Loading...
dk

Juridisk gråzone - ændring af præstationer efter køb | Tesla Forum

oleviby
oleviby Jun 24

P85Dk..Det er mine fremsendte data de ikke vil kigge på, selvom det var dem selv der bad om dem.

Alt hvad de gør er at køre en diagnose på batteriet, som siger at det er ok, men det er vel klart, hvis de selv har nedsat Max ladegrænsen( spændingen)

Mht. spændingen, ved jeg ikke hvordan den testes.

P85DK
P85DK Jun 24

Du skal have en canbus læser som MigSelv taler om i indlæg 40

Jeg ved godt det er dine egne data de ikke vil kigge på. Det er sikkert en besked de har fået fra USA efter de har indberettet problemet.

oleviby
oleviby Jun 24

Er der nogen der ved hvor man kan købe can bus diagnosekabel...Jeg har odb  læser. 

P85DK
P85DK Jun 24

Hvis du har odb stik til Tesla så kan du prøve denne app

https://sites.google.com/view/scanmytesla/home

Ellers prøv at skriv til Jason Hughes (wk057) http://skie.net/skynet/contact

Han leder efter en hvis data han kan kigge på og se hvad der virkelig sker. Hvis der er nogen der kender Tesla's kode, så er det Jason. Han er meget hjælpsom!

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Jun 24
oleviby
oleviby Jun 25

Tak for det.

Men det er selve diagnosekablet jeg mangler som forbinder stikket under skærmen med odb.

Kan ikke finde et sted at købe det

 

KimT
KimT Jun 25

RobertJ har tidligere nævnt at det kabel man skal søge efter hedder "tesla can diagnostic cable"

P85DK
P85DK Jun 25

Når du har kablet, så tag fat i Jason, han kan hjælpe dig med den helt rette dokumentation. Han har også været brugt som uafhængig 3.part i flere forsikringssager

migselv
migselv Jun 25

Her er der en god resource omkring diagnose porten for Roadster, Model S/X/3. Den kommer forbi kabler, stik, APPs, OBD dongles, alternative løsninger mm:

https://teslamotorsclub.com/tmc/threads/diagnostic-port-index.98663/

Metguy2000
Metguy2000 Jun 25
Har lige set et klip fra Ove Krüger på youtube t&t Tesla, øjensynlig begrænser Tesla ladningen på biler der har ladet mere end 70% med dc, pga. et problem med belægning af anoden. Det kommer der nok mere info om efterhånden som flere opdaterer software.

Jeg har kørt 130k i min 85D fra juni 15, og ikke set nogen degradering af rækkevidde ved opdatering til 2019.16 og her til morgen 2019.20. Har 404 km ved 100%.
P85DK
P85DK Jun 25
Quote from Metguy2000 Har lige set et klip fra Ove Krüger på youtube t&t Tesla, øjensynlig begrænser Tesla ladningen på biler der har ladet mere end 70% med dc

Stemmer bare ikke overens med hvad folk fortæller om deres lademønstre. 70% DC ladning er en ret høj andel. 

KimT
KimT Jun 25

Har også nyeste version af FW. Min 70D fik skiftet batteri for 2 år siden ved 80.000. Her knap 2 år efter runder den snart 160.000 - dvs. 80.000 på bytte batteriet.

Visible Tesla sagde i sep. '15

Rated 461,3 / Ideal 364,2

18. april '19 

Rated 439,3 / Ideal 346,8

I går efter at have ladet til 100% hjemme :

Rated 440,7 / Ideal 347,9

 

migselv
migselv Jun 25

Har set samme video af Ove. Ved ikke lige hvor han har den specifikke information med >70% DC ladning fra. Trådene på TMC og TFF lader ikke til at komme til denne konklusion til denne detajlgrad. På den anden side er de nærmest eksploderet de seneste dage, så jeg vil ikke udelukke jeg har misset det.

