Et tænkt scenarie:
10 Tesla Model S ejere aftaler at "blokere" en SuC ved at møde op samtidig og lade langsomt.
De har ikke alle samme start SoC og nogle batterier er koldere end andre. Det resulterer i forskellige ladetider mellem 45-90 min.
I løbet af en time er der typisk 3 andre (uvidende) Teslaer, som har brug for at lade på samme supercharger.
Den første ankommer 10 min efter eventets start. Han konstaterer, at alt er optaget. Så han fortsætter bare videre til en anden ladestation, fordi han har nok strøm på til at komme et stykke videre.
Den næste kommer forbi 25 min. efter eventets start. Han behøver ikke engang at køre ind på SuC'en for at konstatere, at alt er optaget, fordi han på forhånd har set det i navi'en. Så han køre bare forbi og videre til et andet sted, hvor han kan lade.
Den tredje ankommer efter 40 min. med lav SoC og har ikke mulighed for at køre andre steder hen for at lade, så han stiller sig i kø. Allerede 5 min. senere er den første Model S færdig med at lade, så ventetiden er ikke så lang.
Den fjerde ankommer først efter 1 time og 5 min. Her er yderligere 3 af Model S'erne færdige med at lade, så der er fint plads til en mere.
Højest sandsynligt er der ingen andre end de 10 Model S ejere, der bemærker, at der er sket noget usædvanligt den dag på denne SuC, da det jo hænder af og til, at en SuC er fuldt optaget og man må vente lidt.