Jeg tænker at det måske går lige op med de gange hvor venstre hånd ikke er ud for blinkerarmen. Men lad os nu se hvordan hr og fru gennemsnits-bilkøber reagerer.
Forskellen er bare, at blinkerstilken ved du altid præcis, hvor er. Den flytter sig ikke.
Jeg har sq sjældent styr på, om jeg har drejet rattet 5/8 omgange eller 1 + 3/16 omgange eller hvad det nu måtte være. Jeg ville i hvert fald være nødt til at tage blikket fra vejbanen og bruge et øjeblik på først at finde, hvor blinkerknapperne nu befinder sig. Dernæst ville jeg skulle bruge endnu et øjeblik på at hitte ud af, hvilken af knapperne, der er den rigtige (der er godt nok pile på dem, men hvis de vender på hovedet eller på skrå, så er der lige en ekstra rotationsøvelse, man skal foretage sig i hovedet). Dernæst ville jeg skulle bruge endnu et øjeblik på at finde ud af, hvilken hånd og hvilken finger, der er mest hensigtsmæssig at bruge og dernæst yderligere et øjeblik på rent faktisk at ramme knappen (som ret beset er forholdsvist lille sammenlignet med en blinkerstilk). Hvis alt går godt, så skal jeg altså bruge mindst 4 øjeblikke ekstra, hvor jeg er distraheret og ikke har min fulde opmærksomhed på trafikken. Sandsynligheden for, at rattet i mellemtiden er drejet yderligere lidt til den ene eller anden side, siden man besluttede sig for at blinke (fordi man jo eksempelvis er på vej igennem en rundkørsel) er ganske stor og ligeledes risikoen for dermed at ramme forkert på blinkerknappen, fordi den ikke længere er der, hvor man troede. Rammer man forkert, skal man bruge et par eller 5 ekstra øjeblikke på at registrere dette, blive frustreret, tæmme sin frustration, finde den rigtige knap og så ramme den. Jeg tror, man i praksis for længst er ude af rundkørslen, før der gået de i alt 9 øjeblikke og man har ramt den rigtige knap.
Men igen... det skal nok prøves i praksis. Jeg har dog set nok videoer til, at jeg indtil videre tvivler stærkt på, at det vil fungerer godt i praksis.