MOS
MOS Jun 25

Jeg kan anbefale at se følgende video (på tysk) med Dirk Henningsen, som kommer langt omkring emnet.

https://www.youtube.com/watch?v=Nyd9VuuSUCY

Han forklarer, at Tesla har softwarebegrænset batterier, der ligger i risikozonen for Lithium-plating, hvilket typisk sker ved hyppig supercharing, ladning ved lave temperaturer og ladning til høje SoC. Tesla har angiveligt lavet denne softwarebegrænsning af batterikapaciteten for at forlænge batterikapaciteten og for at reducere risikoen for batteribrande (metallisk lithium er meget brandbart!). Det ser ud til, at biler, der har DC-ladet mere end 60% er i risikogruppen, mens de fleste, der har problemet ligger omkring 70% DC-ladning/30% AC-ladning. Det anbefales derfor at minimere sin brug af supercharger (og andre DC-ladere) og i stedet benytte AC-ladning, hvis det er muligt.

 

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jun 25
P85DK
P85DK Jun 25
Quote from MOS

Jeg kan anbefale at se følgende video (på tysk) med Dirk Henningsen, som kommer langt omkring emnet.

https://www.youtube.com/watch?v=Nyd9VuuSUCY

Han forklarer, at Tesla har softwarebegrænset batterier, der ligger i risikozonen for Lithium-plating, hvilket typisk sker ved hyppig supercharing, ladning ved lave temperaturer og ladning til høje SoC. Tesla har angiveligt lavet denne softwarebegrænsning af batterikapaciteten for at forlænge batterikapaciteten og for at reducere risikoen for batteribrande (metallisk lithium er meget brandbart!). Det ser ud til, at biler, der har DC-ladet mere end 60% er i risikogruppen, mens de fleste, der har problemet ligger omkring 70% DC-ladning/30% AC-ladning. Det anbefales derfor at minimere sin brug af supercharger (og andre DC-ladere) og i stedet benytte AC-ladning, hvis det er muligt.

Fin teori, men det er ikke andet end en teori, da Tesla intet har meldt ud, men bare lavet en begræsning på nogles batterier. Der er andre og lige så sandsynlige teorier på TMC. Hvis ovenstående teori er korrekt, så vil jeg betragte det som en omgåelse af deres garantiforpligtelse. De har solgt et produkt med en bestemt række præstationsparametre og dertilhørende garanti. Da de så ser at de givne præstationsparametre vil give øget garantiforpligtigelser så ændre de præstationsparametrene.

Teorien om at det sker for at forhindre brande ændre jo ikke hvad de har solgt.

Hertil kommer at der stadig er TOTAL lukket for kommunikation fra Tesla's side er jo i den grad pinligt.

Men jeg tror simpelthen ikke på at de folk som er ramt har ladet mellem 60-70% på SuC - det er altså voldsomt meget. Selv hvis de har, så er de fleste jo solgt med gratis SuC, så .... 

MOS
MOS Jun 26

Citat fra P85DK

Fin teori, men det er ikke andet end en teori, da Tesla intet har meldt ud, men bare lavet en begræsning på nogles batterier. Der er andre og lige så sandsynlige teorier på TMC. Hvis ovenstående teori er korrekt, så vil jeg betragte det som en omgåelse af deres garantiforpligtelse. De har solgt et produkt med en bestemt række præstationsparametre og dertilhørende garanti. Da de så ser at de givne præstationsparametre vil give øget garantiforpligtigelser så ændre de præstationsparametrene.

 

 

Mht. omgåelse af garantiforpligtelse... Det er en lidt speget sag. Lad os lave et tankeeksperiment:

Vi forestiller os, at Tesla har ret i teorien om, at omfattende supercharging medfører lithium-plating og at batteriet derfor med tiden skal begrænses i max. spænding af sikkerhedsmæssige årsager. Hvis Tesla havde haft fuldt kendskabtil det, kunne de fra starten have indbygget en funktion i BMS'en, så den gradvist reducerer max. spændingen i takt med niveauet af lithium-plating og dermed softwarebegrænser range med f.eks. 0,1% pr. fuld cycle med DC-ladning. Så ville der nok ikke være nogen, der havde bidt særligt mærke i det. Folk ville bare over tid se en gradvis degradering af batteriet, i særlig grad dem, der supercharger meget. Et range tab på f.eks. 10% jævnt fordelt hen over 100.000 km ville nok ikke være så påfaldende og folk ville vel være forstående, hvis det hed sig, at det skyldes hyppig supercharging og at tilsvarende biler, der kun AC-lader har et tab på kun f.eks. 5%. Er dette en omgåelse af garantiforpligtelserne? Næppe.

