Loading...
dk

Så kom den nye model 3 | Tesla Forum

Emne placering: Forum hjem » Model 3 » Model 3 - Nyheder
KimT
KimT Sep 30 '23

Ja - jeg fatter heller ikke hvorfor det kun skulle være forbeholdt bestemte markeder. 
når de har lavet det, så lad det da være op til enkelte bruger at sætte det op. 
Da konen fik Kona’en forlangte hun at det blev lavet så den kørte med baglys tændt hele tiden. Eoropæiske biler skal bare have en Bosch tester tilsluttet for at vende en bit. Men i Kona’en skulle der rodes med ledningsnettet, for det var den ikke forberedt til. Så det kostede 1.800kr
 

 

AgentP
AgentP Oct 2 '23

Jeg bad om det samme, da jeg hentede min 3'er for 4 år siden.

Ham der udleverede bilen kravlede ind og tænte nærlyset og kiggede på mig på sådan en Problem solved måde. Så jeg tænkte, at det skulle jeg nok ikke spørge mere ind til. :-)

PeterE
PeterE Oct 2 '23

Det kan da sikkert være fornuftigt nok at have mere lys på - også bagpå - men overvej lidt at det faktisk koster på det grønne regnskab. Ja, jeg ved godt at det nok er meget begrænset hvormeget strøm sådan et par baglygter bruger, men gang det med mange millioner biler i bare EU. 

MOS
MOS Oct 2 '23

Sådan en LED-baglygte bruger måske ~1 W, så det er helt forsvindende lidt. Og ja, 1 Watt gange en million biler bliver selvfølgelig alligevel en sjat. Men hvis bare nogle få biler kan undgå en påkørsel bagfra i dårligt sigtbart vejr, så er det hele tjent hjem mange gange. Bare tænk på, hvor meget energi det koster at slæbe en bil på værksted med et fejeblad for ikke at tale om det grønne regnskab for reparation, transport af reservedele, lån af (fossil?) erstatningsbil i reparationsperioden osv. osv. Og så har vi slet ikke snakket personsikkerhed, evt. tabt arbejdsfortjeneste m.m.

Jeg ville til enhver tid bruge den ene ekstra Watt på at sikre, at bilen altid er synlig i al slags vejr.

Bianco
Bianco Oct 3 '23


 

Quote from MOS

Sådan en LED-baglygte bruger måske ~1 W, 

.....

Jeg ville til enhver tid bruge den ene ekstra Watt på at sikre, at bilen altid er synlig i al slags vejr.

Helt enig i at det er en dårlig forretning at slukke baglygter under kørsel.

Som jeg husker det, så blev reglen besluttet i EU på vegne af bilfabrikanterne, for at gøre det nemmere for dem at overholde nye km per liter krav. Og så blev reglen besluttet da det stadig var glødepærer, men da den trådte i kraft var alle nye biler allerede m LED. Micro-management at its best. 

KimT
KimT Oct 3 '23

Har S'ern stadig auto baglys når viskerne starter ? Kan simpelthen ikke huske om Y'er havde det lige da vi fik den, og det så blev fjernet.

Det irritere mig at de har lavet om på advarsel når man forlader bilen og man manuelt har tændt lyset. Tidligere fik man en advarsel, og lyset slukkede selv. Det er lavet om nu så det ikke slukker selv længere. Har set flere Tesla'er holde på p-pladsen på arbejde med tændt lys efter den opdatering kom......

MOS
MOS Oct 3 '23

Min tænder i hvert fald selv baglygterne sammen med vinduesviskerne. Enten når den autovisker eller jeg selv manuelt starter viskeren.

Problemet er, hvis man kører, mens det er lyst, men tåget. Så risikerer man at være usynlig bagfra, hvis man ikke husker selv at tænde baglyset.

Nikola
Nikola Oct 4 '23

Har oplevet at 3'eren ved kørsel i tåge har slået autopilot fra og tændt nærlyset, tilsyneladende pga. dårlig sigt. Der virkede i hvert fald ikke som om at der ellers var ændring i lysforholdene. 

Men omvendt så kan det stå ned i stænger, viskerne kæmper. Men her skal man selv tænde lyset...

jramskov
jramskov Oct 21 '23

Berner med første køretur i den nye Model 3: https://youtu.be/8Erf16LMn5w?si=6o6WiSkT7Q7RIRCv

cth
cth Oct 26 '23
Citat fra jramskov Berners anmeldelse: https://youtu.be/WmtR9Nt4nkw?si=wFXFgnvzaUZ32a0-

Lovende for de andre Teslaer når de fornyes ..

 

Det er jo næsten ikke til at få armene ned:-)

Forummets indlæg er redigeret af cth Oct 26 '23
Arpe
Arpe Oct 27 '23

Ja, Tesla er virkelig vokset med opgaven og har løst de problemer vi har haft med bilerne. Det eneste jeg mangler nu er en mindre venderadius. Glæder mig til at få en prøvetur. 

