Man skulle istedet ændre tankstationer til at der tankes kWh istedet for liter. Samtidig lovgives der til at forbruget opgives i Wt/km istedet for km/l(ell L/100 km).
Så kunne man taksere pr kWh forbrugt og afgiftsætte efter kWh. samme takst på al brændsel, om et er el, benzin, diesel eller brunkul.
Der er ca 10,5 kWh i en liter diesel og 9,5 kWh i en liter benzin. Så i stedet for at tanke 50 liter benzin, så tanker man altså ca 475 kWh, og får en forståelse for hvilket spild en fossilbrænder har.
Der er jo ingen overhovedet der har den svageste anelse om hvad CO2 vejer eller er for en luftig tingest.
Så forøvrigt lige en del af Clements klima program. Hvor man havde en privat fossilbilist samt en journalist som begge ikke havde råd til at købe en bil til 3-500.000 kr. Den ene havde en han havde købt for 40.000. Så er det man spørger: jamen hvis du har en bil til 40.000, så har du nok ikke købt den fra ny, nok nærmere 8-12 år gammel. Du kører kun 5.000 km om året, så er det jo altså meget begrænset hvad en stigning af grønafgift eller benzin afgift måtte koste dig, men det fangede politikere og andre godt folk ikke helt.
Forøvrigt var det hende fra SF der kom bedst ud af det program.
@MOS Fanden, det havde jeg skrevet, men rettede...... Det der fysik det fatter jeg ikke en dart af. Rettet lige tilbage!
@Ice2EV
Jeg er godt klar over, at mange har svært ved fysik. Det er en meget klassisk fejl at forveksle kW og kWh. Jeg prøver gerne at hjælpe med at forstå det rigtigt og undskylder på forhånd mit patetiske forsøg på at være superpædagogisk :)
Energimængde kan visualiseres ved f.eks. en dunk benzin eller et batteri. Jo flere liter benzin, eller jo større batteri, jo mere energi kan det indeholde. SI-enheden for energi er Joule [J], men i forskellige sammenhænge benytter man også andre enheder som f.eks. kilocalorier [kcal] eller kilowatttimer [kWh].
Effekt kan forklares ved hvor meget energi, der omsættes pr. tid. Altså et udtryk for hvor hurtigt energien omsættes. En stor effekt svarer til en voldsom præstation, som f.eks. elitecykelrytter, der kan træde dobbelt så mange Watt på en kondicykel som en alm. dødelig person. SI-enheden for effekt er Watt [W], evt. bruges kilowatt [kW], hvis der er tale om tusinder af Watt.
Hvis man ganger effekt med tid, så får man energi. Tænk på en cykelrytter, der skal cykle op ad et bjerg. Det kræver en bestemt mængde energi at komme op på toppen af bjerget (potentiel energi). Det kan en elitecykelrytter gøre på kort tid ved at yde en høj effekt. Eller en alm. dødelig person kan cykle op ad det samme bjerg på den dobbelte tid med den halve effekt (alm. dødelig person). Ganget sammen giver det den samme mængde (potentiel) energi, der kræves for at nå toppen af bjerget. I dette forsimplede eksempel ses bort fra luftmodstand m.m.
At jonglere med fysiske størrelser (tal og enheder) er egentlig meget logisk. Fysiske størrelser såsom afstand, fart, tid, energi, effekt osv. kan ganges eller divideres med hinanden, så man får andre fysiske størrelser. F.eks. hvis man tager afstand og dividerer med tid, så får man (gennemsnits-)fart. Eller hvis man ganger effekt med tid, så får man energi.
På samme måde kan man gange eller dividere enhederne med hinanden, så man får andre enheder. F.eks. hvis man tager kilometer [km] og dividerer med timer [h], så får man kilometer pr. time [km/h]. Eller hvis man ganger kilowatt [kW] med timer [h], så får man kilowatttimer [kWh].
Når man regner med fysiske størrelser, så skal man huske altid at have både talværdi og enhed med. Både talværdier, men også enhederne skal på samme måde ganges eller divideres med hinanden for at give det korrekte resultat. At kontrollere enhederne er ofte et godt tjek på, om man har regnet rigtigt.
Et eksempel: Vi skal beregne afstanden fra Middelfart til Kbh., hvor man har kørt 100 km/h i 2 timer, motoren har ydet en effekt på 20 kW og brugt 40 kWh el-energi og man har spist 6 veganske hotdogs på vejen:
100 km/h*40 kWh = 4000 km/h*kWh = 4000 MWm (øh, mærklig enhed... der er noget galt!)
2 h*20 kW = 40 kWh (kWh er en energienhed, ikke en afstandsenhed, så det er altså ikke afstanden, vi har regnet ud, men energiforbruget)
6 hotdogs/2 h = 3 hotdogs/h (det er også en forkert enhed, så det er nok snarere appetit end afstand, vi har regnet ud :))
100 km/h/2 h = 50 km/h/h = 50 km/h² (det er heller ikke en afstandsenhed, så igen er der noget galt)
100 km/h*2 h = 200 km/h*h = 200 km (korrekt)
@MOS hahaha.