Problemet opstår, fordi Tesla har rullet en softwareopdatering ud, der pludselig begrænser range for nogle få biler. Det bliver på den måde meget synligt, når det sker så pludseligt og det står i skærende kontrast til Teslas manglende kommunikation og forklaring af, præcis hvad der foregår, hvad det skyldes, hvordan man kan undgå det, og om man overhovedet kan gøre noget for at gøre skaden god igen. Er dette en omgåelse af garantiforpligtelserne? Måske. Men det er svært at få øje på den principielle forskel, selvom kommunikationen forekommer uprofessionel og bestemt efterlader rum for kritik.

I bund og grund dækker garantien, hvis batteriet fejler. Ikke hvis det taber kapacitet pga. degradering eller lithium-plating osv. Tesla har så softwarebegrænset batteriet af sikkerhedsmæssige grunde, hvilket de måske er nødt til, da et batteri fuld af metallisk lithium kan udgøre en brandfare. Hvis denne begrænsning havde været gradvis og indbygget i softwaren fra starten, mener jeg ikke, der havde været nogen sag. Andre elbiler som f.eks. Nissan Leaf med stærkt degraderede batterier bliver jo heller ikke dækket af garantien, selvom range er halveret. Fordi batteriet stadig virker. Lidt i hvert fald.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jun 26
MOS
MOS Jun 26
Citat fra P85DK

Men jeg tror simpelthen ikke på at de folk som er ramt har ladet mellem 60-70% på SuC - det er altså voldsomt meget. Selv hvis de har, så er de fleste jo solgt med gratis SuC, så .... 

Jeg mener ikke, der er grund til at betvivle dataene. Gratis SuC er jo netop grunden til, at nogle har benyttet sig af dette. Husk på, at nogle Tesla-ejere bor i lejlighed og ikke har mulighed for hjemmeladning. I videoen fremgår det, at nogle af dem også har forholdsvis stor andel af CHAdeMO-ladning (som også tæller med som DC-ladning), så det er ikke nødvendigvis 70% supercharging.

Hvis jeg ikke havde adgang til hjemmeladning og havde valget mellem en langsom AC-lader ude i byen, der koster dyrt, en knap så langsom CHAdeMO-lader ude i byen, der også koster dyrt og så en supercharger, der er hurtig og koster gratis, så ved jeg da godt, hvad jeg ville foretrække. Og så kan det da godt være, man fortryder, når man så pludselig får reduceret sin range med 11% :-(

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jun 26
P85DK
P85DK Jun 26

@MOS - fin bagudrettet rationalisering, men det er bare ikke de lademønstre de berørte ejere på TMC fortæller om. Jeg er da enig i at det er samme resultat hvis man stjæler én pinocchiokugle om dagen i 10.000 dage eller om man stjæler 10.000 stk på én gang - ligegyldigt hvad, så stjæler man.

I dette tilfælde er der ikke tale om degradering, men begrænsning i max spændning, batterierne får ikke lov til at lade til 100% selvom de kan. Degradering er en helt anden ting.

Hvis Tesla mener at det er farligt at lade batterierne til den kapacitet de er solgt til at kunne, nemlig 100%, så må de skifte dem under garantien. De har aktivt brugt argumentet om UBEGRÆNSET 8 års garanti på batteri og drivlinje. 

At de så kommer med alle mulige forklaringer om at den ændrede rækkevidde skyldes tilpasning til kørselsmønster, at bilen stadig siger den ladet til 100%, når den kun er 90%  etc etc etc er desværre en M.O. vi har set fra Tesla før.

p.s. HVIS Tesla har indført denne begrænsning pga brandfare eller anden sikkerhedsmæssig årsag, så bør det jo være en recall af batteriet, som de har haft med airbag, styrebolte etc.

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Jun 26
MOS
MOS Jun 26
Citat fra P85DK

@MOS - fin bagudrettet rationalisering, men det er bare ikke de lademønstre de berørte ejere på TMC fortæller om.

Bagudrettet rationalisering er mit speciale. Fremadrettet rationalisering kræver viden om fremtiden, hvilket spåkoner hævder at være specialister i ;-)

Jeg har ikke fulgt med i debatten på TMC, så det kan jeg ikke kommentere på. Kan du evt. give et kort resume af, hvad de er kommet frem til der, for det er da bestemt interessant. Lademønstre og andre hypoteser for hvad begrænsningen baseres på...

