Loading...
dk

EON "all-inclusive" inkluderer ikke UFC stationerne | Tesla Forum

jramskov
jramskov Apr 29 '20

Den prissætning vil betyde at det næsten udelukkende vil være folk med et clever abb. der kommer til at bruge dem. Der er da ingen Tesla ejere uden Clever der vil lade der og resten vil da kun gøre det i nødstilfælde. Jeg har svært ved at se det skulle give mere indtjening.

Tesla har selv finansieret deres ladestationer og der koster det 2,9kr/kWh
CLEON der har fået tilskud fra EU: 6kr/kWh

 

baldur
baldur Apr 29 '20
Hvorfor koster det 4,6 kr/kWh i Norge imod 6 kr/kWh i Danmark? Strømmen er også afgiftsfri her.
jramskov
jramskov Apr 29 '20

EON's beslutning forstår jeg slet ikke. Kan ikke se mange vælge at blive kunde ved dem fremover.

PeterE
PeterE Apr 29 '20
Citat fra jramskov

EON's beslutning forstår jeg slet ikke. Kan ikke se mange vælge at blive kunde ved dem fremover.


 

Enig, det er en underlig beslutning - når det er sagt, så er jeg faktisk en ret tilfreds EON kunde. Jeg har en all-incl aftale, jeg betalte ingenting for boksen oprindeligt, jeg lader hjemme (næsten) hver nat og jeg har max behov for SuC eller lign 10 gange om året. 

jramskov
jramskov Apr 29 '20

Ifølge EON vil de tabe penge på hvis de inkluderede dem i deres abonnement fordi ladestationerne er dyre. En pris på 5,55kr betyder sandsynligvis at folk holder sig væk og dermed har de ingen indtjening. Det virker ikke helt gennemtænkt.

 

Ice2EV
Ice2EV Apr 29 '20

Hvor meget koster sådan en 100/150 kWh lader opsat?

Eller en 350 kWh lader der kan loadshare, så er der 2 der napper 175, så er der ikke mere saft. Men kommer der 7 Nissan Leaf'er, så kan de alle få max. Skulle der så være en der suger max saft, så i det øjeblik hans vogn siger nu skal vi reducerre, så kan andre få max, ligesom på tesla's, som bare kun har 2 på sættet.

KimT
KimT Apr 29 '20

Mener at have hørt omkring 350K for en 100/150, og over 1mill for en 350kW.

Det var vist Erik fra Sperto der kom med de priser.

Bare se prisen for en 24kW DC boks : https://www.sperto.dk/produkt/ies-keywatt-wallbox-dc-lader/

Forummets indlæg er redigeret af KimT Apr 29 '20
baldur
baldur Apr 29 '20

Hvis vi regner med en Tesla Supercharger er i brug 30% af tiden og den gennemsnitlige ladehastighed er 70 kW samt en fortjeneste på 1,5 kr/kWh fås at Tesla har en fortjeneste på cirka 250.000 kr per år per ladestander.

Jeg ved ikke hvad Tesla betaler for en superlader, men på verdensplan må de være den suverænt største aftager af lynladere. De producerer dem nok delvist selv. Konklusionen er at Tesla har færre udgifter end andre.

Det med at vi betaler for superladerne via en overpris på bilerne holder ikke en meter for os der ikke har gratis strøm med i prisen. Tværtimod må superladerne være en temmelig god forretning for Tesla på nuværende tidspunkt.

At de andre ikke kan få en business case til at hænge sammen skyldes åbenlyst at de ingen kunder har på deres ladere. Se på Greve efter at Ionity satte prisen op.

Bianco
Bianco Apr 29 '20

Belægning er nok nærmere 30% af tiden i alm arb.tid. = 10% af døgnet.

Mener at have hørt at en Supercharger (version 1) kostede 200-300.000,- alt inkl. Og så er det vel at mærke tilslutningen til elnettet der er den dyreste del.

I gamle dage bestod superchargerens backend af et skab med 12 stk. Model S dual-ladere per to standere. Sådan en dual-lader solgte de den gang til 12.000,- så en det giver da et prej om omkostningen per stander.

PeterE
PeterE Apr 29 '20

Vi kan alle få sat en ladeboks op derhjemme, og vi ved alle at det koster 12-15000,- Når By og Havn i deres - både nye og nuværende - p-huse estimerer omkostninger til opsætning, så taler de om 100.000,- stykket.