Men skal lige prøve at forstå det.
Når man tanker en liter benzin, så er der 9,5 kWh deri, fordi man kan brænde 9,5 kW af i en time ud af den liter.
Forstået på den måde at når jeg kører 12 km på en liter benzin så er motorens gennemsnitlige effekt i over de 12 km = 9,5/12 kWh/12= 0,7916 kWh/km svarende til 791,6 Wh/km.
Som kan sammenlignes med de 130-200 Wh/km som El Rakettos bruger.
Men samtidig kører man eks 100 km på den time, og bruger derfor 100/12 km/km/l= 8'ish liter(for nemhedens skyld)
så på den køretur leverer motoren altså i snit 8X9,5 l/h/ kWh= 76 kW
Når man tanker en liter benzin, så er der 9,5 kWh deri, fordi man kan brænde 9,5 kW af i en time ud af den liter.
Forstået på den måde at når jeg kører 12 km på en liter benzin så er motorens gennemsnitlige effekt i over de 12 km = 9,5/12 kWh/12= 0,7916 kWh/km svarende til 791,6 Wh/km.
Nej, det er ikke effekt, men gennemsnitligt energiforbrug pr. km, du har regnet ud. Det sidste 12-tal, tror jeg ikke, skulle have været med. Husk alle enheder. Altså:
Gennemsnitligt energiforbrug pr. km = 9,5 kWh/12 km = 0,792 kWh/km = 792 Wh/km. (Ja, det er en utroligt ringe effektivitet sammenlignet med en elbil.)
Effekt = energiforbrug/tid. Lad os sige, det tager 7,2 min. (= 0,12 h) at køre de 12 km og brænde 1 L benzin af. Så har vi effekt = 9,5 kWh/0,12 h = 79,2 kW. Bemærk, at dette ikke er den effekt, motoren yder, men den effekt, benzinen brændes af med. Benzinmotorens virkningsgrad er meget ringe (ca. 20%), så motorens output effekt er snarere 20%*79,2 kWh = 15,84 kW.
Jeg håber, forbrændingsmotoren kommer til at dø meget snart, for der er slet ikke plads i CO2-budgettet til at brænde flere fossiler af.
Hvis man alligevel skal brænde noget af, så gør man det nok mest effektivt i en brændselscelle, ikke i en stempelmotor. Jeg er dog ikke sikker på, at der findes gode brændselsceller, der er egnede til benzin eller diesel, så det kræver muligvis først en kemisk omdannelse af benzin/diesel til et brændstof, der kan bruges i en brændselscelle. Og det koster så igen nogle tab i konverteringen.
Så nej... lad bare det skidt blive nede i jorden, hvor det hører til.
it seems that Denmark will have to follow en example from Holand and Austria to reduce CO2 from transport.
We are going to see implementation of speed limits on highways. This is the only way to reduce CO2 if one doesn´t want ot introduce electric vehicles.
Oh, yes! Differentierede fartgrænser - max. 100 km/h for fossilbiler, max. 130 km/h for elbiler. Det skal nok få skubbet gang i omstillingen.
Og sæt så fartgrænsen for fossilbiler ned med 10 km/h hvert år... Så skal der nok ske noget. Så er de i hvert fald udfaset senest i 2030 :-D
Jeg kunne godt se det sjove i det, udover at det nok nærmere vil have den effekt at alle ville komme til at køre med 100km/t fordi der er så mange flere fossilbiler på vejene. Tænker heller ikke det vil være en god ide i forhold til trafiksikkerheden.
Hvad med i stedet at reservere det tredje spor (der hvor det findes) til nul-emissions biler?
Jeg er bare bange for det vil blive ligesom i Norge. Folk der kører 100km/t i ydersporet, fordi man jo kører den tilladte hastighed og "snart" skal overhale...
Man kan jo så argumentere for der er højrekørsel, men risikoen for at blive stoppet er nok ikke ret stor.
Jeg er bare bange for det vil blive ligesom i Norge. Folk der kører 100km/t i ydersporet, fordi man jo kører den tilladte hastighed og "snart" skal overhale...
Så er det bare at indføre en minimumshastighed i ydersporet på f.eks. 110 km/h. Det fratager så fossilbiler muligheden for at benytte ydersporet. Dog undtaget ved køkørsel, hvor det giver mening at udnytte alle vognbaner.
Hvad med i stedet at reservere det tredje spor (der hvor det findes) til nul-emissions biler?
Indersporet mener du vel :-) Det er ihvertfald et voldsomt underudnyttet spor på motorvejen, hvor hovedparten befinder sig i midtersporet.
Nu har man fx i USA i mange år haft et spor på motorvejen forbeholdt 'ridesharing' hvor man skal være minimum 2 personer i bilen for at køre i det spor. Det spor er attraktivt i tæt trafik, da folk primært kører alene. Det kunne jo bare være til 100% elbiler, så skulle der nok være nogle pendlere som fik skiftet bil og da det alligevel er dem har putter flest kilometer på deres biler, så er det fordelagtigt at få dem konverteret først.