Jeg er da enig i at det er samme resultat hvis man stjæler én pinocchiokugle om dagen i 10.000 dage eller om man stjæler 10.000 stk på én gang - ligegyldigt hvad, så stjæler man.

I dette tilfælde er der ikke tale om degradering, men begrænsning i max spændning, batterierne får ikke lov til at lade til 100% selvom de kan. Degradering er en helt anden ting.

Man kan vist ikke helt sammenligne med at stjæle Pinocchio-kugler (som i øvrigt hedder Pepito nutildags). Tesla begrænser jo ikke batteriet for at stjæle dine kWh. De gør det for at beskytte batteriet. Jeg går ud fra, at det er en teknisk nødvendighed at begrænse max. spændingen i takt med lithium-plating, for at sikre mod brandfare. Hvis det er tilfældet, så kan man ikke sammenligne det med simpelt tyveri, men det er snarere en præventiv sikkerhedsforanstaltning. Jeg ved dog ikke, hvordan en evt. dommer vil se på sagen. Men det er altså ikke helt så simpelt.

Hvis Tesla mener at det er farligt at lade batterierne til den kapacitet de er solgt til at kunne, nemlig 100%, så må de skifte dem under garantien. De har aktivt brugt argumentet om UBEGRÆNSET 8 års garanti på batteri og drivlinje.

Der er vist ingen tvivl om, at et nyt batteri uden nævneværdig risiko kan lades til 100%. Batterier slides naturligt ved brug. En del af sliddet giver en degradering af kapaciteten. Og så har jeg lært for nylig, at en del af sliddet giver lithium-plating, hvilket medfører risiko for brand, hvis cellespændingen er meget høj.

Der er ikke noget objektivt 100% niveau på batteriet. Ofte benyttes 4,2 V på celleniveau til at definere 100%, men det varierer fra producent til producent og fra applikation til applikation. Og åbenbart også ift. hvordan batteriet er slidt. Men i princippet kan man godt lade en Li-ion celle op til 4,25 V eller 4,3 V eller endda endnu højere. Jo højere max. spænding, jo højere kapacitet. De sidste par tiendedele af en volt giver ikke meget ekstra kapacitet og slider unødigt hårdt på batteriet. Og derfor samt pga. risikoen for batteribrand har man åbenbart valgt at sætte en grænse omkring de 4,2 V. Denne grænse har Tesla så valgt at lave dynamisk, så den tilpasses efter forholdene (hvor meget batteriet er slidt, lithium-plating).

Jeg er ikke sikker på, at en sikkerhedsmæssigt nødvendig nedsættelse af max. spænding pga. slid på batteriet gør, at de ikke overholder garantiforpligtelserne. Garantien på batteriet siger ikke noget om, at du kan forvente samme rækkevidde eller samme max. spænding på batteriet, efter det er slidt. Men hvis batteriet bryder sammen, så bilen ikke kan køre mere, så vil jeg mene, at garantien bør dække og Tesla må udskifte eller reparere batteriet under garantien.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jun 26
P85DK
P85DK Jun 26

Årsag, bevæggrund og hensigten bag ændre ikke på det faktum at man stjæler. Tesla har taget betaling og modtaget penge for en række præstationsparametre, dem har de efterfølgende ændret i negativ retning - uden at fortælle om det. Tesla behøver ikke beskytte mit batteri, det er allerede beskyttet af den garanti de har givet mig. Så objektivt set skal de ikke bergrænse noget de har solgt, og hvis det så går i stykker, så må de skifte på garantien. Hvis der er brandfare eller anden fare forbundet med brugen af batteriet med de parametre de har solgt, så må de foretage en sikkerhedsombytning af batteriet - de kan ikke tillade sig at begrænse det de har solgt.

Jeg siger ikke at de ikke overholder deres garantiforpligtigelser, jeg siger de omgår dem ved at ændre på det de har solgt.

Hvis du køber en lejlighed på 100m2 og så efterfølgende bliver de 15m2 inddraget til brandtrappe, vil du så bare tænke at det er dejligt at de tænker på din sikkerhed eller vil du kræve både dine 100m2 og brandtrappe?

 

Sider: « 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 »