PeterE
PeterE Oct 27 '23
Citat fra Arpe

Ja, Tesla er virkelig vokset med opgaven og har løst de problemer vi har haft med bilerne. Det eneste jeg mangler nu er en mindre venderadius. Glæder mig til at få en prøvetur. 

Hvorfor er en mindre venderadius vigtig? Er den nuværende ikke mere end acceptabel? 

Arpe
Arpe Oct 27 '23

Nej, det er en helt håbløs bybil. Der er så mange steder i Silkeborg vi undgår med Teslaen fordi den er som en elefant i en glasbutik. Så sent som sidste weekend var jeg ved at køre ind i en modkørende fordi der ikke var plads til at dreje, heldigvis var den modkørende en Up! og ikke en Tiguan. 

Min fars gamle Mercedes fra 1991 var helt vildt imponerede selvom den var ligeså lang som en 3'er så var det som om den kunne vende på en tallerken. Der er ingen problemer udenfor de små bygader og P-pladser lavet før 90'erne. 

 

Det er faktisk mit nummer 1 salgspunkt til ID.4 og søsterne. De drejer helt vildt godt. Siger også lidt om at der ikke er så mange andre kvaliteter ved VAG bilerne. 

Forummets indlæg er redigeret af Arpe Oct 27 '23
Ice2EV
Ice2EV Oct 27 '23

En Mercedes fra 1991 var helt sikkert også med baghjultræk og derfor væsentlig nemmere ved at konstruere en mindre venderadius, end når man både skal have træk og drej i foraksel.

 

Synes ikke umiddelbart vores 2 3'ere har været så ringe på venderadius. Ikke noget jeg har bemærket i hvert fald.

Altså bortset fra jeg helst undgår Palads parkering i AAL, men det gør de fleste der har biler der er større end en microbil. p pladserne er rigtig smalle og rundt imellem etagerne skriger til himmelen. 

Kender mindst 3 der har været nødsaget til at male en side efter et besøg i Palads. Det var vel bygget til ford escort, opel kadet og golf 1'ere.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Oct 27 '23
Ice2EV
Ice2EV Nov 11 '23

Jeg synes det er en pæn anmeldelse.

For engangsskyld er der ingen direkte kritik af at bagagerummet er ubrugeligt. Men det oplyses direkte at det er så stort at ingen bør have behov for mere ;-)

 

Oplysningen om at den måske kommer til at blinke efter navigationen automatisk, kunne betyde jeg ligefrem ville begynde at bruge GPS.

 

Dog synes jeg ikke kritikken af ingen pulsmåler i rattet og at man kommer til at trække i rattet så den slår AP fra, er lidt søgt. Det sker yderst sjældent at jeg kommer til at trække for meget i rattet til at den slår AP fra.

Det sker dog at jeg synes svinget er for skarpt, og at bilen trækker lidt for lidt til siden, til at jeg selv får drejet så meget at den slår fra. MEN det er jo altså også mig der kører den, ikke.

Lidt ligesom loven siger at der ikke må køres med langtlys i byen. Jamen så slå funktionen fra når du kører ind i byen, hvis du absolut vil være helt ren efter bogen.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Nov 11 '23
Ledsager
Ledsager Nov 11 '23

Jeg undre mig over, at det kan være smart, at gearskift sker på skærmen. Her tænker jeg fx når man laver en trepunktsvending eller skal bakke lidt frem og tilbage ved parkering. Jeg har godt nok ikke prøvet det, men det virker umiddelbart bøvlet i forhold til en stilkkontakt.

MOS
MOS Nov 11 '23

Det felt, hvor man skal swipe på skærmen for at skifte gear, sidder næsten lige bag ved der, hvor gearstilken plejer at sidde. Så forskellen er måske ikke så stor. Jeg tror, man kan vænne sig til det. Har dog ikke prøvet det. Men min umiddelbare fornemmelse er, at en gearstilk nok er at foretrække. 

 

Det er nok værre med den manglende blinkerstilk, hvor der nu er knapper der drejer rundt sammen med rattet og som man aldrig helt ved, hvor er. Det er virkelig noget rod, fordi man i f.eks. en rundkørsel som regel og med god ret har sin opmærksomhed andre steder end at holde øje med, hvor den rigtige blinkerknap nu lige befinder sig. Det er utvivlsomt en sikkerhedsmæssig forringelse, så det er klart en ommer! Jeg tror desværre, Tesla mister mange kunder lige på det punkt. Og medmindre de er meget dumstædige, så kommer blinkerstilken forhåbentligt tilbage igen på et tidspunkt.

Sider: « 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 »