Du er for vild MOS!
Har selv kørt 6034 km. i sidste kvartal med et snit på 178 Wh/km.
Lå på 170 samme kvartal sidste år. Jeg har skrevet ind i vores doc.
143 i snit. Kører du aldrig motorvej ?
synes det er fantastisk at nogle kan komme derned, ved dog ikke hvordan det kan lykkes.
Det er økonomikørsel, min fine ven! Det handler mest om lav hastighed, ligge i læ bag ved lastbiler (når det er muligt), spare på varme og A/C. Se evt. flere tips & tricks i mit indlæg #244.
Og jo, jeg kører skam en del motorvej. Pendler mellem Odense - Kolding. Derudover en del blandet kørsel på landeveje og i byen.
Det er dels for økonomien, dels for miljøet/klimaet, dels for trafiksikkerheden, dels for at undgå stress, dels for konkurrencens skyld og så også bare fordi vi er nogle, der er nørdede! :-) Det er sjovt at prøve af, hvor langt man kan drive teknikken til grænsen.
Se f.eks. div. videoer på youtube, hvor folk ser, hvor langt de kan hypermile på én opladning. Det kan tage det meste af et døgn, når man snegler sig af sted for at spare på de dyrebare elektroner, inden den til sidst går i turtle mode og man får sved på panden over, om man nu når tilbage til ladestationen eller om man strander på en øde landevej. Se, det kræver dedikation! Nogle synes nok, det må være røvkedeligt tidsspilde, mens andre synes det er fascinerende spændende. Hver sit temperament.
Jeg vil nok prøve at køre økonomisk i 3. kvartal også. Så har jeg i det mindste nogle super gode forbrugstal for et helt år i træk. Og så har jeg et godt sammenligningsgrundlag med nogenlunde ensartet økonomikørsel, så jeg har en idé om, hvad jeg personligt kan opnå på alle forskellige tidspunkter på året.
Jamen, min får da også lov til at strække ben en gang imellem. Jeg er ikke religiøs. Jeg kører dog økonomisk langt størstedelen af tiden. Jeg kunne sagtens gå endnu mere til ekstremerne, men det gider jeg ikke i et helt kvartal i træk; man skal jo også nyde sin bils performance. Når det er sagt, så nyder jeg også den afslappede kørsel bag en lastbil med 90 km/h på AP. Det virker afstressende på mig.
Så er endnu et kvartal gået. Jeg kom til at resette triptælleren allerede 1. sept., da jeg fejlagtigt tænkte, at kvartalet sluttede der. Så jeg har vedhæftet fotos af triptælleren, der viser hhv. forbrug i juli-aug. samt i sept. Vha. lidt talgymnastik kommer jeg frem til, at kvartalets samlede resultat bliver: Kørt i alt 10.633 km med et snit på 149 Wh/km.
Det "tårnhøje" forbrug (ift. mit 2. kvartal!) skyldes en tur til Sydfrankrig i sommerferien. Alene på denne ferietur (godt 4000 km), kørte jeg med et snit på hele 170 Wh/km. Her fik den pedal med over 200 i timen på den tyske Autobahn og der blev også flittigt brugt A/C. Jeg fik dog regenereret en del energi på vej ned af de franske alper, så helt slemt blev det alligevel ikke.
Resultater kan skrives ind i regnearket her:
https://docs.google.com/spreadsheets/d/1CL7SYBpgC0S2q3Ly5ieY2MHwZEU0x4je9Fo1SCMSKNU/edit#gid=1451954255
Flot resultat MOS!
Jeg fik selv kørt 4086 km. i sidste kvartal og mit gennemsnit var 176 Wh/km
Det var nøjagtig samme forbrug som i samme kvartal 2016 med 176 Wh/km dog med 5512 km. kørt.
@Gronhund
Ja, det har du nok ret i. Jeg vil prøve, om jeg ikke kan komme bare 5-10% højere op i løbet af det næste år. Har allerede tændt for varmen et par gange, så det burde hjælpe lidt på forbruget ;-)
Arhh jeg gik op til 176 sidste dag. Det er mit, by far, bedste kvartal indtil videre. Jeg har også helt nyt køremønster og et kvartal uden en Alperne tur. Det har blevet meget danske landevej kørsel og det blev 15-20% lavere for mig.
176 Wh/km er åbenbart standardforbruget i en Model S :-)
Vi skal vist ned på decimalerne for at få afgjort rækkefølgen: 2. Gronhund, 3. Oscarsson, 4. Lannister.
Jeg er imponeret - selv om jeg fratrækker vores tur til Syditalien komme jeg blot ned på 191 Wh/km og jeg har også en 70D:-( I øvrigt 'oplyser' EvTripPlanner.com at en 75D er ENDNU mere effektiv end en 70D!! Lav f.eks. en rute til Prag og skift til forskellige Model S og se:
P85: 191 Wh/km
85D: 184 Wh/km
70D: 171 Wh/km
P100D: 165 Wh/km
75D: 152 Wh/km
EvTripPlanner.com anvender angiveligt real life data fra frivillige Model S Ejere - jeg har skrevet til EvTripPlanner for at få bekræftet at ovenstående ikke er en fejl:-)
Jeg var i øvrigt forbløffet over mit forbrug her i Oktober - helt samme pendling og samme gennemsnitshastighed og tophastighed kostede primo september 160Wh/km, men nu 220Wh/km. Og mit start dæktryk om morgenen er 2.9 bar. Men LinkMyTesla.dk dokumenterer at mit forbrug kun er en anelse højere end sidste år, se vedlagte. Faktisk forbløffende konsistent - så nok ingen hængende bremser eller flade dæk.
@jensk2
Det skyldes nok 3 ting:
1. Lavere temperaturer (kolde dæk giver højere rullemodstand, kold luft har højere densitet og giver dermed større luftmodstand, højere forbrug til kabinevarme og måske batterivarme (hvis du kører med range mode = off) m.m.). Jeg har selv oplevet lavere regen specielt om morgenen her på det seneste pga. koldt batteri.
2. Regn (våde vejbaner køler dækkene og vandsprøjt giver markant højere rullemodstand).
3. Højere middelvindhastighed (mod- og medvind ophæver ikke hinanden men er faktisk en ulempe, og sidevind giver typisk også højere luftmodstand).