UFC stationerne faktisk fremgår af "E.On Drive" app'en på ligefod med alle andre E.On ladere. Har da aldrig før hørt om produkter, hvor man skal betale roaming hos udbyderens egne produkter - hvori består samarbejdet så??

PL
PL Apr 27 '20
Citat fra jramskov

Medmindre jeg får en mail eller et fysisk brev fra EON forventer jeg UFC fortsat er med i mit abonnement. Det er en væsentlig ændring og sådan noget skal de give os kunder besked om.

Helt enig. Og sådan en fik jeg også vedr. 750kWh loftet i januar, men den blev trukket tilbage senere samme dag, fordi jeg ikke var omfattet af det. 

jramskov
jramskov Apr 27 '20

Der er flere der har skrevet til EON om ændringen og har fået svar retur. Ved dog ikke om det er folk med introtilbuddet, men jeg forventer at få et brev fra dem snart hvor de informerer om ændringen.

 

MOS
MOS Apr 27 '20
Citat fra PL
Men jeg synes virkelig det er problematisk at de kan ændre så meget i præmisserne for et abonnement, når etablerings- og afviklingsomkostninger er så store ift. det månedlige abonnement. Hvordan undgår man som forbruger at blive fanget i et abonnement som ikke passer til ens behov, men som er for dyrt at slippe ud af?

For det første ville jeg aldrig tegne et abonnement, hvor det koster en bondegård at slippe ud af det igen. Det er simpelthen for stor en risiko at løbe. Men det er jo nemt at være bagklog.

Hvis man allerede er (bonde)fanget i abonnementet og de laver ændringer, der er til ens ulempe, så skal det naturligvis varsles. Og så kan man jo bruge varslingsperioden til at søge efter andre græsgange. Men ja, det kommer jo så nok til at koste en bondegård at slippe ud af abonnementet. Betragt det som lærepenge og tænk dig om, før du tegner dit næste abonnement.

Man kan naturligvis også bare bide i det sure æble og acceptere de nye vilkår.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Apr 27 '20
selsoe
selsoe Apr 27 '20

Ja, det koster vel opsætning af en ny lader at slippe ud af abonnementet. Det er jo det der er så gak i låget ved det danske lademarked, at man er nødt til at skifte en velfungerende lader ud fordi man ønsker at skifte udbyder. Det er mange tusind kr der skal tjenes hjem for at det er en god forretning.

bskaarup
bskaarup Apr 27 '20
Citat fra selsoe

Ja, det koster vel opsætning af en ny lader at slippe ud af abonnementet.

Hvis du opsiger dit abonnement

E.ON ejer ladeboksen, og du betaler 2.500 kr. for at få taget den ned, hvis du opsiger dit abonnement, fordi en autoriseret elektriker skal afmontere ladeboksen. Du må ikke selv tage den ned.  

KimT
KimT Apr 27 '20

Den holder ikke - specielt ikke for os med en boks der har rødt CEE stik.

Har hørt om folk der bare har sendt boksen til dem, og hvis det er en mulighed, så få din egen elektriker til at pille boksen ned.

baldur
baldur Apr 27 '20
Citat fra bskaarup
Citat fra selsoe

Ja, det koster vel opsætning af en ny lader at slippe ud af abonnementet.

Hvis du opsiger dit abonnement

E.ON ejer ladeboksen, og du betaler 2.500 kr. for at få taget den ned, hvis du opsiger dit abonnement, fordi en autoriseret elektriker skal afmontere ladeboksen. Du må ikke selv tage den ned.  

 

Skal det være deres elektriker? Det tvivler jeg på er et lovligt krav de kan stille. Det kommer derudover ikke dem ved hvordan den kom ned, så længe den ikke er beskadiget. 

selsoe
selsoe Apr 27 '20

2500 + køb og installation af ny ladeboks. 10.000?

Forummets indlæg er redigeret af selsoe Apr 27 '20
BKC
BKC Apr 27 '20
Gider eon overhovedet at være på det danske lademarked? 5,55 kr. er da direkte røveri fra deres egne kunder. Alle Tesla kunder med et eon abonnement og der må være en del, må da fravælge UFC og vælge Tesla SC, som alle steder ligger tæt eller i nærheden af hinanden. 
Forummets indlæg er redigeret af BKC Apr 27 '20
jramskov
jramskov Apr 27 '20

Jeg tænker heller ikke de får særligt mange nye kunder med det stunt. Jeg ville ikke vælge dem i dag.

HemligNemlig
HemligNemlig Apr 27 '20

Kender med de gamle bokse til rødt stik man selv satte op skal naturligvis ikke betale 2500kr for at få den ned ugen, den tager man selv ned og sender retur eller aftaler aflevering. Bekræftet af E.on.

selsoe
selsoe Apr 27 '20
De 2500 for nedtagning gør ikke den store forskel ift barrieren ved at skifte udbyder. Det koster stadig mange tusind at oprette sig hos Clever eller bare at købe og installere en boks uden tilknytning til udbyder. Det er i sig selv enormt konkurrencehæmmende.
Ice2EV
Ice2EV Apr 27 '20

Sjovt nok så genere det mig at skulle betale abonnement for PC. Men hvis jeg skulle blive træt af EON, så generer det mig ikke at smide 2500 efter at pille deres boks ned.

 

Eller rettere, jeg slår sgu nok bare sikringen fra og piller kablerne fra selv og sender boksen til dem. Hvorefter jeg så nok vælger en lader med tesla knap og får en lokal elektriker til at sætte den op.

 

Det kostede små 10 k at få den sat op. Men har sparet ca 25.000 på eldrift iforhold til den benzin drift vi havde før.. Så om ikke andet, så er boksen afskrevet. 

Sider: 1 2 3 4 5 »