MOS
MOS Apr 29 '20
Citat fra baldur

Hvis vi regner med en Tesla Supercharger er i brug 30% af tiden og den gennemsnitlige ladehastighed er 70 kW samt en fortjeneste på 1,5 kr/kWh fås at Tesla har en fortjeneste på cirka 250.000 kr per år per ladestander.

Jeg tror, du rammer rimelig skævt i din antagelse. Min fornemmelse baseret på adskillige besøg på Tesla SuC er, at de generelt har en belægning på langt under 30% i gennemsnit. Indrømmet - der er tidspunkter, hvor der er stor travlhed på SuC. Men så er der naturligvis også tidspunkter på døgnet, hvor jeg (og de fleste andre) ikke kommer på SuC - f.eks. om natten. Så her står de stort set tomme. Det er dog i sagens natur den første situation, man i praksis oplever mest (og husker), da de fleste typisk besøger SuC på de samme tidspunkter af døgnet.

En hurtig overslagsberegning bekræfter min fornemmelse: 8000 Teslaer i Danmark, der hver kører 20.000 km/år, giver i alt 160.000.000 km/år. Med et gennemsnitsforbrug på 200 Wh/km giver det et totalt forbrug på 32.000.000 kWh. Hvis vi antager, at ca. 10% af al opladning foregår på SuC, giver det ca. 3.200.000 kWh ladning på SuC i Danmark. Med 136 SuC stalls fordelt på 10 lokationer giver det ca. 23.500 kWh/år pr. stall. Hvis vi antager en gennemsnitlig ladeeffekt på 70 kW, giver det en gennemsnitlig ladetid på hver stall på 336 h/år. Eller mindre end 1 time pr. døgn.

Ud fra ovenstående tror jeg, at dit estimat af Teslas fortjeneste er næsten en størrelsesorden ved siden af. Det, der nok redder dem, er, at de sikkert kan sætte SuC op relativt billigt pga. skalafordele. Jeg mener, at hurtigladestandere skal blive mere udbredte, for at få priserne ned. F.eks. er 1 mio. kr. for en 350 kW stander jo det rene vanvid! Det må kunne gøres langt billigere. Det er jo en langt højere kW-pris end min egen 11 kW ladeboks derhjemme, selv hvis jeg regner omkostninger til installation, gravearbejde osv. med. Og normalt bør prisen pr. kW falde en del, når man skalerer op til så store anlæg. F.eks. koster et 350 kW stik nok ikke 30 gange så meget som et 11 kW stik. Der skal heller ikke graves 30 gange så meget for at lægge et 350 kW kabel i jorden. Og kablet er nok heller ikke 30 gange så dyrt osv.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Apr 29 '20
mbk
mbk Apr 29 '20

@MOS

Nu kommer alle de Norske ejere også gennem Danmark til resten af EU, jeg har da selv mødt nogel NO nummerplader, jeg ret sikker på at de danske superladere ikke er dimensioneret efter antal ejere i Danmark, men mere at SE/NO kan køre gennem gennem landet.

Hvis man skal have sin egen transformator eller lign, så kan prisen for en installation blive pænt høj, superladere planlægges nok dels efter:

- Beliggenhed

- Adgang til netinstallation med tilpas ledig kapacitet.

- En ejer som er villig til at give parkeringsplads eller betale nogle anlægsomkostninger/forbrugsomkostninger.

 

Men som behovet vokser bliver installationerne også billigere. Hvis du tager noget 'first principle', så koster den der væglader hos Sperto 80.000kr og vejer 68 kg, hvis de solgte 10x eller 100x så mange kunne de designe et mere cost effektivt design, samt have bedre skala i produktionen, og prisen kunne måske komme ned i 10-20.000 kr klassen. F.eks indeholder en frekvensomformer mere aktivt effekt elektronik og en 15kW Danfoss står til 11.000:

https://dk.rs-online.com/web/p/frekvensomformere/8918849/

baldur
baldur Apr 29 '20

"Belægning er nok nærmere 30% af tiden i alm arb.tid. = 10% af døgnet."

Det ændrer sådan set intet ved pointen. Så er tilbagebetalingstiden 3 år i stedet for 1 år.

