@Ken jeg vil gerne være med på gruppekøb af DR650GW-2CH og et sæt af diverse stik til montering/kabelføring/fast strøm og lidt hjælp ;-)
Noget jeg savner som udviklingstillæg til de kreative gør-det-selv-seancer er en tiny lille viskerarm der lige pudser bakkameraet af, når man skubber gearvælgeren i "R" (som jeg jo via dette fantastiske forum har fundet ud af hvorledes man gør smartest).
Flere bilfabrikanter har lavet bakkameraet så det kravler ud fra sit lille hus når man sætter i bakgear, og det er faktisk uhyre praktisk snarere end bare en fancy gadget.
Modsat flere andre ligger jeg ikke og højglanspolerer Tesla'en med babyskum og matchende flonelsstykker efter hver tur, på det punkt overstråler min dovenskab kærligheden til bilen, så som oftest er det et ganske sløret indtryk jeg får af verdenen den verden jeg har lagt bag mig.
Det må være en udfordring Frederik :-)
Hvordan gør man så? :)
når man skubber gearvælgeren i "R" (som jeg jo via dette fantastiske forum har fundet ud af hvorledes man gør smartest).
Klaus: Ja det viste sig at være mere kompliceret end den måde jeg gjorde det på. Jeg har altid gloet på gearvælgerindikatoren på instrumentskærmen (sådan cirka ude for enden af trynen) hvor fordelingen er som på de fleste andre automatgear.
Det jeg så græd mig i søvn hver aften over, var at man jo altid endte i "Drive" hvilket er uheldigt derhjemme, for huset står i vejen.
Venlige og hjælpsomme sjæle gav mig i stedet det fif, at jeg skulle kigge på selve gearvælgeren, og skulle den imod venstre i stedet og derved lande direkte i "Reverse". Se den oplysning har forbedret min livskvalitet signifikant og med garanti gjort mig til et bedre menneske på et eller andet niveau.
Tak for forklaringen, selvom det er lidt svært at forestille sig hvordan det er i praksis. Jeg må se om jeg bemærker det når den S'eren skal prøvekøres i næste uge, og/eller når/hvis jeg får en S'er hjem selv :)
Men nu ved jeg da at der er "noget" omkring at komme i reverse, hvis det skulle drille.
Det var så lidt, men jeg er bange for at det ikke er en form for insider information der vil kunne gå igennem "Vigtig viden - Ligegyldig info" testen. God tur i næste uge.
Renedyhr: Forvent et sted mellem 2 og 3.000,- alt efter type og model.
Du skal have en controller: De koster fra vel omkring 800,-. Så skal der type2 kabel og type2 stik til, kablet koster ca. 100,- meteren og stikket en lille tusse, så skal du have et relæ, det koster et par hundrede, samt diverse stumper og løse el-dele for vel også et par hundrede kroner.
Skal den være pæn og kunne sidde ude skal det hele monteres i en kasse, den koster fra 200 og opefter alt efter design og materiale.
Vil du have el-måler, sikringer, afbrydere, ethernet indgang osv, ja så stiger prisen selvfølgelig, men kan også gøre laderen sjovere :-)
/Martin
Baronen: Min første lader baseret på Open EVSE. Den er bygget op omkring en Arduino, så hvis du vil lære om opladning, så er det helt klar vejen frem :-)
Selve kassen kan jo indbygges i snart sagt hvad som helst, jeg så på et tidspunkt en i USA der havde brugt en dansk kagedåse :-)
Automatsikringen er der kun for at jeg kan abryde laderen, den behøves egentlig ikke da alle installationer i Danmark i forvejen er afsikret.
/Martin
Tak til Ken for et super godt arrangement idag. Det var rigtig sjovt og lærerigt og det var hyggeligt at træffe en masse gode Tesla-kolleger.
Ken : jeg vil godt bestille en æske med isoleringsplader hos dig - jeg kan forstå at du skal op på ca. 10 bestillinger før du tager det hjem. Jeg vil prøve at kaste mig ud i det - det så jo ikke så slemt ud .
Hilsen Axel
Var også lige forbi og nyde synet af alle de flotte biler. Jeg modtager først min 85D I næste måned, men vil også meget gerne være med på en bestilling af en pakke lyddæmpningsplader hvis Ken går tilbyder at bestille dem hjem. Mvh Martin
Tak endnu en gang til Ken for et super arrangement. selv om jeg kun kunne går rundt og se på, i Dag...
Må vente endnu en lille måned på min 85D. Men Ken jeg vil også gerne være med på en pakke isoleringsplader, hvor meget går der til fire døre og fire hjulkasser + lille frunk i D-model?
Endnu engang Tak for en hyggelig dag. Mvh Pelle
~~@ NCL: Jeg er med - får først min 85D sidst I maj så jeg kan desværre heller ikke nå at deltage I arrangementet I Jylland. Vil meget gerne øve mig lidt med lyddæmpning inden vi går videre til de lidt mere komplekse modifikationer. Jeg er klar så snart jeg har bilen -- MOL
@Pelle
jeg har brugt 1½ plade per dør, og 2 plader til classic frunk idag i køge.
Det efterlader 4 plader til hjulkasserne som jeg forventer at lave snarest.
Det er StP gold fra Dynamat vi har brugt.
Vi snupper bare en dag med lydisolering et sted i det københavnske, altid frisk på en hyggeeftermiddag...;-)