10% er dog urealistisk IMHO. Det svarer til at hver stander kun er i brug 2 timer i døgnet. Det tror jeg fint kan være tilfældet på et nyt "uopdaget" site, men de store steder er udbygget efter at kunne servicere trafikken. Eksempelvis når Køge blev udvidet, så var det fordi 12 standere ikke længere var nok.

Hvis vi ser bort fra tiden efter Corona, så kan du godt regne med at der til enhver tid er mindst et par standere i brug i Køge. Også om natten. 2-3 standere svarer til 10%, så selv om natten har vi en belægning på 10% + .

Gad om nogen (andre end Tesla) har lavet statistisk på det? Navigationen kan remote se hvor mange standere der er i brug, så det må være muligt at poll'e de data.

jramskov
jramskov Apr 29 '20

@mbk Ja, det var vist ikke udelukkende pga. af de danske Tesla ejere der blev lavet installeret SuC'ere hele vejen ned gennem Jylland :)

Ice2EV
Ice2EV Apr 29 '20

Hvis man kan tjene en stander hjem på 3 år, så var det da ikke det ringeste sted man kunne anbringe sine hårdtbeskattede kr.

 

Jeg kunne da forestille mig behovet for noget 100+ kW i eks . Frederikshavn, Struer/Holstebro, Esbjerg, Odense, Svendborg..... Sjælland kræves mere lokal kendskab end det kørsel jeg bedriver til at vurdere, men der vist nogen der snakkede om nordsjælland var tyndt besat med hurtigladere, kunne forestille mig Sjællandsodde og sydpå imod Gedser og Rødby også kunne være steder med gode muligheder.

 

Dertil skal de bare startes med visa/dankort/mastercard, ikke alt det pladder med er du med i klubben mulle.

 

 

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Apr 29 '20
PeterE
PeterE Apr 29 '20
Fra EON:
 


Hej Peter

 

Tak for din mail.

 

Lynladerne bliver installeret og driftet af et selskab, der består af CLEVER og Powered By E.ON. Adgang til lynladerne har indtil videre været gratis, men det har ikke været en fast del af abonnementet for E.ON Danmarks kunder.

 

Det er nu meldt ud at man er klar til at tage imod betaling fra d. 4. maj 2020, så vi er gang med at planlægge overgangen og fastsætte ”slutdatoen”, så vores kunder får rimeligt varsel og mulighed for at reagere i god tid.

 

Udmeldingen sker via direkte mail, og via vores Facebook side.

 

Man har i abonnementet naturligvis fortsat adgang til vores hurtigladestandere (50 kW) langs motorvejene, og de ”almindelige” 11 kW standere. 

 
Forummets indlæg er redigeret af PeterE Apr 29 '20
jramskov
jramskov Apr 30 '20

Kan se på Facebook at flere har fået svar fra EON og at de lige vurderer om det er den rette strategi de har lagt: 

"Ja, vi kan forstå at CLEVER har valgt at inkludere lynladning i deres abonnementer. Årsagen kender jeg desværre ikke, men vi ser selvfølgelig på hvad vores konkurrenter gør - og vigtigst; lytter til tilbagemeldingerne fra vores kunder - i det videre forløb."

 

PeterE
PeterE Apr 30 '20

Mit bedste gæt er at de lytter til deres kunder, så brug nu hver isæt lidt energi på at spørge dem på mail om det kan passe at all inclusive faktisk ikke er all inclusive...

 

Afsted til hest, send nu med det samme en mail til EON. Jeg spørger selv Clever, og de har et godt tilbud til nuværende EON kunder - bare for at kende markedet.

Forummets indlæg er redigeret af PeterE Apr 30 '20
jramskov
jramskov Apr 30 '20

"Powered by" samarbejdet har fået €10 mill. til at lave 180 UFC stationer: https://www.danskenergi.dk/...ra-norge-til-italien

Det er mere end 400.000kr/UFC station. Aner ikke hvad en station koster, men det er da et pænt tilskud.

Ice2EV
Ice2EV Apr 30 '20

Hvorfor er det lige at EU betaler tilskud til etablering i Norge? De er da kun et eller andet løst medlem.

10 mill EUR er jo også en slags penge. Når man endda tager i betragtning at placeringen eks i Haverslev virker sådan lidt ups.

Sider: « 1 2 3 4 5 »